Svensk undersøgelse fandt PFAS i 22 ud af 27 forbrændingsanlæg

8. september 2022 kl. 06:001
affaldsovn
Illustration: Avfall Sverige.
Mens de fleste ovne kun havde ganske lave koncentrationer af PFAS, så fandt undersøgelsen enkelte meget høje koncentrationer i restprodukter såsom kondensvand. Ifølge en forsker bag projektet viser undersøgelsen, at høje temperaturer ikke nødvendigvis er garanti for destruktion af PFAS.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sidste år indgik 27 ud af Sveriges 38 affaldsforbrændingsanlæg i en undersøgelse, som havde til formål at undersøge hvorvidt forbrænding bidrager til spredningen af PFAS til omgivelserne. Over to uger blev der taget prøver af flyveaske, bundaske og kondensvand fra anlæggenes 31 ovnlinjer – og da undersøgelsen blev afsluttet lød konklusionen, at kun fem anlæg ikke havde PFAS-koncentrationer indenfor detektionsgrænsen i restprodukterne.

Læs hele artiklen

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. september 2022 kl. 10:09

Det er længe siden, men vi har prøvet noget tilsvarende tidligere - med Dioxin. Først længe efter, at vi er stoppet med bruges af PFAS - eller hvad de mange flourstoffer nu kaldes som gruppe, kan vi forvente at undgå dem. Indtil da skal vi fange dem via røggasrensningen inden udledning, så selvfølgelig skal der forskes i muligheder for at kunne dette.

Og der skal findes målemetoder, så man løbende kan få overblik over, hvor meget der reelt er at fange. De mængder, der nu måles i jord omkring forbrændingsanlæggene er jo oparbejdet over rigtig mange år.

Der er jo flere metoder til at rense røggas, så vi skal vel også have undersøgt om der er forskel på effekten af disse.

Det er ikke væsentligt at vide, hvor stofferne findes efter behandling: Hvor stor en del er i hhv. slaggen, røggasrensningsproduktet og i den udledte røggas - og i hvilke udformninger dvs. med hvilken skadelig effekt.

Det ville også være rart at vide, om vi fortsat uden risiko kan bruge de effekter, hvor stofferne er brugt for at øge anvendeligheden. Vi taler primært om sko og beklædning, som er tæt på huden, men vel også om rigtig mange andre forbrugsting. Altså er der risiko ved brugen af disse stoffer allerede inden de ender i forbrændingsanlæggene, og der via processen frigives og udledes?

Det nytter nok ikke noget at gå i panik. Det kan vare adskillige år inden vi har styr på disse stoffer. Og hvornår kommer det næste menneskeskabte stof, som kan give ukendte skadevirkninger i miljøet?

Vi skal jo have noget at bekymre os om, men så længe vi stadig kan få levedygtigt afkom og middellevetiden ikke bliver kortere, så går det nok!