Ugens skrald: Tidligere minister indleder affaldsslagmål med Lea Wermelin

Lea Wermelin
Miljøminister Lea Wermelin erkender, at den nye Affaldsbekendtgørelse har været svær at implementere. Illustration: Keld Navntoft. Se større version
Søren Pind og Lea Wermelin (S) krydser klinger omkring affaldssortering på Bornholm, Skjern Paper sætter planerne om et anlæg til genanvendelse af fødevarekartoner på pause og så er der nyt om konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren. Få ugens nyhedsoverblik her.
17. december 2021 kl. 06:00

Vi starter ugens nyhedsopsamling på Bornholm, hvor to af solskinsøens politiske sværvægtere den seneste uge har krydset klinger i debatspalterne hos avisen Bornholms Tidende over hvordan fremtidens affaldssystem bør indrettes.

Den 11. december skrev Søren Pind, der gennem mange år har været medlem af Folketinget for Venstre og har haft adskillige ministerposter, et indlæg, hvor han revsede det nye affaldssystem med sortering i 10 fraktioner for at være en både dyr, besværlig og uforklarlig løsning, der vægter proces højere end egentlige miljøresultater.

»Hvorfor sætter et flertal af politikere almindelige mennesker i den forlegenhed, at man skal stå og rode med affald og føle os som forbrydere, når vi står ved ”småt brændbart”, fylde det private rum op med grimme plasticbeholdere, bøvle med allehånde forskellige afhentningstidspunkter – når en maskine bedre og billigere kan sortere?« lød det retoriske spørgsmål fra Søren Pind i Bornholms Tidende.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Finn Langgaard
5. januar kl. 11:57

Fint at det nu er kendes, at den forventede gebyrstigning var 'helt i skoven'. Nu venter vi så bare på, at samme erkendelse kommer til at gælde for den forventede CO2 besparelse. Det er jo ingen hemmelighed, at besparelsen er beregnet ud fra, at 100 % af den indsamlede mængde ville blive genanvendt - og dermed gøre CO2 udgiften til etablering af ordninger, indsamling, omlastning, tab af direkte genbrug, eftersortering og opbalning, transport til sortereanlæg, sortering oma. mindre væsentlig. Med en meget lav genanvendelse af nogle af fraktionerne ser regnestykket helt anderledes ud og flere fraktioner giver med sikkerhed en samlet set stærkt negativ klimaeffekt ved direkte husstandsindsamling. Det gælder primært plast, men også glas og fødevarekartoner.

Formålet har jo hele tiden været, at Danmark skulle stå sig bedre i konkurrencen om hvilke lande, der genanvender mest. En konkurrence vi ingen mulighed har for at hævde os i, så længe vi ikke får ændret opgørelsesmetoderne. Men ved at udsortere og eksportere kan vi stikke os selv blår i øjnene og lade som om det hele bliver genanvendt. Uanset at alle ved, at det ikke passer. Det ville give mere mening at kæmpe for ændring af EU reglerne for klassificering af affaldsforbrænding til at blive regnet for energigenvinding. Naturligvis under forudsætning af, at indholdet af genanvendelige materialer er under en vis grænse - og at energudnyttelsen er høj.

Så kunne vi hævde os i konkurrencen igen - og med fuld rimelighed.

Det er jo alment kendt, at en væsentlig del af de materialer, som har passeret et sortereanlæg ender med at blive 'energigenvundet' i industrianlæg med relativt lav energiudnyttelse - og med langt mindre krav til røggasrensning og slaggebehandling end de, som er gældende for affaldsforbrændingsanlæg.