Sjællandsk forsyning sporede PFAS til affaldsdeponi

Har vi ikke for nylig fået oplyst, at PFAS netop IKKE nedbrydes i almindelig affaldsforbrænding, men kræver betydeligt højere temperaturer. Der var jo konstateret meget høje PFAS værdier i jorden netop rundt om de eksisterende forbrændingsanlæg, som man altså kan konstatere hverken destruerer PFAS (i tilstrækkeligt omfang) eller fanger disse stoffer i røggasrensningen. Er man begyndt at måle på slaggen og røggasrensningsprodukterne?

Når der i deponiernes perkolat er høje værdier af PFAS tyder det på, at stoffet over tid udskilles fra de produkter, hvor det oprindeligt er anvendt og derfor ender i perkolatet.

Det er meget spændende at høre, hvordan man nu vil rense perkolatet for PFAS, for det vil med stor sandsynlighed blive nødvendigt rigtig mange steder i landet.

Hvordan undgår vi så fremover at få udledt PFAS til naturen? Stofferne bruges jo stadig, og vil sandsynligvis kunne findes i hver eneste husholdning i landet fordelt i en lang række produkter. Vi er da nødt til at finde kilderne - og få afklaret, hvordan vi skal behandle dem såvel i daglig brug, som når de bliver til affald.

Så vidt jeg husker var der også for høje værdier af stofferne i afløbsvandet fra renserier. Så vil det også være i vores husspildevand, der jo bl.a. kommer fra vaskemaskiner - i små mængder fra den enkelte husstand, men samlet set så meget, at alle rensningsanlæg i et eller andet omfang må have problemer med såvel det rensede spildevand som med slammet, der måske ikke kan spredes på landbrugsjord og derfor skal brændes - måske oven i købet på særlige anlæg, hvor temperaturerne er høje nok til at destruere stofferne.

DDT har været forbudt i mange år findes stadig i naturen. PFAS er vi ikke engang i nærheden af at få udfaset brugen af. Og vi ved reelt set ikke engang, hvordan vi skal gøre noget ved problemet. Så kan man vel med god ret kalde denne gruppe for "evighedskemikalier".