Tonsvis af asbestholdigt eternit flyder herreløst rundt i og omkring Aalborg

"Et enkelt sted bryder byggeaffald frem (for enden af søen). Her møder gangstien søen og afspejler måske et slid. Det er lidt, og pænt rengjort for asbest." Jeg snakker med en yngre fisker der nyder forårssolen på den røde markering. "Man kan godt spise det" siger han og tænker måske på fisken han fanger. "Nej" siger jeg og fanger ikke sammenhængen til fisken. Han bliver tavs.

"Efter at have besøgt området ligner det en vellykket restaurering tilbage til naturtilstand". Billedet af hullet kan være et sted én er trådt igennem overjorden. Det er en risiko som ikke er meget anderledes end risikoen for at hænge fast i et blødt sted på en ujævn eng. Ingen støv-risiko. Over tid kan overjorden forsvinde ned i det alt for store pore-volume der kan være imellem uregelmæssige stakke af asbest-plader. I dét får Lars Hovesen's kritiske kommetar vægt. Hvordan er det når "alt er glemt"?

Meget af livet i overjorden respirerer ved O2 og udvikler CO2 til en helt anden størrelsesorden i jorden end de få promille der er i luften. Det gør jorden kul-sur. I hvor stor grad det kan øge den kemiske nedbrydningen af asbesten må kunne granskes, hvis der skulle være behov for et estimat. Et umiddelbart lyspunkt her er, at mineralernes morfologiske modus gør, at de har et stort overflade/vægt forhold.

Hvis elefanten i rummet er "bygge-modning", så er mergel-underlaget problem nok i sig selv.

Et foto af asbest:

https://psmag.com/.image/t_share/MTI3NTgyMzc0NTA1NTE5NTgy/asbestos-1.jpg

Det er ikke repræsentativt for alle asbester, men grumt nok som det er. Jeg kan ikke stå ved, at tidligere nævnt sur nedbrydning skal have en formildende indflydelse på mineralets skarpe kanter.

Lars Hovesen skriver "Møghuller, den ædle kunst at fylde et hul i jorden med affald, klaske lidt jord ovenpå og så glemme alt om det."

Det er at stramme billedet. Søerne i området er mig bekendt gamle mergelgrave og nu, efter sigende, har modtaget en del bygningsaffald incl asbest. Efter at have besøgt området ligner det en vellykket restaurering tilbage til naturtilstand - all things considered. Det er delvist et vådområde vurderet på sivene og ikke i sin helhed tilgængeligt for mange besøgende. Iht kortet er der et stort sammenfald med 'deponiet' og de konstruerede gangarealer etableret langs stranden - robust arbejde uden skyggen af byggematerialer. Et enkelt sted bryder byggeaffald frem (for enden af søen). Her møder gangstien søen og afspejler måske et slid. Det er lidt, og pænt rengjort for asbest. Hele området er værdsat vurderet på, hvor mange der tager en strandtur her.

Der er ikke sammenfald mellem den planlagte tunnel-gravning og og det skraverede deponi-område. Jeg tvivler på, at sedimentations-raten i det fotograferede område kan give grundlag for at tro, at byggematerialer er begravet og uden for rækkevidde.

Som livlig bruger af området som kajak-roer og fisker undrer det mig stadigvæk, at jeg ikke har bemærket den uorden i naturen som artiklen beskriver. Det var måske lænestolen der stod midt i det hele der gjorde mig blind for detaljerne ...

Jeg har fundet et indlæg som jeg måske har offentligjort tidligere:

https://en.wikipedia.org/wiki/Asbestos

chrysotile Mg3(Si2O5)(OH)4 amphibole, Fe7Si8O22(OH)2, Na2FeII3FeIII2Si8O22(OH)2, andet Ca2Mg5Si8O22(OH)2, Ca2(Mg,FeII)5(Si8O22)(OH)2 Six mineral types are defined by the EPA as "asbestos"

Ligesom granit der ligger i et område gennemsivet af surt vand og forvitrer har jeg en tilsvarende forestilling om, at mange andre endogene bjergarter forvitrer og endelig bliver til sand og ler. Granit er et spektrum over en samling mineraler bl.a i familie med amphibole. Mica er stabilt og lever længe i en degraderet række plade-struktureret lertyper .. med blåler i den ene ende og porselænsler i den anden. Ultimativt bliver granit til ler og quatrz-sand. Der er mig bekendt ingen skarp beskrivelse af, hvordan asbest er farligt. Det efterlader den skadelige virkning som 'strukturel', dvs at det er de skarpe ender på fibrene der er den reelle fare for lungevævet, efter min mening. Der er ingen giftighed involveret ifølge ovennævnte kemiske nomenklatur (som Ca2Mg5Si8O22(OH)2). Om denne nomenklatur er retvisende når det osse kommer til eventuelle substitutionerende metaller kan jeg ikke vurdere (wiki.en nævner ikke nogen). Det vil være min forventning, at en kemisk nedbrydning vil angribe de spidse ender først. Støv er den eneste modus stoffet er farligt på. På den måde kan der være grund til bekymring, hvis asbesten graves op, tørrer og igen kan danne støv. Asbest i størrele med lermineraler (2 µm) vil jeg forvente integreres i det ler der typisk allerede sedimenterer ud i området .. altså uden nødvendigvis at blive til farligt støv hvis det tørrer ind.

Modsat de besværlige mølle-vinger er der sparsomt få forslag til, hvordan man kan skaffe sig af med asbesten. Såvidt jeg kan se er kommunens beslutning om af bruge den våde eng den bedre løsning hvis vi vælger at holde sure moserne fri. Som det vist er tilfældet er området omkring deponeringen beplantet med kulsukker - en akkumulator-plante der kan nå ned til de nyttige næringsstoffer som forvitringen af asbesten vil frigive.

Tør man spørge artiklens forfatter Sybille Hildebrandt om " .. Ingeniørens aktindsigt .. " også rækker til et årstal for det øverste billede fra fjorden? Det er absolut ikke fra de seneste år og såvidt misvisende for den bedrøvelige status der ellers beskrives.

Tonsvis af asbest = (anført) 2 tons eternit - eller (beregnet) 0,2 tons asbest!

Aalborg Fjord - det er vist en geografisk nyskabelse

Møghuller, den ædle kunst at fylde et hul i jorden med affald, klaske lidt jord ovenpå og så glemme alt om det. Desværre ikke isoleret til Aalborg kommune og asbest, senest understreget af PFAS problematikken. Jeg er nu bosiddende nær Aarhus , og her findes vistnok også mange "interessante" steder i kommunen, som de lokale myndigheder ikke har hverken overblik over eller ambitioner om at få styr på.

Lidt bizart at jeg ikke længere må bruge Roundup i indkørslen fra næste år, verdens mest udbredte sprøjtemiddel, når der flyder så meget udefinerbart lort rundt i naturen alligevel. Men så var der vel en politikker der fik pudset glorien lidt, det er nok også mere behageligt end at få lort på hænderne ved at rydde op.