Tekstilproducent om cirkulær økonomi: »Vi må ikke gå på kompromis med tøjets levetid«

Svenske Blåkläder producerer arbejds- og sikkerhedstøj samt fodtøj.
Svenske Blåkläder producerer arbejds- og sikkerhedstøj samt fodtøj. Illustration: Blåkläder. Se større version
Svenske Blåkläder mener ikke, at tiden endnu er moden til at tale om reel cirkulær økonomi for tekstiler. Dertil er kvaliteten af de genanvendte materialer stadig for dårlig – og hvis cirkulariteten går ud over tøjets holdbarhed, så kan det føre til større klimaudledninger.
Interview 11. november kl. 06:00

Mens den danske affaldsbranche i spænding stadig venter på afklaring om hvorvidt der skal indsamles tekstilaffald fra landets husstande i 2023 eller først i 2025, så diskuteres der allerede flittigt på den anden side af Øresund hvordan og hvornår et udvidet producentansvar for tekstiler skal implementeres.

Uanset om man befinder sig i Danmark eller Sverige, så er der imidlertid bred enighed om, at der stadig mangler gode og pålidelige genanvendelsesløsninger i stor skala, som kan anvendes på de store mængder tekstil, som det vil blive et krav i hele EU at indsamle fra 2025.

De eksisterende mekaniske genanvendelsesløsninger for tekstiler kan nemlig ikke levere materialer af en kvalitet, der kan bruges til produktion af nyt tøj. Det er blandt andet derfor, at den store svenske producent af arbejds- og sikkerhedstøj Blåkläder har involveret sig i et stort genanvendelsesprojekt på Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, hvor der i øjeblikket arbejdes på en ny termokemisk teknologi til genanvendelse af tekstiler.

»Jeg mener, idéen er, at både tekstilindustrien og alle industrier skal være cirkulære og implementere cirkulær økonomi. Men før vi kan gøre det, skal vi først og fremmest sikre, at teknologien er på plads. Og samtidig involverer cirkulær økonomi altid kompromisser, som vil have visse konsekvenser,« fortæller Ann Carlsson, der er CSR- og miljøansvarlig ved Blåkläder.

Som eksempel peger Ann Carlsson på, at den mest udbredte genanvendelsesmetode for tekstiler i dag er mekanisk genanvendelse. Som regel foregår det ved at man river tekstilmaterialerne over og genindvinder fibrene – men hver gang tekstilfibrene rives over, så bliver de kortere og kortere for hver cyklus, de bruges. Det betyder at kvaliteten bliver lavere og holdbarheden dårligere.

»Eftersom kvaliteten daler, så er det kun muligt at bruge materialerne en til tre cyklusser mere. Og så er det jo ikke cirkulært, blot en forlængelse af den lineære økonomi,« siger Ann Carlsson og fortsætter:

»Derfor mener jeg ikke, at cirkulær økonomi for tekstiler i øjeblikket er mulig. Og det er noget, man skal forholde sig til. Cirkulær økonomi er noget, vi skal stræbe efter og vi er nødt til at arbejde for det, men indtil videre er det ikke muligt.«

Forlæng levetiden mest muligt

Denne umiddelbart nedslående melding betyder dog ifølge Ann Carlsson ikke, at det er håbløst at arbejde med at forbedre bæredygtigheden i tekstilbranchen. Det handler blot om at være realistisk i forhold til hvad der i praksis kan lade sig gøre, før man tvinger sit produkt ind i et cirkulært flow.

»Der er mange hensyn, som jeg mener er vigtigere at forholde sig til her og nu. Det gælder eksempelvis forbrugernes adfærd med at købe for meget og smide for mange tekstiler ud. Det vigtigste vi kan gøre, det er at forlænge produkternes første livscyklus så længe som overhovedet muligt. Det indebærer blandt andet at have produkter af høj kvalitet, som er designet og fremstillet til langvarig brug,« fortæller Ann Carlsson.

Ikke alt hvad Blåkläder har gjort sig af erfaring på området kan naturligvis overføres til modetekstiler generelt, da arbejds- og sikkerhedstøj på mange måder er en helt anderledes tekstilfraktion. Der stilles høje krav til tøjets funktionalitet og samtidig skal det CE-mærkes for at kunne bruges indenfor EU’s grænser. Til gengæld er det også nemmere at designe arbejdstøj til lang holdbarhed, fordi det ikke smides væk efter forbrugernes og modeindustriens luner.

