Tonsvis af rådnende planteaffald fra marker skal ind i energiforsyningen

Foto : weha / BigStock

Tonsvis af rådnende planteaffald fra marker skal ind i energiforsyningen

Halm rummer et enormt potentiale i at formindske udledningen af CO2 og løsrivelsen fra fossile brændstoffer. Nu skal den sparkes ind i klimakampen.
Dette er denne uges forside-historie i Ingeniøren. WasteTechs læsere har eksklusivt fået adgang til at læse den dagen før, den udkommer. Omkring to mio. ton halm ligger hvert år og rådner på de danske marker.  Det er et gigantisk spild i betragtning af, at der i dag findes teknologier, der kan omdanne halmen til biogas, bioethanol eller grønt jetbrændstof og dermed bidrage til den grønne omstilling. 
Vil du have fuld adgang til WasteTech?
Biogas: Udbygningen er i gang

Udbygning med landbrugsbaserede biogasanlæg er i fuld gang rundt om i landet. 

Råvaren til biogasprocessen er primært gylle, men gasproduktionen stiger, hvis man inkluderer materialer med et højere tørstofindhold som for eksempel madaffald, græs, slagteriaffald – eller halm. 

Halmens biologiske struktur gør dog, at den skal forarbejdes, inden den kan nedbrydes i biogasanlæggets reaktor, men der findes forskellige forarbejdningsprocesser til halmen – enten mekanisk, kemisk, via en varmebehandling eller ved ensilering – hvor halmstråene brydes ned til mindre stykker og gøres mindre vandafvisende, så de bedre kan blandes med en væske for eksempel gylle. 

Halmen og den tilsatte væske indgår efterfølgende i gæringsprocessen, hvor bakterier nedbryder cellulosen i halmen.

Efter ca. 30 dage nedbrydes cellulosen til sukker, der kort tid efter danner biogassen, som består af 60 pct. methan og 40 pct. CO2.  Opbevaringstiden kan variere fra anlæg til anlæg og bestemmer i sidste ende kvaliteten af slutproduktet.

Biogassen kan efterfølgende opgraderes og sendes ud i naturgasnettet eller videreforarbejdes til methanol eller jetbrændstof ved tilsætning af brint.