Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

»Affaldspiktogrammer er den direkte vej til mere forbrænding«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Affaldspiktogrammerne, udarbejdet af KL, Dansk Affaldsforening og Miljøstyrelsen, er forvirrende og stemmer ikke overens med EU's affaldsdirektiv, mener Jens Peter Mortensen, miljøpolitisk rådgiver og ph.d. ved Danmarks Naturfredningsforening.
Synspunkt28. januar 2020 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Regeringen skylder borgerne en ensretning af retningslinjerne for affaldshåndtering i husholdningerne. Det har længe været et krav til kommunerne at få en ensartet måde at aflevere affaldet på.

Til dette formål udarbejdede KL, Dansk Affaldsforening og Miljøstyrelsen i 2017 nogle piktogrammer, jf. figur 1, til at sætte op på skraldespandene og på genbrugspladserne. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl for borgerne om, hvordan affaldet skal sorteres.  

Flere problemer

Et af problemerne med affaldspiktogrammerne er, at de ikke er i overensstemmelse med EU’s affaldsdirektiv.

Eksempelvis stemmer piktogrammet for madaffald (æbleskroget) ikke overens med det begreb, affaldsdirektivet bruger, nemlig 'bioaffald'. Bioaffald omfatter 'madaffald', 'haveaffald' og lignende som kunne være 'affald fra nedbrydelige emballager' som papir, pap og nedbrydelig plast.

DA piktogrammer
Illustration: Dansk Affaldsforening.

Piktogrammerne findes imidlertid i så mange forskellige varianter og variationer, at de er vanskelige at kommentere. Det skulle da lige være, at de i hvert fald ikke repræsenterer en ensretning. Det virker nærmest, som om man har samlet alle 98 kommuners forskellige løsninger på indsamling af affald og lavet piktogrammer for dem alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og KL har dog for samme æbleskrogspiktogram både en version med teksten 'madaffald' og en med teksten 'bioaffald'. Det er ikke en ensretning, men blot et frit valg for kommunerne til en fortsættelse af forvirringen.

Derudover passer piktogrammerne for henholdsvis pap og papir kun til mekanisk genanvendelse. Mekanisk genanvendelse passer til kontorpapir, som piktogrammet da også viser, men ikke til illustrationen af en fødevareemballage eller køkkenrullepapir.

Pap kunne være en pizzabakke, men en pizzabakke skal netop ikke genanvendes som pap, men kunne genanvendes som bioaffald. Kommer pizzabakken imidlertid i bioaffaldsfraktionen i dag, så vil den i mange kommuners ordning blive sorteret fra sammen med en del af madaffaldet, nedbrydelige poser m.v. og brændt.

Stop forbrænding af affald samlet ind til genanvendelse

Kommunerne begyndte som følge af EU’s affaldsdirektiv at samle husholdningsaffald ind til genanvendelse i forskellige fraktioner. Men meget af affaldet, der er samlet ind til genanvendelse, bliver ikke genanvendt, men ender alligevel i forbrænding måske i Malaysia eller måske på et andet forbrændingsanlæg i Danmark efter at have været en tur i Tyskland.                                                                     

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgerne er nok ligeglade med en ensretning af affaldssortering og piktogrammer, hvis det hele alligevel ender med at blive brændt. Så kan vi jo lige så godt smide affaldet i samme spand?

Piktogrammerne og de eksisterende måder at inddele affaldet i fraktioner på øger ikke genanvendelsen. Kommunerne skal stoppe med at få affaldet brændt. Så forstår borgerne, hvorfor de skal aflevere affald i forskellige spande.

Kun to spande pr. husstand

I Danmarks Naturfredningsforening foreslår vi, at der kun skal være to affaldsfraktioner placeret ved husholdningernes gadedøre, havelåger eller i deres baggårde: en til bioaffald og en til restaffald, som illustreret i figur 2.

to affaldsfraktioner
Illustration: Forfatteren.

 

Af de to husstandsfraktioner skal den største ikke længere være restaffald, men bioaffald. Kommunerne skal etablere anlæg, der kan håndtere bioaffald uden at sortere madaffald, haveaffald, nedbrydelige plastposer m.v. fra til forbrænding. Og så skal kommunerne holde tændstikkerne fra bioaffaldet!

Hvad angår restaffaldet, skal der betales afgift af borgerne til kommunerne. Afgiften skal også dække omkostninger til håndtering af bioaffald. Finansiering via mængden af restaffald skaber et incitament for borgerne til at aflevere affald til genanvendelse, selvom det kan være mere besværligt.

Gadestande

Affald fra emballager skal de ansvarlige producenter betale for indsamlingen af. Det er ikke længere borgerne, der via en kommunal opkrævning skal betale.

Der er derfor en umiddelbar logik i, at emballager tages med tilbage til der, hvor de er købt. Producenterne kan gå sammen med kommunerne og lave ordninger om at levere emballagen tilbage til emballageproducenterne, eller de ansvarlige producenter kan sørge for det selv.

Fødevareemballager skal ligesom drikkevareemballager afleveres, hvor fødevarerne købes. Der er oftest ikke plads inde i butikker, så der bør etableres standpladser uden for butikkerne. Affald fra fødevareemballager skal inddeles i materialer: metal, plast, glas og nedbrydelige materialer.

Nogle kommuner samler glas ind i skraldebiler, der maser affaldet sammen sammen med metal og plast. Det skal være forbudt, da genanvendelsen af glasaffaldet forringes væsentligt ved sammenpresning og flere omlæsninger. 

Tidligere blev dette glasaffald sendt til sortering, hvor vinflasker (ca. 25 pct. af glasaffaldet) blev sorteret ud, vasket og genbrugt. Det skal genindføres – og for mere end vinflasker.

En ekstra spand til affald fra klar fødevareemballageplast af PET kan overvejes, da der er meget stor efterspørgsel på denne type plast. Hvis borgerne instrueres ordentligt, så kan klar PET måske leveres direkte til fødevareemballageproducenter og dermed undgå sorteringsleddet.

Affaldsindsamlingen kan foregå i butikkerne som f.eks. i Matas og Dansk Retursystems pantmaskiner i supermarkederne, hvor virksomhederne selv tilrettelægger indsamling og senere håndtering helt uden om eller efter aftale med kommunerne.

Det er væsentligt, at det er de ansvarlige producenters afgørelse og ikke kommunernes. Hvis de ansvarlige producenter ønsker at få deres emballager brændt i de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, så skal de have lov til det.

Mindre afbrænding

Dansk Affaldsforening, KL og Miljøministeriets piktogrammer fører hverken til ensretning eller til mere genanvendelse. Piktogrammerne ligner den direkte vej til mere affaldsforbrænding.

Kommunernes opgave er ikke længere at sikre sig, at så meget affald som muligt bliver brændt, men at overlade ansvar og beslutning om affaldets skæbne til de ansvarlige producenter. Det kan kun ske ved, at kommunerne tager kontakt til de ansvarlige producenter, lytter til deres ønsker og finder en løsning.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
28. januar 2020 kl. 10:25

Det er jo de rene tosserier!

Jeg forstår ikke, at borgerne skal have incitament til at have meget madaffald. Selvfølgelig har vi appelsinskaller, bananskræller og den slags - men skal borgerne øge madspildet, for at fylde deres beholder til madaffaldet op?

Og hvorfor skal pizzabakken med sammen med madaffaldet? Det kan selvfølgelig laves til pulp, som man sikkert kan få noget energi ud af. Men pap og papir indeholder jo også bl.a. flourstoffer, som vi jo ikke kan være interesserede i at blande i god kompost til landbruget.

Og virkeligheden er også, at folk borgerne ikke sorterer efter, hvad de har af beholdere i indkørslen eller i baggården. Kan de ikke finde egnet plads til glas, papir, pap, metal og batterier - ja, så proppes det ned i de beholdere man har til rådighed - uanset piktogrammer. Ellers stilles ved siden af glaskuberne m.v.

Jeg har billeder af redningsveste, havegriller, haveaffald og meget andet "godt" i restaffaldet. Det er ting, vi kan tage med i storskraldsordningen eller man kan aflevere på genbrugsstationen. Men "her og nu" - ja, der står jo en tom skraldespand, så den tager jeg. Eller den ved busstoppestedet - eller naboens... Borgerne er meget kreative, hvad det angår. Men det fremmer ikke genanvendelse.

Desuden er vi jo afhængige af, hvordan konkrete anlæg er udviklet. Hvis en pizzabakke er for stor til et sorteringsanlæg til madaffald - ja, så stopper den anlægget, indtil stoppet er udbedret. Med dette indlæg er I blot med til at forvirre borgerne omkring, hvad der er det rigtige at gøre. Så kan vi i kommunerne bruge 15 år på at fjerne disse fejlopfattelser igen.

1
28. januar 2020 kl. 08:22

Der kommer mange fine ting fra EU, men lige præcis deres definitioner og fraktionsopdelinger er ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden. Jeg har set piktogrammerne have en positiv effekt i den virkelige verden, fordi de forsimpler en meget kompleks opgave for ikke-affaldsnørden; at sortere affald. Der er helt sikkert stadig forbedringspotentiale, og muligheder/begrænsninger for sortering ændrer sig hele tiden, men piktogrammerne er den helt rigtige vej at gå!

Det ville være klædeligt af DN at bakke op om piktogrammerne, som er blevet til i et samarbejde på tværs af det meste branchen - og så ellers komme med konkrete forslag til ændringer og forbedringer, så vi allesammen har et opdateret og retvisende piktogramsystem.

Vh Laust Boas