»Derfor er det også en konkret overvejelse for os, om vi vil forringe produktets holdbarhed ved at implementere cirkulær økonomi. For det vil uden tvivl gå udover kvaliteten. Samtidig ved vi, at selve fiberråmaterialerne, som er dem der genanvendes i en cirkulær proces, kun udgør en lille procentdel af tøjets samlede livscykluspåvirkning,« fortæller Ann Carlsson og fortsætter:

»Hvis vi bruger genbrugsfibre, så sparer vi måske nogle få procent af det samlede klimaaftryk på den specifikke beklædningsgenstand. Men hvis holdbarheden forringes bare en lille smule, så risikerer vi at ende på et punkt, hvor vi ikke rigtig får nogen fordel. Og hvis holdbarheden reduceres yderligere, så skaber vi faktisk et miljø- og bæredygtighedsproblem.«

Ifølge de seneste svenske undersøgelser af tekstilers klimaaftryk, så udgør selve produktionen af tekstilfibrene kun cirka 16 procent af tøjets samlede aftryk. Men hvis du kun ser på klimaaftrykket fra fibermaterialet, så ligger det på et sted mellem en og fem procent – og da genanvendte fibre heller ikke klimaneutrale at producere, så ligger den reelle klimabesparelse ved at vælge genanvendte materialer kun på få procent.

Hvis man alligevel vil designe sine tekstilprodukter til bedre at kunne genanvendes, så vil det ifølge Ann Carlsson kræve, at man holder produkterne så rene og simple som muligt. Mange beklædningsgenstande er nemlig i dag sammensat af flere forskellige materialer og kan have mere eller mindre komplekse designs, som besværliggør genanvendelsen:

»Eksempelvis kunne du arbejde med 100 procent ufarvet bomuld og med så simple designs og så få syninger som muligt. Men samtidig er der jo en grund til, at man designer tøj på den måde, som man gør. Der kan være funktionelle og holdbarhedsmæssige hensyn, der gør, at man er nødt til at blande fibertyper. Så derfor kan du ikke bare altid designe 100 procent med cirkularitet for øje.«

Behov for robuste teknologier til alle slags tekstiler

Der er derfor ifølge Ann Carlsson en række grundlæggende udfordringer, som skal løses, når man vil genanvende tekstiler på stor skala. Man skal forholde sig til, at man tøjgenstande er sammensat af forskellige tekstilfibre. Man skal forholde sig til hvordan man undgår at skabe kortere og kortere fibre, som man får ved simpel mekanisk genanvendelse. Og så skal man forholde sig til de forureningskilder, som kan være tilstede i tøjet.

Det kræver både en mere sofistikeret teknologi end mekanisk genanvendelse, men samtidig skal teknologien også være robust og kunne håndtere de mange blandede typer materialer, som tekstiler består af. Her håber Blåkläder især på, at det vil lykkes Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg at få succes med sin termokemiske tilgang:

»Vi har brug for en løsning, der ikke er så sensitiv over for hvilke fibre der blandes sammen, hvor mange syninger tøjet har og på eventuelle forureningskilder i tøjet. Det er også nødvendigt, at de genanvendte materialer ikke taber kvalitet, for så står vi med udfordringen med kortere levetider og øget klimaaftryk.«

tekstil pellets
Før arbejdstøjet kan genanvendes i den termokemiske proces, så nedknuses tøjet til små tekstilpellets, som kan køre igennem maskinen. Illustration: Blåkläder. Se større version

Chalmers-projektet arbejder med en tilgang, hvor tekstilerne ikke rives i stykker som tekstilfibre, men i stedet nedbrydes ved høj varmepåvirkning til et molekylært niveau. Processen minder om de pyrolyseanlæg, der kan nedbryde plast og på samme vis nedbrydes tekstilpolymererne til deres grundlæggende byggesten, som derefter kan genskabes fra bunden af uden kvalitetstab.

