Studie: Ambitiøse genanvendelsesmål er realistiske – men miljøet taber stadig i sidste ende

3. december 2020 kl. 06:004
Plast pellets
Illustration: Iwatchwater / BigStockPhoto.
EU-landene er i dag langt fra at kunne leve op til målsætningerne for genanvendelse af plast i 2030. Et nyt studie fra DTU Miljø viser, at det er muligt at nå i mål – men at forbruget samtidig stiger så markant, at vi stadig vil være afhængige af ny fossil plast.
Artiklen er ældre end 30 dage

At klimakrisen i høj grad er en ressourcekrise er noget, der i de seneste år er kommet stigende fokus på. I Bruxelles såvel som på Christiansborg diskuteres der affald som aldrig før, når der skal lægges strategier for den cirkulære økonomi, som igen og igen fremhæves som et kerneelement i den grønne omstilling.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Få 3 uger gratis prøve abonnement til WasteTech. Betalingskort er ikke påkrævet, og du vil ikke blive flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
3. december 2020 kl. 18:40

Vi skal udsortere mere plast siges det. Hvorfor skal vi udsortere noget, hvor kun en ganske lille del med fordel kan genanvendes? Og hvorfor skal vi bruge enorme ressourcer på at indsamle en fraktion, som reelt koster mere CO2 at indsamle og klargøre til genanvendelse end den reelt indsamlede og genanvendte mængde repræsenterer? Man kan regne med 'økologisk økonomi' eller i rigtige penge, men helst på begge måder - ellers kan man jo ikke vurdere, hvor gevinsten ved at indsamle en specifik fraktion er størst! Der er INGEN positiv 'cirkulær økonomi' i at indsamle plast fra husholdningerne - hverken når man regner 'økologisk' eller 'monetært'.

Jeg er nået dertil, at jeg vil overbevises om genanvendelsens lyksaligheder - fraktion for fraktion - før jeg vil udsortere. Den enkelte fraktion skal kunne afsættes til reel genanvendelse (ikke energigenvinding) - og den skal have en værdi i genanvendelseskæden, så jeg kan være sikker på, at den bliver genanvendt og ikke bare afsat til energiformål efterfølgende. Der skal altså kunne påvises en positiv 'cirkulær økonomi', når alle led indregnes både med CO2 og med direkte udgifter og indtægter.

Det er der nogen, der skylder os at lægge frem!

2
Redaktør -
4. december 2020 kl. 10:05
Redaktør

Hej Finn

Tak for dit indlæg. Det kunne godt være, at vi skulle forsøge at samle vurderinger fra de skarpeste hjerner på det her dilemma, som du ofte er så god til at påpege her i kommentarsporet :-)

Men netop dette studie viser vel, at det er muligt at opnå en relativt høj reel genanvendelse, hvor en meget stor del af plasten ikke energiudnyttes? Så kan man selvfølgelig stadig diskutere om den store indsats og omkostningerne står mål med gevinsten, men samtidig er det jo ikke helt uvæsentligt, at vores store forbrug af fossil plast ikke harmonerer med ambitionen om at blive mindre afhængig af fossile ressourcer. Det i hvert fald den gængse forklaring - altså at vores lineære forbrug ikke kan fortsætte i samme tempo, og derfor skal ressourcerne ind i et cirkulært kredsløb.

mvh Simon Freiesleben

3
4. december 2020 kl. 16:04

Diskussionen om genanvendelse af plast er ikke let. Det skyldes i høj grad, at vi i Danmark dels har et yderst velfungerende pantsystem, der tager sig af en meget stor del af den genanvendelige plast - og at vi har forbrændingsanlæg, der kan tage sig af resten med høj energiudnyttelse. I Danmark er der altså meget lidt plast, som går til spilde! Pantsystemet gør tillige, at der er relativt meget mindre genanvendelig plast i den resterende del - så lidt, at der ikke engang er værdi nok til at betale for sorteringen. Efter indsamling skal hele mængden jo sorteres. Udgiften hertil er ca. 100 euro eller 750 kr. pr. ton. Hvis der så skal sorteres 5 tons for at få 1 ton genanvendelig plast, vil alene sortereudgiften overstige salgsprisen for den genanvendelige del. At sortere anden gang på de 4 tons materiale, som ikke er taget fra til genanvendelse i første omgang, giver jo samme omkostning pr. ton - og stort set ingen indtægter, fordi udbyttet vil være ubetydeligt! Særlig set i forhold til, at plastaffaldet reelt har en værdi som brændsel. I har jo tidligere beskrevet, at Ålborg Portland har importeret store mængder plast - de må jo komme fra plastsorteringsanlæg, der herfra får en rimelig indtægt, mens cementfabrikken formentlig sparer en del i forhold til at bruge andre energikilder.

