Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi møder kritik: »Skuffende«
Midt i sommervarmen og EM-euforien listede Miljøministeriet onsdag formiddag den længe ventede og flere gange udskudte nationale affaldsstrategi »Handlingsplan for cirkulær økonomi« ud af døren. Uden nogen form for fanfare eller pressemeddelelser, som man ellers kunne forvente ved lanceringen af en strategi, der kridter banen op for hvordan Danmark skal forebygge og håndtere affald frem mod 2032.
Da udkastet til handlingsplanen blev sendt i høring i starten af december sidste år, så kaldte miljøminister Lea Wermelin (S) planen for et »vigtigt paradigmeskifte fra affaldspolitik til cirkulær økonomi«. Udkastet blev dog modtaget noget mere køligt af både kommunerne, affaldsselskaberne, de grønne organisationer og sågar industrien, der alle indsendte mere eller mindre kritiske høringssvar.
Kritikken gik særligt på, at der ikke blev afsat nye midler til at understøtte visionen om at knække den danske affaldskurve. Planen rummer hele 129 initiativer, men blev kritiseret for primært at være en gentagelse af gamle initiativer med for lidt nytænkning og for få ambitioner. Selvom der er gået omtrent fem måneder mellem høringsperiodens afslutning og handlingsplanens publicering, så er der imidlertid ikke ændret nævneværdigt fra udkastet.
Derfor er det ikke overraskende, at den endelige handlingsplan nu også mødes med kritik fra flere fronter. Blandt andet mener Aske Guldberg, tovholder for en ekspertgruppe for cirkulær økonomi i Ingeniørforeningen IDA, at planen er for uambitiøs og ukonkret:
»Ambitionsniveauet i planen er simpelthen for lavt og indeholder langt hen ad vejen blot minimumsimplementering af EU-regulering. På den måde bliver Danmark aldrig et udviklingslaboratorium for fremtidens cirkulære teknologier. Man kommer ikke først ved at lægge sig midt i feltet.«
Efterlyser konkrete løsninger
Aske Guldberg fortæller yderligere, at det ikke som sådan er visionerne eller de præsenterede initiativer, der er noget galt med, forklarer Aske Guldberg. Det problematiske er snarere de ting, der ikke er nævnt i planen:
»Det er eksempelvis godt med et mål om mindre affald per person, men hvor er planen for at nå målet? Én af vejene til at indfri det, kunne være øget brug af reparation, men det er der forbavsende lidt fokus på i handlingsplanen, selv om en central forudsætning for cirkulær økonomi er, at vi får tingene til at holde længere.«
Handlingsplanen er baseret på tre overordnede visioner, som blandt andet indebærer, at den danske affaldskurve skal knækkes. Der skal produceres mindre affald, mindre spild og mere genbrug. Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030 og samme år skal 80 procent af alt dansk plast udsorteres fra forbrændingsanlæggene.
Men hvis vi skal nå de målsætninger, så efterlyser Aske Guldberg generelt flere konkrete mål og indikatorer i planen, så det er muligt at følge op på, om tingene faktisk udvikler sig i den retning, vi gerne vil.
»I planen er der rigtig meget fokus på, hvordan affaldet skal sorteres og indsamles, men hvad skal der ske med affaldet bagefter? Her mangler vi konkrete løsninger og visioner for, hvad vi skal kunne i Danmark, så vi ikke sender store mængder af affaldsressourcer ud af landet og går glip af både arbejdspladser og udvikling af nye teknologier,« siger Aske Guldberg.
Han mener, handlingsplanen bør suppleres af en national strategi for genanvendelse, som fokuserer på, hvordan vi som samfund får en genanvendelsessektor, som dels bidrager til at reducere trækket på nye ressourcer, dels sikrer et langsigtet perspektiv for genanvendelse.
»På den måde sikrer vi bevarelse og recirkulering af de materialer og råvarer, der allerede er udvundet, og nærmer os dermed en reel cirkulær økonomi,« siger Aske Guldberg.
Snarere en opsummering end en decideret strategi
Følelsen af skuffelse går igen hos Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Hun ærgrer sig ligeledes over, at der ikke er blevet ændret nævneværdigt i den endelige handlingsplan efter de mange kritiske høringssvar, som i hendes optik gav en »berettiget anledning« til at gå planen igennem igen.
»Rammerne har fra starten af været, at der ikke var afsat nye midler til den her plan. Derfor er det ikke ligefrem overraskende, at resultatet ikke er nogen decideret strategi, men mere bærer præg af en opsummering af initiativer fra tidligere indsatser på området,« siger Mette Hoffgaard Ranfelt og fortsætter:
»Jeg hæfter mig særligt ved, at det ser utroligt vagt ud, når man kigger på de oplistede initiativer til at forebygge affald. Vi mangler stadig en decideret strategi for affaldsforebyggelse med kvantitative mål for reduktion af affald.«
Hun pointerer samtidig, at med de initiativer der er præsenteret i planen, så er det ikke sandsynliggjort, at vi kan nå i mål med visionen om at knække affaldskurven. Noget som Cowi i øvrigt også bemærker i den miljøvurdering af handlingsplanen, som konsulenthuset har udarbejdet for Miljøministeriet. »Hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det yderligere tiltag end dem, som er en del af planen,« skriver Cowi i miljøvurderingen.
Overordnet set finder Cowi dog, at handlingsplanen vil medføre, at »væsentligt flere produkter og materialer genbruges eller genanvendes i stedet for at forbrændes«. I alt estimeres det, at cirka 524.000 tons affald flyttes fra affaldsforbrænding, primært til genanvendelse (eller genbrug) hvis planens initiativer gennemføres – med en væsentlig positiv miljøpåvirkning til følge.
Handlingsplanen skulle oprindeligt have været præsenteret i 2019, da Danmarks seneste nationale affaldsplan »Danmark uden affald« fra 2013 udløb i 2018. Det er et krav fra EU, at hvert medlemsland skal præsentere nationale affaldsplaner men på grund af klimaforhandlingerne og coronapandemien blev den nye affaldsplan altså udskudt flere gange.
Selvom der ikke er ændret voldsomt fra høringsudkastet og frem mod den endelige plan, så er én væsentlig ting udskudt. Fristen for at etablere indsamlingsordninger for tekstilaffald fra husstandene er blevet ændret, så den ikke længere hedder fra 1. januar 2022. I stedet bliver det først et krav tidligst fra den 1. juli 2023 og senest 1. januar 2025.
