Ugens skrald: Ny affaldslov sætter udløbsdato på kommunale behandlingsanlæg

skraldebil
Illustration: ValleraTo / BigStockPhoto.
Et flertal i Folketinget har stemt for at fratage kommunerne retten til at behandle og sortere husholdningsaffald. Affaldssortering i skolerne presser lærerne og i Holland bruger de bobler til at fange affald. Få ugens nyhedsoverblik her.
10. juni kl. 06:00

Fra næste sommer skal landets kommuner udbyde behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald og fra 2027 skal kommunale anlæg, der er godkendt til at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, ophøre med dette. Kommunale sorterings- og behandlingsanlæg skal derudover selskabsgøres og kan i en overgangsperiode på fem år byde på at behandle og sortere genanvendeligt husholdningsaffald.

Dette har Folketinget netop vedtaget, da lovforslaget L153 – eller »Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet«, som det mere præcist er tituleret – blev stemt igennem med 85 stemmer for og 10 imod. Det var en bred konstellation af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet, som stemte for forslaget, mens kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod.

Lovforslaget om den nye organisering af affaldssektoren udspringer af klimaaftalen for affaldssektoren fra 2020 og skal ses i forlængelse af kravet om ensartet sortering i 10 fraktioner samt opgøret med affaldsforbrændingssektoren. Sidstnævnte er dog ikke faldet på plads endnu, men det forventes, at et lovforslag om konkurrenceudsættelse fremsættes efter sommerferien.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger