Ugens skrald: Er emballage skyld i mere madspild?

25. februar 2022 kl. 06:003
plastemballage fødevarer
Illustration: Vladimir Zuev / Bigstockphoto.
En ny britisk undersøgelse påpeger, at adfærd og forbrugsvaner betyder mere for madspild end plastemballager, i Nairobi skal der forhandles om en ny global plasttraktat og herhjemme trækker et nyt lovforslag affaldsfronterne op.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Godmorgen og velkommen til ugens nyhedsoverblik. Det siger naturligvis sig selv, at ugens altoverskyggende nyhedshistorie indtræf torsdag morgen, da Rusland invaderede Ukraine. Det kommer vi ikke til at beskæftige os med i dette nyhedsbrev, selvom det selvsagt er en monumental historie, at der er udbrudt krig i Europa. Hvis det viser sig at få indflydelse på affalds- og genanvendelsessektoren på sigt, så vil vi naturligvis berøre det til den tid.

Læs hele artiklen

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
26. februar 2022 kl. 00:52

Plast emballage og grønt/frugt er et af mine "yndlingstemaer". Fordi i modsætning til forfatterne så ser jeg rigtig ofte rådne varer pga emballage. Og jeg tror at problemet er størst med økologiske varer som ikke har kemi mod råd.

Som familie har vi et ekstemt lavt madspild niveau, men vores størrste problem er mad "spild" indenfor 2-3 dage pha ødelagt vare under transport / butik.

Feks Brokoli har det ikke godt med kondens vand på overfladen af de fine "krøller". Så opstår der skimmel, men tæt plastik forpakningen sørger nøjagtig for at den får kondens.

Problemet med frugt i net eller påse er at transporten ofte ødelægger en af dimserne i dem og så rådner resten stille og rolig derfra. Ingen kontrollerer dem og nogen gang er det svært at se fordi forpakningen skjuler det eller gør det svært at undersøge den enkelte frugt. Vi har flere gange set hele kasser med net hvor næsten alle var til at kassere. Hvis de var løse så kunne man fjerne de enkelte dårlige, men ellers må man håbe på at man kan købe nettet/påsen til en reduceret pris og selv sortere de dårlige fra.

Jeg kunne sagtens tænke mig at de fleste ting gik tilbage til levering i kasser og så kommer man med en eller anden form for genbrugsbeholder. Vi bruger også indkøbskasser i stedet for engangspåser. Og det fungerede da vi var barn - hvorfor ikke i dag?

Og ja, forpakningen opsælger varen, men ofte har de fineste forpakninger de værste varer. Og jordbær, druer, kirsebær og andre småfrugter ser bedre ud i komposterbare papkasser ... synes jeg.

2
25. februar 2022 kl. 14:24

Salg af uemballeret frugt og grønt vil naturligvis spare noget emballage, men måske ikke helt så meget, som man tror. Vi går jo ikke fra færdigemballeret til uemballeret, da vi som forbrugere jo skal have de enkelte dele med hjem.

Jeg tror heller ikke, at man i kasselinjen i supermarkedet vil finde det hensigtsmæssigt med løse æbler, kartofler, radiser mmm.

Så mon ikke den fjernede emballage vil blive erstattet af et hav af engangsplastposer. Samlet set nok mindre plast end i dag, men ikke så meget, som man tror.

Det handler jo også om tidsforbrug i forbindelse med at handle. Det tager tid at skulle finde en pose, åbne den, lægge varerne i den og få den vejet, så man kan komme til at betale for den.

Og manglende emballage vil med sikkerhed give større spild under transport og håndtering i de mange led, som er fra producent til forbruger. Som tomater og jordbær fra Spanien, dadler fra Marokko oma. importerede varer.

Og ser varerne ikke attraktive ud, når de ligger i butikken, vil vi slet ikke købe dem.

Så hvor realistisk er egentlig tanken. Man kan sikkert mindske emballagemængden, men fjerne det hele er efter min mening en ren luftkastel. Og udsagnet om at emballagen giver større spild må nok tages op til alvorlig overvejelse et par gange mere.

1
25. februar 2022 kl. 14:13

Tillid til genanvendelse er svær at opnå, så længe man definerer genanvendelse forskelligt landene imellem. Regulær materialegenanvendelse er oplagt for de gammelkendte materialer som papir, pap, metal og glas - også selv om genanvendelsen af glas er blevet betydeligt ringere via husstandsindsamling og blanding med andre materialer i den såkaldte MGP-fraktion, som har været vidt udbredt i landet.

Plast er nok den vanskeligste. Vi hørte om høje genanvendelsesprocenter fra Vestforbrænding, som senere måtte erkende, at de oplyste tal var forkerte. Senere kom det frem, at den reelle genanvendelse af dansk husholdningsplast næppe kommer op på 20 % - og at man i Sverige efter 25 års sortering af plast ligger på ca. 20 % genanvendelse, mens den resterende del er endt som energikilde på en cementfabrik.

Med de enorme udgifter som plastfraktionen medfører - og det store energitab der sker via flytning fra dansk affaldsforbrænding til brug som energikilde på industrielle virksomheder - er der reelt INGEN fordele for hverken klima eller økonomi i denne fraktion.

Det bliver absolut ikke bedre, når vi nu i mange kommuner skal blande plast med fødevarekartoner, som er yderst tvivlsomme i forhold til genanvendelse og rent faktisk gør det endnu vanskeligere at få økonomi i plastfraktionen.

Så tillid til idéen om genanvendelse bliver vanskelig at opnå, så længe man fra officiel side bliver ved at fastholde, at det er en god idé - også når det ikke er tilfældet. Og fordi man holder fast i de tvivlsomme fraktioner, vil tvivlen også ramme de fraktioner, hvor genanvendelse rent faktisk er en rigtig god idé.