Ekspertpanel: »Vi skal i gang nu – ellers kommer vi til evig tid til at betale resten af Europa for at løse vores affaldsproblemer«

plast sortering genanvendelse
Illustration: romavin / BigStockPhoto. Se større version
Danmark står med gode kort på hånden for at blive foregangsland for højkvalitetsgenanvendelse. Men vi skal i gang nu, for ellers risikerer vi at sakke bagud, lyder det fra Ingeniørforeningen IDA’s ekspertpanel for cirkulær økonomi.
Interview23. november 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Genanvendelse er ikke bare genanvendelse. Der findes både upcycling, downcycling og et hav af andre præciserende begreber. Det ved de fleste, der arbejder med affald naturligvis godt. Men hvis den cirkulære økonomi skal blive til virkelighed, så skal den viden kommunikeres bredere ud og der skal skelnes mellem høj- og lavkvalitetsgenanvendelse i de politiske affaldsmålsætninger.

Omtrent sådan kan hovedtrækkene opsummeres i den rapport, som Ingeniørforeningen IDA’s ekspertpanel for cirkulær økonomi netop har afleveret og som i morgen skal fremlægges for folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg.

I rapporten peger ekspertpanelet på en lang række konkrete forslag til politikker, der vurderes at være mulige at implementere og indfri inden udgangen af 2024 – og som tilsammen kan bringe Danmark foran i udviklingen mod at blive et europæisk »udviklingslaboratorie« for højkvalitetsgenanvendelse.

Og ifølge Aske Nydam Guldberg, tovholder for IDA’s ekspertpanel for cirkulær økonomi og affaldskonsulent ved Cowi, er det bydende nødvendigt, at vi i Danmark hæver ambitionsniveauet og tempoet på genanvendelsesfronten.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#4
Claus Hindsgaul
9. december 2021 kl. 09:54

Super godt! Et hieraki med fokus på kvalitet er et rigtigt godt og vigtigt indspark!

Den rene fokus på at downcycle flest mulige tons er ikke den bedste løsning for klima og miljø. De grundlæggende mål er jo at øge cirkulariteten og mindske mængden af nyt fossilt input, som hentes op af jorden - og derfor er kvalitet i genanvendelsen mindst ligeså vigtigt som mængder.

#2
Finn Langgaard
24. november 2021 kl. 22:05

Vi skal ikke konkurrere med andre lande om at være gode. Vi skal gøre vores bedste, men med omtanke. Kan vi få gode idéer af at besøge andre og se på deres aktiviteter, er det da rigtig godt, men vi skal huske, at der er mange metoder at opgøre tingene på - og at det ofte er meget svært at sammenligne tal, da forudsætningerne kan være meget forskellige og meget svære at gennemskue.

Og kan vi gøre noget så godt, at det er værd at efterligne, er det kun glædeligt, men vi skal også huske, at ting der måske går godt ét sted måske er helt håbløse at etablere et andet - fordi forudsætningerne er så forskellige.

Så brug den sunde fornuft og glem konkurrencementaliteten.

#1
Finn Langgaard
24. november 2021 kl. 21:58

Principielt rigtigt at opstille genbrug og genanvendelse i en rangordning, men for at vurdere det hensigtsmæssige i rækkefølgen er man nødt til at regne på omkostninger i såvel økologisk som monetær økonomi.

Hvis udsortering af et materiale til genanvendelse giver større CO2 omkostning end materialet repræsenterer - og der iøvrigt er andre behandlingsformer som kan tages i brug, skal det gå en anden vej.

Tilsvarende hvis udgifterne til at bringe et materiale i cirkulation er betydeligt større end den værdi, som materialet repræsenterer, må man tage den viste rækkefølge op til overvejelse.

Ellers risikerer vi at bruge vores ressourcer forkert og altså få for lille eller negativt udbytte af vores investeringer i aktiviteten i form at penge eller CO2.

Så investeringen skal ske der, hvor udbyttet er størst. En aktivtet med stor mindskelse af klimabelastningen kan naturligvis forsvare en større udgift end en lille. Bruger vi ikke begge beregningsmetoder vil vi med sikkerhed ende i uheldige løsninger, som sender negative signaler til de borgere og virksomheder som rammes af et krav - som f.eks. udsortering af husholdningsplast i dag har ført til.

#3
Aske Nydam Guldberg
27. november 2021 kl. 10:56

Hej Finn

Til din første kommentar, så har du ret det er ikke en konkurrence, men det gælder faktisk alligevel om at komme først. Vi kommer til at dele vores løsninger med hinanden det er helt sikkert, og lære af andre landes erfaringer. Mine udtalelser handler om forretningsøkonomien i det, for selvom miljøet er komplet ligeglad med hvor processen sker og hvem der fandt på den, så er vores samfundsøkonomi det ikke.

Jeg forstår din anden kommentar sådan at EU's affaldshieraki er forkert og vi istedet burde lave CO2 og Økonomi beregninger for hver fraktion. At det ville være dyrt i konsulenter er en ting, men jeg mener også det ville være kortsigtet. Bæredygtighed er langt større end CO2 og økonomi og på lidt længere sigt ser miljøregnskaberne væsentligt anderledes ud. Fx. er ressourceforbruget af virgine ressourcer er også en parameter, ligesom en lang række andre miljøpåvirkninger er det. Selvfølgelig skal vi bruge vores penge smart, men investeringer i fremtiden som er det vi taler for her, er pr definition ikke det billigste i år eller lige nu, men netop en investering. Sådan en investering kræver en ide om den overordnede retning deer skal til for at skabe et bæredygtigt samfund og det er netop hvad det hieraki som vores kan give. Det er ikke en facit liste, men en retning og et princip. Jeg håber det opklarer baggrunden for vores fokus på et principielt hieraki.