»Det har potentialet til at blive ægte cirkulært, og jeg mener, at det er den her form for brede teknologi, som der er behov for i tekstilbranchen sideløbende med de mere specifikke behandlingstyper, som kun kan tage helt rene fraktioner,« fortæller Ann Carlsson og fortsætter:

»Den ultimative cirkulære økonomi for tekstiler ville jo være, at du har et råmateriale, som du kan forfine og lave til et bestemt produkt. Når det så indsamles, så kan du generere det samme råmaterialer igen og starte hele processen forfra. Det er ikke helt der, hvor vi er med kemisk genanvendelse, men du får en masse kemiske råmaterialer ud af processen, som kan føres tilbage til en lang række industrier, der så kan lave nye produkter ud af dem. Så det er tæt på.«

Kommer til at kræve en helt ny infrastruktur

Der er imidlertid også en række ydre udfordringer, som skal løses, hvis cirkulær økonomi for tekstiler skal realiseres – selv når teknologien er på plads. Der skal også opbygges en infrastruktur og et indsamlingssystem, som kan sikre, at mængderne af genanvendeligt tøj er store nok til at tiltrække de nødvendige investeringer i genanvendelsesanlæg.

»I Göteborg er industrien faktisk mere eller mindre klar til at tage imod affald til termo-kemisk behandling. Så den del af logistikkæden er til rådighed. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål, og det første er, hvordan man samler de nødvendige affaldsstrømme,« siger Ann Carlsson og fortsætter:

»I dag har vi allerede en veludviklet logistik omkring indsamling af emballageaffald fra forbrugere, som vi har kørt med siden halvfemserne. Vi har også nogle affaldsstrømme for modetekstiler – og i Malmø er der et sorteringsanlæg for tekstiler. Men indsamling af alle tekstiler fra markedet til genanvendelse? Det har vi ikke logistikken til i dag.«

 

Samtidig påpeger Ann Carlsson, at det bliver nødvendigt at oprette en separat strøm for eksempelvis arbejdstøj, da de kan rumme permanente forureningskilder, som ikke bør blandes med modetekstiler. Ellers bliver de også kontaminerede:

»Arbejds- og sikkerhedstøj bør ikke indsamles sammen med modetekstiler. Hvis du blander dem sammen, så forurener du de modetekstiler, som egentlig kan genanvendes på traditionel vis.«

Ifølge Ann Carlsson bliver der primært sorteret tekstiler ud til traditionelle genanvendelsesløsninger, men da kun en meget lille del af alt tekstilaffald i dag kan genanvendes, så bliver langt størstedelen i dag sendt til forbrænding. Det vil dog ændre sig indenfor de kommende år, hvis der indføres udvidet producentansvar for tekstiler i Sverige, hvor det formodes, at det vil blive ulovligt at sende indsamlede tekstiler til forbrænding.

I Danmark er der længere udsigter til et decideret producentansvar for tekstiler, da vi stadig blot er ved at indføre lignende lovgivning for emballager. Til gengæld er det ikke svært at forestille sig, at det vil være uholdbart for landets kommuner at bede borgerne sortere deres tekstilaffald i længden, hvis det blot ender med at blive brændt. Men hvis tekstilerne skal genanvendes, så er det også afgørende, at ikke blot teknologien og infrastrukturen når at blive klar – der skal også være et marked for at aftage de genanvendte materialer:

»Det kræver store mængder at starte en kemisk genanvendelsesproces op i fuld skala. I den kontekst er selv 50.000 tons tekstiler jo ingenting – vi har behov for meget mere. Den næste udfordring bliver jo så selvfølgelig at finde købere, der vil aftage de genanvendte materialer. Uden en køber har vi ikke økonomien til at få det hele til at køre rundt.«

Det lyder næsten som om, at der bliver behov for et fælles nordisk marked for tekstilgenanvendelse, hvis det skal lykkes at lave cirkulær økonomi for tekstiler?

»Ja, absolut. Hvis man vil have sådan et anlæg op at køre, så skal vi have gang i indsamlingen af affaldstekstiler alle mulige steder. Samtidig tror jeg, det bliver vigtigt, at vi specialiserer os. Det bliver vigtigt at vi kan koordinere den her slags ikke bare i Skandinavien, men på europæisk plan,« svarer Ann Carlsson og fortsætter:

»Jeg ved, at mange lige nu har fokus på at håndtere deres egne affaldsstrømme – og det er selvfølgelig en god start. Men risikoen er, at du skaber en løsning, der kun passer til lige præcis dine egne produkter og som ikke let kan bredes ud. Derfor mener jeg, at der er behov for nogle robuste teknologiske løsninger, som er fælles for branchen.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden