Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Affaldsplaner må ikke blive en formålsløs pligtøvelse i kommunerne

1 kommentar.  Hop til debatten
plastaffald
Illustration: cgdeaw / bigstockphoto.
Meget tyder på, at den nationale ensretning af affaldshåndtering har gjort kommunernes lokale affaldsplaner til en overflødig pligtøvelse. Der er behov for at gentænke håndteringsplanerne, så de får en reel betydning i den grønne omstilling, skriver Henning Jørgensen, affaldsekspert hos Niras, i dette indlæg.
Synspunkt25. januar kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

I juni 2021 kom den nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032 'Handleplan for cirkulær økonomi'. Planen sætter rammerne for de nationale indsatser på affaldsområdet, men sætter også samtidig retningen for de kommunale affaldshåndteringsplaner, som udmøntes i bl.a. affaldsbekendtgørelsen.

Det oprindelige formål med de kommunale affaldshåndteringsplaner var blandt andet at give kommunerne et plan- og styringsværktøj, hvor de hvert sjette år skulle udarbejde en affaldsplan, som blev behandlet i byrådet efter en grundig høring og debat i kommunen.

Men med den øgede nationale ensretning kan man spørge sig selv, om de kommunale affaldshåndteringsplaner i den nuværende form har udspillet deres rolle og er blevet overflødige eller om formålet med planernes skal nytænkes?

Hvad sker der i kommunerne?

Kommunerne skal sørge for, at deres eksisterende planer lever op til rammerne i den nationale plan, eller de skal udarbejde nye planer. Men udfordringen er, at kommunerne allerede fra sommeren 2021 blev pålagt at indføre husstandsindsamling af en række nye affaldsfraktioner og derfor allerede har vedtaget de elementer, der er mest relevante for borgerne – nemlig, hvordan får borgeren hentet sit affald, hvad skal sorteres og ikke mindst, hvor mange beholdere skal der stå i indkørslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor oplever vi, at udarbejdelsen af de nye affaldshåndteringsplaner sker som lidt af en pligtøvelse med en sparsom inddragelsesproces og ofte uden lokale høringer, inddragelse af politikerne, lokale interesseorganisationer og lignende.

Samtidig er de nye ordninger, der allerede er igangsat, ofte vedtaget uden at revidere den gældende affaldshåndteringsplan eller via et tillæg til planen. Det skyldes dels, at kommunerne har været presset på tid og derfor ikke har haft mulighed for at afsætte tid til en høringsproces og dels, at der nu er nationale krav om, at kommunernes affaldsindsamling skal følge ensartede retningslinjer, hvorfor kommunernes råderum ift. at etablere egne ordninger er blevet begrænsede.

Samlet set betyder dette, at kommunernes affaldshåndteringsplaner ikke længere tjener deres oprindelig formål som et plan- og styringsværktøj, der er udarbejdet i tæt samarbejde med politikere og lokale interesser.

Hvad skal træde i stedet?

En nytænkning af konceptet for affaldshåndteringsplanen bør tilpasses fremtiden og den grønne omstilling. Planen bør have fokus på at fremme, inspirere og understøtte samarbejder – både mellem virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og borgere med det formål at arbejde for en omstilling til cirkulær økonomi, hvor affaldsressourcerne udnyttes i lokale kredsløb, affaldsmængderne reduceres samt hvor genbrug og genanvendelse øges. I forbindelse med en nytænkning af planen kunne følgende spørgsmål overvejes: 

  • Hvordan kan affaldsplaner blive helhedsplaner for alt affald i kommune?
    Som det er i dag, er affaldshåndteringsplanen en primær plan for husholdningsaffaldet og det husholdningslignende affald. Men en fremtidig plan bør være en plan for alt affald i kommune – også erhvervsaffaldet. Planen bør derfor udarbejdes som et samarbejde mellem kommune og de kommunale erhvervsorganisationer m.fl., hvor visioner, mål og ideer til den fremtidige håndtering af affaldet i kommune bliver opstillet.

     
  • Hvordan kan affaldshåndteringsplanen være en integreret del kommunens øvrige sektorplaner?
    Kommunens affaldsindsats bør være en del af en samlet klimaplan, hvor affaldsindsatsen sættes i sammenhæng med øvrige indsatser på klimaområdet. På den måde kan indsatser inden for affaldsforebyggelse, genanvendelse og genbrug synliggøres som elementer i den grønne omstilling.

     
  • Skal affaldshåndteringsplanen være en lokal aktivitetsplan?
    En vision kunne være, at affaldshåndteringsplanen skal fungere som en lokal aktivitetsplan for borgere, virksomheder, foreninger og NGO’er samt kommunen selv med det formål at give større lokalt ejerskab for f.eks. forebyggelse og genanvendelse af affaldet.

     
  • Kan affaldsplanen være med til at fremme samarbejdet mellem virksomhederne?
    Affaldshåndteringsplanen kan være en katalysator for samarbejde mellem virksomheder og dermed være med til at fremme den cirkulære økonomi, hvor en virksomheds affald bliver til en anden virksomheds råvarer. Dermed kan planen være med til at minimere affaldsmængderne, øge udnyttelsen af affaldsressourcer, samt udvikle og fastholde symbiosetankegangen.

I Niras mener vi, at der er et stort potentiale for at gentænke de kommunale affaldshåndteringsplaner, så de får en reel betydning i den grønne omstilling og ikke blot en sur pligtøvelse, der ikke tjener noget formål.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
26. januar kl. 14:28

Hej Henning,

Tak for et rigtig godt indlæg - jeg kan kun være enig med dig!

Jeg har dog lyst til at reagere på din sidste bullet om virksomheder. Det er selvfølgelig idéelt at tænke i symbioser og direkte udveksling af ressourcer mellem virksomheder, men det er netop også det, det er - et ideal. I praksis er det meget få virksomheder der har affaldet, logistikken eller muligheden for at indgå i en symbiose. Det handler mere om forebyggelse, genbrug og genanvendelse.

Jeg mener at kommunernes (og deres planer) bør fokusere på at hjælpe (vejlede og tilsyne) virksomhederne med dette i stedet for symbiose - som i øvrigt også kræver en stor viden og kompetence i kommunen, som ofte ikke er til stede. Opbygning af kompetencer og ressourcer i kommunen til at foretage dialog om forebyggelse og genbrug med virksomhederne er bedre givet ud. Lige nu og de kommende år. Lad os håbe at affaldet forsvinder og det der er tilbage indgår i en symbiose om nogle år. :)

Vh Laust, DTU