Ser vi ud over landets grænser, vil husholdningsplasten indholde en betydeligt højere andel af genanvendelig plast, fordi der ingen effektive pantsystemer er - og fordi brændværdien ikke udnyttes i væsentligt omfang. For den del, der udnyttes i cementindustrien og tilsvarende, sker det med et betydeligt mindre energiudbytte end ved affaldsforbrænding.

Der er i dag en meget stor rest, som ender på deponi, hvilket dels er spild af ressourcer, koster mange penge og er miljømæssigt betænkeligt eller måske snarere stærkt negativt.

Der er altså stor forskel på det hensigtsmæssige mellem at samle plast i Danmark (Norden) og i de fleste andre lande i EU.

Det er fint, at vi i Danmark udvikler anlæg, der kan omsætte blandet plast til kemikalier - herunder brændstof, men vi behøver altså ikke indsamle plast i Danmark for at prøve dem af eller at skaffe tilstrækkeligt materiale til disse anlæg.

Der indsamles allerede store mængder plast i EU i kvaliteter, som kun kan anvendes hensigtsmæssigt via denne metode - og hvor det vil være en absolut fordel.

Hvis man tror, at større indsamlede mængder automatisk vil føre til mere genanvendelse, er det efter min opfattelse naivt. Eksemplet med Sverige skræmmer: Her har man indsamlet plast i ca. 25 år - og genanvender stadig kun ca. 20 %, mens resten bruges som energikilde ved cementfremstilling.

Når vi indsamler plast fra husholdningerne i Danmark, hvor vi har råd til at betale for at få det sorteret - uanset hvor lille den genanvendelige mængde er - sker der i praksis det, at den i forvejen for lille sorterekapacitet bliver belastet af at sortere plast med ringe indhold af genanvendelige materialer, mens plast med større indhold fortrænges og ender på deponi. Det må vel betegnes som en særdeles uhensigtsmæssig konsekvens - eller hvad mener du?

Vi skal hele tiden holde os formålet for øje. Og være objektive i vores vurdering af fordele og ulemper ved at etablere husstandsindsamling af materialer. Det er ikke nok at tro på sagen - vi skal VIDE om de nye ordninger reelt er til gavn for klima og miljø. Ellers er såvel vores anstrengelser som vores penge brugt forkert - der venter jo mange andre tiltag til afhjælpning af klimaproblematikken, som også skal finansieres. Og pengene kan jo kun bruges én gang!

4
4. december 2020 kl. 16:18

Det kommer vi ikke uden om, men vi bør løse det ved kilden og ikke efter brug. Det grundliggende problem er jo, at vi tager materialet i brug til så mange formål, hvor vi måske kunne bruge noget andet. Eller noget mindre, eller i genanvendelige kvaliteter og uden at lægge hindringer i vejen for den efterfølgende genanvendelse ved brug af farver, samlemetoder, etiketter med forkerte limtyper eller hvad man ellers kan komme ud for, som reelt forhindrer genanvendelsen. Disse forhold kan forbrugerne ikke gøre noget ved - det må være en opgave for myndighederne. Og den er ikke lille.

Jeg har før foreslået brug af afgifter, så al emballageplast rammes, men med små beløb, hvis de er nemme at genanvende og større, hvis de er vanskeligere og store, hvis de efterfølgende kun kan energigenvindes. Indtægterne skal helt eller delvist kunne dække omkostningerne til at indsamle og behandle materialerne, så vi som forbrugere ikke både hænger på besværet og udgifterne.

Og så skal vi ved etablering af indsamlingssystemer være stærkt opmærksomme på de samlede omkostninger, så vi ikke risikerer at bruge mere energi på systemet end de indsamlede materialer repræsenterer.