Verdens første havmøllepark er delvist deponeret på en losseplads i Aalborg
Vindeby Havvindmøllepark, der var verdens første havmøllepark, blev revet ned i 2017, hvorefter adskillige vingekomponenter røg på deponi.

Foto : DONG

Verdens første havmøllepark er delvist deponeret på en losseplads i Aalborg

Da Vindeby Havvindmøllepark blev taget ned i 2017 endte glasfiber fra møllerne på losseplads i Aalborg, selvom det er den mindst miljøvenlige måde at håndtere affald på. Skrottede vindmøllevinger står til at blive et kæmpe affaldsproblem i Danmark.
Efter 25 års tjeneste blev Vindeby Havvindmøllepark ved Lolland pillet ned i 2017. Parken med de 11 vindmøller var den første havvindmøllepark i verden, og mens langt de fleste af vindmølledelene blev genanvendt som reservedele eller indgik i anden form for nyttiggørelse, endte 1,1 ton glasfiberaffald fra vindmøllernes rotorsnuder i et nedgravet deponi.
Vil du have fuld adgang til WasteTech?
Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Sådan estimeres de fremtidige mængder af vindmølleaffald

Lykke Margot Ricard, lektor i Innovation og Teknologisk Fremsyn og uddannelsesleder for Civilingeniør i Produktudvikling og Innovation på Syddansk Universitet, har beregnet et estimat på, hvor mange tons vindmøllevinger der har siddet på de vindmøller, som hidtil er blevet afmeldt elnettet i Danmark.

Hendes estimat er baseret på tal fra et dokument fra Energistyrelsen, der viser en oversigt over de 3309 vindmøller, som hidtil er afmeldt elnettet, og derfor ikke producerer strøm mere. I oversigten vises også året, møllerne blev afmeldt og kapaciteten (KW) for hver specifik mølle. Kapaciteten for de møller, der er opstillet i løbet af årene, er steget i takt med, at man har udviklet ny teknologi til at gøre dem mere energieffektive.

Lykke Margot Ricard fortæller, at man generelt regner med at have 7 tons vinge pr. MW for møller nedtaget inden 2017. For årene herefter har man 10 tons vinge pr. MW. Skiftet skyldes, at når møller bliver større og mere energieffektive, så bliver vingerne også længere, hvilket giver et større materialebrug..

Samme beregningsmetode blev brugt af Vindmølleindustrien i 2012, fremgår det af et bilag, brancheorganisationen har sendt til Miljøstyrelsen. Bilaget indeholder deres estimat på forventet vingeaffald fra 2012 frem til 2025, hvor de også regner med 7 tons vingeaffald pr. MW indtil 2017, hvorefter de skifter til 12 tons vingeaffald pr. MW for årene efter.

Lykke Margot Ricard understreger, at hendes estimat på 8826 tons vinger fra hidtil afmeldte møller er konservativt, da vingerne sagtens kan være større, end dét hendes estimat bygger på - det peger Vindmølleindustriens beregninger også på. Hun fortæller, at selvom møllerne er afmeldt elnettet, fortæller dokumentet ikke, om de er pillet ned samme år, eller om de er fjernet endnu.

Et andet dokument fra Energistyrelsen viser, at der lige nu er 6251 vindmøller i drift i Danmark, og hvilken dato de blev tilmeldt elnettet. Derudover fortæller Wind Denmark, at designlevetiden for en mølle, som stilles op i dag, i gennemsnit er 25 år.