Stop med at bruge forbrændingsstop som politisk fidus, DI

Det nytter ikke noget at slukke for ovnene, hvis forbrændingen bare skubbes ud til andre steder i Europa, skriver formand i Energnist, Peder Hummelmose i et svar til Dansk Industri
Brødtekst

Jeg har med interesse læst DI’s debatindlæg på WasteTech d. 21/4. Som formand for et af Danmarks største affaldsenergiselskaber, Energnist, deler jeg fuldt ud ambitionen om at skabe et Danmark uden affald.

Jeg kan dog samtidig kun beklage, at man i Dansk Industri forholder sig så stedmoderligt til sektorens positive sammenhæng med genanvendelsesindustrien samt til vores rolle som miljøsikker, kritisk infrastruktur for danske borgere og virksomheder. Jeg vil afholde mig fra gendrive det samlede indlæg, men tage fat i de værste stråmænd og postulater i argumentationen.

Uansvarligt at ignorere en 1/3 af affaldet

Affaldsgrundlaget har alle dage været styrende for, om der kunne bygges affaldsenergianlæg i Danmark. Det er lovbestemt, at det er staten alene, der godkender ny kapacitet.

Når målsætningerne i EU og Danmark rykker sig, rykker behandlingskapaciteten sig over tid naturligvis også. Det betyder samtidig, at vi på målsiden af sagen ikke kan tale om målsætningen på 65 pct. husholdningsaffald til reel genanvendelse i 2035 uden også at tale om de 35 pct., der ligger tilbage.

Derfor er det også helt forkert at påstå, at affaldsforbrænding går »stik mod genanvendelse«. Affaldsforbrænding/nyttiggørelse er det næste ansvarlige behandlingsled i affaldshierarkiet efter genanvendelse. Og der er selvom DI i årevis har tudet Christiansborg ørene fulde af det modsatte uden nogen form for dokumentation ikke forskel på genanvendelsesprocenten af husholdningsaffald i de kommuner, som er medejer af et forbrændingsanlæg, og de som ikke er. Genanvendelsen er lige høj og den vokser år for år, fordi vi i kommunerne og affaldsselskaberne målrettet arbejder herfor.

Knap halvdelen af den mængde affald, som Energnist modtager til energiudnyttelse, kommer direkte fra erhvervsvirksomheder. Hvorfor har DI ikke kastet sine kræfter ind her? Hvilke byrder ønsker DI at pålægge det resterende store flertal af virksomheder i dansk erhvervsliv?

Vil DI eksportere CO2 til Europa?

Der er to væsentlige barrierer for genanvendelse i Europa i dag: Deponering og (som DI også selv nævner) dårlige produkter. Affaldsforbrænding er ikke en hindring for mere genanvendelse. Tværtimod er det helt tydeligt, at de lande i Europa, som er gode til at genanvende, også har en omfattende forbrændingssektor.

Oplever vi i Danmark underkapacitet på forbrænding, vil vi blot skubbe affaldet til udlandet, dvs. lækage af CO2 og miljøbelastning til Europa, idet affald til forbrænding da kan eksporteres inden for EU. Yderligere vil borgere, virksomheder og dansk konkurrencekraft komme til at betale prisen, når de ikke kan få behandlet deres restaffald lokalt.

Jeg har noteret mig, at modvirkning af lækage i andre CO2-tunge sektorer repræsenteret under DI står centralt i anbefalingerne fra Klimapartnerskaberne, men dette princip gælder måske ikke på affaldsområdet?

Lad os samle kræfterne for fremtiden

I stedet for kontinuerligt at slå på kommunerne og affaldsselskaberne som led i en politisk fidus udtænkt på Rådhuspladsen, der har til formål at få Christiansborg vendt mod det decentrale Danmark, bør vi samarbejde om, hvordan vi sikrer videreudviklingen af en samlet styrket dansk affalds- og ressourcesektor og derigennem etableringen af en egentlig cirkulær økonomi.

Her kunne et godt sted at starte være at udarbejde en samlet plan for, hvordan offentlige og private kan samarbejde om denne opgave med det formål både at sikre sund økonomi, sundt miljø, og markante klimagevinster til gavn for vores lokalområder og landet som helhed.