Vægtningen i affaldshierarkiet for plast skal vendes: Vores prioritering har globale konsekvenser

De seneste års fokus på cirkularitet har bevæget sig mod en jagt på øget genanvendelse. Men i vores iver overser vi de øvrige R’er i den cirkulære økonomi, og det har globale konsekvenser for den stigende plastforurening. For ikke alle udviklingslande kan investere i denne infrastruktur, og de lades derfor i stikken med plast, de ikke kan håndtere, skriver Charlotte Bjørn Hansen, frivillig projektleder hos Ingeniører Uden Grænser.
Brødtekst

Godt 79 procent af al den plast, der historisk er blevet produceret, ligger i dag i vores natur, i en eller anden form . Det er i sig selv foruroligende og vidner om, at vi står overfor en massiv indsat for at rette op på den globale forurening. Men problemet stopper ikke her. Ser vi ind i ’plastkrystalkuglen’, forventes op mod en femdobling af den globale plastproduktion i 2050 . 

Selv om der i disse år er øget fokus på genanvendelse (Recycle) af plast, vil en så markant stigning bringe enhver infrastruktur i knæ – og heri har vi problemet. For i vores jagt på øget genanvendelse, glemmer vi investeringerne i den cirkulære økonomi’s andre R’er - nemlig reduktion (Reduce), genbrug (Reuse) og istandsættelse (Refurbish). 

Det er ærgerligt, for derved går vi glip af de forretningsmuligheder, der ligger i heri. Samtidigt får vi heller ikke skabt hverken samfunds- eller markedsmæssigt fundament for at tage kritisk stilling til behovet bag de stigende plastmængder, der produceres.

Vi fokuserer på bunden – og glemmer gevinsterne i toppen af affaldshierarkiet

Heldigvis har vi de seneste år set en stigende bevidsthed og handlevillighed, hos både industri og forbruger, for at ændre tilgangen til plast som et engangsmateriale til en forståelse, hvor plasten er et materiale der kan, og bør, indgå i en cirkulær økonomi. 

Men det øgede fokus på cirkularitet har sprunget nogle led over. For når der tales om plastens virke i den cirkulære økonomi, dominerer genanvendelse - i debatter såvel som investeringer – både på dansk, EU og globalt plan. Seneste eksempel er EU-projektet om et digitalt materiale-vandmærke,’Holy Grail 2.0’, der skal gøre det lettere at sortere og dermed genanvende emballager – herunder plast . Projektet understøttes af både store investeringer og bred arbejdsindsats fra 130 EU virksomheder.

Men hvor er fokus og investeringerne, når det handler om toppen af affaldshierarkiet? Altså i innovation af nye forretningsmodeller, produkter og services, der i stedet skaber værdi ud fra plastens kvaliteter som alsidighed og lang levetid. Paradoksalt er det kvaliteter ved plasten, der i dag netop volder problemer og omkostninger, fordi vi anskuer den som et engangsmateriale.

Når vi springer ’Reduce’ og ’Reuse’ over og i stedet går direkte til genanvendelse og oprydning, sker der to ting: Vi overser de forretnings- og samfundsmæssige muligheder, der ligger i at tappe ind i de stadigt nye markedsområder for genbrug og cirkulære services, såsom leasing og pant systemer. Områder hvor danske styrkekompetencer, som at designe for kvalitet og brug af digitalisering, er nøgleord for succes i den cirkulære økonomi.

Derudover så skaber vi en bevidsthedsmæssig accept af en adfærd og markedsmæssig tilgang, der fokuserer på problemhåndtering frem for forebyggelse. Denne accept betyder, at der ikke tages kritisk stilling til en uhindret og stigende produktion af plast – også til lande der ikke har veludbyggede sorterings og genanvendelses infrastrukturer. 

Samtidigt skaber de store økonomiske investeringer i genanvendelse en ’lock-in’ effekt til denne teknologi og markedstilgang, da investeringen skal hentes hjem igen. Der skabes altså økonomisk incitament til at fokusere mest på genanvendelse, hvilket gør det sværere at bygge forretning inden for de forebyggende R’er, og derved komme de stigende plastmængder til livs. 

Prioriteringen har globale konsekvenser

Det er denne accept af, og lock-in i, håndtering frem for forebyggelse, der har globale konsekvenser for den fortsatte plast-forurening i naturmiljøet. For prioriteringen forudsætter, at der (kan) skabes et lukket kredsløb om plasten, dvs. at den rette infrastruktur, og sociale adfærd, er til stede.

Problemet er, at denne forudsætning ikke gør sig gældende i mange udviklingslande. Ofte er der ikke finansiel kapacitet til at investere i avanceret infrastruktur til genanvendelse af (ofte komplekst sammensat) plast – en infrastruktur vi langt fra er i mål med i udviklede lande, såsom Danmark. 

På denne måde fortsætter vi med at nødvendiggøre en øget håndtering af plast i den offentlige infrastruktur, frem for at tage kritisk stillingtagen til de eskalerende plastmængder. En ansvarspålæggelse der øger den miljømæssige ulighed mellem udviklede- og udviklingslande. Det skyldes, at sidstnævnte kan se frem mod fortsat eskalerende plastmængder (nu med mærkat om genanvendelse), de ikke er rustet til at håndtere miljømæssigt forsvarligt.

Det betyder i sidste ende, at den globale plastforurening vil fortsætte og formentlig eskalere. Det på trods af, at vi i dele af verdenen bliver bedre til at sortere i plastfraktioner til genanvendelse ved hjælp af de nye smarte teknologier.  

For at opnå cirkularitet skal vi turde ’løfte blikket’

Skal vi den globale plastforurening til livs på lang sigt, er vi nødsaget til at vende ’pyramiden’ på hovedet. Altså prioritere investeringer og innovation til toppen, så vi får skabt produkter og services med mindre ressourcetræk og som ikke kræver en avanceret genanvendelsesinfrastruktur og -kultur. Det er her, vi for alvor kan bidrage til en fremtid med et globalt plastforbrug, der er tættere på den cirkulære model.

Men der er brug for mod – både fra politikere og virksomheder, der tør tage brydetag med de svære beslutninger der ligger i at omstille den måde, vi anskuer og bruger plasten på. Vi skal vende blikket mod toppen af pyramiden, og blive der. For det er her, vi skal hen, hvis vi for alvor skal opnå et langsigtet cirkulært system, og hav- og naturmiljø uden plastforurening.

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer