Foto : zlikovec / BigStockPhoto
Ugens skrald: Tvivlsomme klimagevinster og heftig debat om affaldsudspil
Hver fredag samler WasteTech op på den seneste uges væsentligste nyheder fra affaldets og den cirkulære økonomis verden.
Rettet 10.34: Det fremgik tidligere, at DI og DE mener, at det bør være en kommunal opgave at levere råvarer til industrien. Det var en fejl, da der manglede et ikke i sætningen. Det er nu rettet, så det fremgår, at DI og DE mener, at det ikke bør være en kommunal opgave.
Vil du have fuld adgang til WasteTech?
Ugens skrald: Borgmestre blæser til kamp mod forbrændingslukning
15. jan 2021 06:00
En række sjællandske borgmestre har allieret sig i kampen for at redde Argos forbrændingsanlæg fra lukning, mens andre kommuner gør sig klar til at søge dispensation om at udskyde indsamling af 10 fraktioner. Få ugens affaldsoverblik her.
Evig genanvendelse er en drøm
Og oven i købet en ønskedrøm af den slags, som ikke KAN gå i opfyldelse.
Vi genbruger mere, men ikke alt kan genbruges (altså anvendes som det oprindeligt var formålet), så kan vi genanvende - dvs. bevare materialerne og lade dem indgå i nye produkter, hvoraf nogle men ikke alle kan genbruges eller genanvendes. Vi forlænger altså levetiden i et vist omfang. Ved at genbruge og genanvende begrænser vi ressourceforbruget, men der vil hele tiden være emner og materialer som falder ud som affald, fordi de hverken kan genbruges eller genanvendes.
Den megen tale om genanvendelse får os til at opfatte det som en endelig løsning - vi kan få et samfund uden affald. Principielt må det så også være et samfund uden forbrug af ressourcer. Er det sandsynligt?
Hvor meget af vores ressourceforbrug kan erstattes via genanvendelse? Og hvor meget affald kan vi i realiteten undgå på længere sigt?
De nye affaldsordninger vil koste særdeles mange ressourcer - både i etablering og i drift.
Hvad får vi ud af dem i form af sparede ressourcer? Er der et rimeligt forhold mellem indsats og udbytte?
Der er en række kommuner, som i dag indsamler plast til genanvendelse. Der må derfor være mulighed for nøjagtigt at opgøre, hvad omkostningerne er - både de økonomiske og de ressourcemæssige, og tilsvarende bør det være muligt at opgøre udbyttet.
Hvorfor ser vi ikke disse opgørelser?
Hvor mange tons plast har man indsamlet i Københavns Kommune, hvad har det kostet i opstillet i investering i materiel, i biler, i sortereanlæg? Hvad koster det i årlig drift? Og hvad er resultatet i tons indsamlet og tons til genanvendelse?
Hvor stort er tabet i indtægter til staten (afgifter) og til forbrændingsanlægget ved indvejning og ved energisalg?
Hvor stor en del af plasten er reelt efterfølgende brændt / energiudnyttet - og hvor er det sket?
Lad os få nogle tal, så vi kan vurdere om der overhovedet er noget formål med denne indsamling. Hvem tør lægge tallene på bordet?
Der skal herfra lyde en opfordring til at grave i denne sag, det kan jo ikke blive ved med at være hemmeligt, hvad der reelt sker.
Den gives hermed til Ingeniørens journalister.