WasteTech tog prøver ved forbrændingsanlæg: Ingen PFAS målt i fyrrenåle eller brombær

Forurening med PFAS vil vel primært findes efter nedfald fra luften - og derefter i overfladevand. At der kan være PFAS på fyrrenåle er oplagt, da de typisk sidder på træet i 3 - 4 år. tilsvarende vil det være mindre sandsynligt at finde stoffet på brombær, der har en væsentlig kortere udviklingstid fra blomst til modent bær. Når man ikke finder PFAS i røggassen fra affaldsforbrænding på ARC, må det være, fordi stoffet nedbrydes i processen. Det er derfor vigtigt også at undersøge røggas fra ældre forbrændingsanlæg.

Der er desværre ingen tvivl om, at der i brændeovne også afbrændes mindre mængder tørt affald. Her er der ikke megen sandsynlighed for at PFAS fra f.eks. pizzabakker, poser fra selvpoppede popcorn og mange andre kilder bliver nedbrudt.

Man har meget logisk fundet PFAS i afløbsvand fra renserier - stofferne findes i mange beklædningsgenstande - dog primært overtøj.

Og så har vi selv spredt det! Jeg har for nylig afleveret en spraydåse som kemiaffald. Den var købt til imprægnering af overtøj og sko - og reklamerede helt åbent for sit indhold af flour, men var også mindst 20 år gammel. Når man bruger sådan en spray, sker det normalt udendørs - det tilrådes i brugsvejledningen - og så spredes en stor del af indholdet omkring stedet, hvor man bruger den. Man får også en del på sit tøj, som derefter vaskes, så resterne af PFAS ender i kloaken og dermed i renseanlægget.

Hvis det der opsamles i slammet, vil det efterfølgende blive spredt på landbrugsjord. Det vil dog næppe blive opsuget af planterne og på den måde ende i vores kost. Så det må vel kaldes "deponeret i pløjelaget".

Opsamles det IKKE i slammet, vil det ende i vandmiljøet, hvorfra det kan arbejde sig op i fødekæden via alger og dyreplankton til fisk og fugle, dog næppe i målbar grad til mennesker, men det er vel ikke kun i vores organisme, at disse stoffer gør skade?

Så måske er det en af de mange årsager til problemerne med biodiversiteten? En ting er, at vi mennesker begrænser livsgrundlaget for mange andre former for liv, men vi påfører jo andre organismer en del af kemikalieaffald. Det må med stor sandsynlighed have effekter, som vi ikke kender og derfor kun kan skønne om.