S vender 180 grader: Nu er affaldsforbrænding ikke kritisk infrastruktur
Anne Paulin er klimaordfører for Socialdemokratiet.

Foto : Steen Brogaard

S vender 180 grader: Nu er affaldsforbrænding ikke kritisk infrastruktur

Regeringens forslag om privatisering af affaldsforbrændingsanlæg som vejen mod mindre forbrænding og import af affald til fordel for øget genanvendelse har mødt bred kritik, men Socialdemokratiets klimaordfører forsvarer ideen. Og hvis det ikke hjælper med privatisering alene, så står regeringen klar med højere afgifter.

Balladen startede i regeringens eget bagland, da en lang række borgmestre anført af Frank Jensen (S), overborgmester i København, sagde fra overfor forslaget om at privatisere de danske forbrændingsanlæg.

Siden har regeringens støttepartier i form af Enhedslisten, SF og Radikale Venstre alle sagt fra over for ideen eller krævet garanti for, at privatisering vil føre til positive klima- og miljøeffekter, før de vil støtte den.

Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin (S) forsvarer dog regeringens forslag og mener fortsat, at privatisering af forbrændingssektoren vil føre til færre anlæg, mindre import og øget genanvendelse.

Samtidig forklarer klimaordføreren, at Socialdemokratiet i dag ikke mener, at affaldsforbrænding er kritisk infrastruktur hvilket ellers var partiets politik i 2016, da Venstre ville liberalisere sektoren.

Hvorfor er privatisering af forbrændingsanlæg en god klimaløsning?

»Vores forventning er sådan set også, at mange kommuner fortsat vil beholde deres affaldsforbrændingsanlæg. Vi ser bare, at de skal selskabsgøres, så der kommer den armslængde, der ikke er i dag. Kommunernes anvisningsret har ført til, at de brænder affald på eget anlæg, selvom det kunne gøres billigere andre steder. Det har været med til at skabe den situation, som vi nu står i, hvor vi har overkapacitet i forbrændingssektoren og hvor vi er blevet et attraktivt land at eksportere affald til forbrænding til. Det vil vi gerne gøre op med.«

Den her overkapacitet er jo ikke opstået af sig selv eller alene fordi kommunerne har drevet den frem. Energistyrelsen har jo godkendt, at anlæggene skulle bygges. Har politikerne ikke allerede de rette redskaber til gradvist at nedjustere forbrændingskapaciteten?

»Nej, det har vi ikke. Der er sket en for stor udbynging, og så kan man altid forsøge at placere skylden for det, men det ændrer ikke ved, at vi ikke har de rigtige redskaber til at nedbringe den eksisterende kapacitet. Vi kan måske gøre noget for at stoppe udbygning af yderligere kapacitet, men vi har en alt for stor kapacitet allerede. Når vi samtidig ønsker at øge genanvendelsen markant, så bliver det kun værre – og det må ikke føre til yderligere import af plastholdigt udenlandsk affald.«

Der er flere eksperter, organisationer og politiske partier, der har udtalt, at de er bekymrede for, at forslaget om privatisering kan vise sig at have den præcis modsatte effekt – nemlig øget import af affald. I dag tjener de danske forbrændingsanlæg nemlig flere penge på at brænde udenlandsk affald end dansk. Kan du forklare, hvordan privatisering fører til mindre import?

»Der er selvfølgelig et usikkerhedsmoment i det her – og netop derfor er det enormt vigtigt for os at sende et politisk signal om, at vi vil have importen og forbrændingskapaciteten ned. Derfor vil vi følge udviklingen tæt og holde øje med, at det fungerer efter hensigten. Vi er heller ikke afvisende over for, at det kan være nødvendigt at benytte afgiftsinstrumentet, hvis markedet ikke selv kan sikre den rette udvikling, men jeg tror dog, at det meget klare politiske signal og den øgede konkurrence vil skabe den ønskede udvikling.«

Så hvis privatiseringen ender med at betyde øget import af affald til forbrænding, så vil I ændre den udvikling gennem højere afgifter?

»Ja, det vil i sidste ende være en mulighed, hvis vi ser, at det ikke udvikler sig, som vi ønsker det.«

I forudsætter i jeres forslag, at øget konkurrence vil føre til færre anlæg. Men tror du, at der findes private aktører, der kunne finde på at investere i et forbrændingsanlæg for at udfase det så hurtigt som muligt?

»Nedbringelse af overkapaciteten er i hvert fald en opgave, der overhovedet ikke bliver løst i dag, hvor der bliver brændt rigtig meget affald af. Det beviser jo ikke ligefrem, at politisk styrede anlæg er vejen mod mindre afbrænding eller mere klimaeffektivitet – og det er kerneøvelsen i vores udspil.«

Socialdemokratiet indgik sidste år en aftale om stop for privatisering af kritisk infrastruktur. Hvordan hænger det sammen med jeres forslag om at privatisere affaldsforbrændingssektoren?

»Det her er på ingen måde noget ideologisk for os. Vi ser blot, at der et problem med overkapacitet, der ikke bliver løst. Derudover er vi uenige i, at affaldsforbrænding skal betegnes som kritisk infrastruktur. Det er jo ikke at sammenligne med eksempelvis el-nettet, fordi det er muligt at få affald behandlet andre steder og man kan få varme fra andre kilder.«

Under hele coronakrisen blev affaldsforbrændingsanlæggene betegnet som kritisk infrastruktur og bedt om at køre videre med nødbemanding. Hvordan kan anlæggene være kritisk infrastruktur den ene måned og så ikke være det den næste måned?

»Det er klart, at selvfølgelig er affaldsforbrænding kritisk infrastruktur i den forstand, at hvis der ikke var nogen mulighed for at få brændt eller håndteret affald nogle steder, så ville vi være på den – og så ville det selvfølgelig være kritisk. Men det enkelte anlæg kan ikke betegnes som kritisk, fordi der er mulighed for, at man kan få behandlet affaldet andetsteds. Derfor kan man sige, at sektoren som overordnet koncept er kritisk – men de enkelte anlæg er ikke.«

Kan du uddybe, hvad du mener med, at det er muligt at behandle det andre steder? I 2018 opstod der en situation på Sjælland, hvor Amager Bakke må lukke i en periode pga. en fejl og samtidig brændte Vestforbrændings anlæg. Dengang var det ikke muligt at finde nogen, der ville modtage affaldet til behandling og ministeren måtte godkende, at affaldet undtagelsesvis blev sendt på deponi.

»Jeg kender ikke den konkrete sag, men når vi kigger på vores fremskrivninger, så vil der fortsat være en markant overkapacitet de næste mange år – især når man medregner vores initiativer til øget genanvendelse. Og hvis man ser bredere på det nordeuropæiske marked, så forventer vi ligeledes, at der vil være en generel overkapacitet mange år frem. Derfor er mangel på behandlingsmuligheder ikke en bekymring, der fylder meget for os.«