Satellitter afslører lossepladser fulde af plastaffald, der ender i havene

plastaffald Indien
Illustration: Venkat2336 | Wikimedia Commons.
NGO'en Global Plastic Watch (GPW) bruger ESA-satellitbilleder til at tracke affaldsdeponier over hele verden i håb om at stoppe forureningen af verdenshavene.
10. maj kl. 06:00

Hvert minut bliver en plastmængde svarende til en lastvogn fuld smidt i verdenshavene. Det vil NGO’en Global Plastic Watch (GPW) nu gøre op med, ifølge Sky News.

Med frit tilgængelige satellitbilleder fra Det Europæiske Rumagentur (ESA), tracker NGO’en lossepladsers udvikling i realtid med et mål om at videregive informationer til verdens regeringer, således de kan håndtere problemerne.

En kunstig intelligens er blevet trænet til at genkende lossepladser på satellitbillederne og hjælpe GPW med at sortere gennem de mange satellitbilleder for at lokalisere og identificere plastskraldet. Når de enorme plastdynger er blevet identificeret af den kunstige intelligens, bliver fundet verificeret af en af GPW’s supervisorer og krydstjekket med eksisterende data, inden det bliver tilføjet til databasen.

Kortlægger knudepunkter for plastlækager

Indtil videre har GPW kortlagt lossepladser i 26 lande, der tilsammen er ansvarlige for mere end 80 procent af plastaffaldet i verdenshavene. Det er blandt andet alle lande i Sydøstasien, Australien samt en række andre lande, som er blevet kortlagt indtil videre.

Deres data er repræsenteret i et interaktivt kort, hvor man selv kan se satellitbilleder af lossepladserne, som er fundet af GWP’s kunstige intelligens.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger