Reaktioner på klimaplan for affald: »Positivt kursskifte« eller »liberalisering ad bagvejen«?

1 kommentar.  Hop til debatten
Transport af affald
Illustration: AntonBr/Bigstockphoto.
16. juni 2020 kl. 12:45
errorÆldre end 30 dage

Regeringen har netop landet en aftale om affaldssektoren, som er den første af flere klimaaftaler.

Forventeligt nok er reaktionerne fra landets interesseorganisationer allerede begyndt at tikke ind. WasteTech følger løbende med og opdaterer artiklen i takt med, at flere byder ind. 

Industrien jubler

Dansk Industri kalder i deres pressemeddelelse aftalen for »historisk« og en kæmpe gevinst for både miljø og klima. Det er især den del af aftalen, der handler om, at det genanvendelige husholdningsaffald skal i udbud, der vækker glæde hos DI.

»Ud af affaldet vil anlæggene skabe genanvendte råvarer til ny produktion. Vi får en cirkel, hvor vi kan bevare materialernes kvalitet. Det vil sige, at kødbakken af plastik kan blive genanvendt til en ny kødbakke i stedet for at ende i et forbrændingsanlæg eller blive et til mindre værdifuldt produkt,« siger DI's direktør Lars Sandahl Sørensen i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Sandahl Sørensen mener, at aftalen skal et grundlag for en mere cirkulær økonomi i Danmark, og lægger ikke skjul på, at DI har presset på for at få få brudt det kommunale monopol på affaldsområdet:

»Det har vi kæmpet for vi årevis. Opbygningen af en stærk genanvendelsesindustri i Danmark kan skabe konkurrencekraft, nye grønne arbejdspladser og et bedre samfund for vores børn.«

Plastindustrien, der længe har været en del af debatten om indretningen af affaldssektoren, er ligeledes yderst positive.

»I dag er Danmark fortrinsvis en forbrændingsnation – og det skal ændres. Derfor er der brug for markante investeringer i nye sorterings- og genanvendelsesteknologier for at rykke landet i en grønnere retning. Med aftalen bliver affaldsmarkedet nu lukket mere op, og det gør det væsentligt mere attraktivt for private aktører at foretage de nødvendige teknologiske investeringer, hvilket vi selvsagt hilser velkommen,« siger Christina Busk, miljøpolitisk konsulent for Plastindustrien i en pressemeddelelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Dansk Erhverv har markeret sig i debatten. Herfra fremhæver Lisbeth Hagelund, chefkonsulent, at aftalen kan skabe grobund for mere grøn vækst i Danmark. 

»Der er et stort behov for, at det private marked spiller med, hvis vi skal nå i mål med de grønne ambitioner. Det lægger denne aftale op til, og i Dansk Erhverv ser vi denne aftale som et meget stort i retning af mere genanvendelse,« siger Lisbet Hagelund i en pressemeddelelse.

Affalds- og ressourceindustrien (ARI) hilser i en pressemeddelelse ligeledes aftalen velkommen og fremhæver, at den i stort omfang læner sig op ad anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi - blandt andet fordi det nu entydigt bliver en opgave for private selskaber at behandle det genanvendelige husholdningsaffald:

»Det er en opgave, som private affaldsvirksomheder har langt bedre forudsætninger for end kommunerne. Processen med at udnytte emballage og andet affald som en ressource sker i tæt samarbejde med de produktionsvirksomheder, der kan og vil bruge genanvendte råvarer frem for jomfruelige ressourcer«, siger Henrik Grand Petersen, formand for ARI.

Kommunerne: Privatisering af bagvejen

Hvor industrien har været hurtig til at reagere og uddele roser til klimaplanen for affaldssektoren, så har hverken Kommunernes Landsforening og Dansk Affaldsforening taget sig længere tid til at komme med deres reaktion på klimaaftalen.

KL har udsendt sin pressemeddelelse om affaldsplanen, hvor de advarer mod, at regeringens klimaaftale åbner for en privatisering af affaldsområdet gennem bagvejen.

»Det er desværre ikke den aftale, vi havde håbet på. Vi ser stadig en risiko for liberalisering af kritisk infrastruktur, hvilket ikke er til gavn for hverken klimaet eller danskerne,« siger KL's næstformand Martin Damm, der samtidig fremhæver, at KL stadig er ved at tygge sig igennem planen:

»Nu skal vi læse os grundigt ind i aftalen, men vi er alvorligt bange for, at vi ender samme sted, som regeringen startede – nemlig en liberalisering af vores kritiske infrastruktur på forsyningsområdet, som affaldsområdet også er en del af. Vi skal have undersøgt det her til bunds, før vi går ind i en aftale med regeringen.«

Derudover kritiserer Martin Damm, at KL er blevet pålagt inden jul at fremlægge en plan for hvilke forbrændingsanlæg, der skal tages ud af drift for at tilpassse kapaciteten til affaldsmængden. Det er urealistisk kort tid, siger han:

»Det er helt håbløst. Det her er enormt komplekst og handler jo ikke kun om bortskaffelse af affald. Regeringen har taget det nemme og givet os det svære. Vi gambler med danskernes forsyningssikkerhed, hvis vi bliver pålagt at skøjte hen over det her. Det må vi overveje, om vi kan være med på.«

Dansk Affaldsforening: Farlig aftale

Brancheforeningen for de kommunale affaldsaktører, Dansk Affaldsforening, er ligesom KL kritiske over for klimaaftalen. I en pressemeddelelse kalder de aftalen for  »problematisk« og advarer om, at det bliver meget svært at undgå privatisering af affaldsforbrændingsanlæg.

»Vi bliver nødt til at læse aftalen grundigt, men der er stadig store ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Kan anlæggene opretholde finansiering og drift som nu, og kan de reelt løse opgaven som kritisk, offentlig infrastruktur?,« spørger foreningens formand Mads Jakobsen og fortsætter:

»Aftalens ’tilbud’ til kommunerne indeholder flere krav, end den privatiseringsløsning, regeringen først spillede ud med, og er fyldt med benspænd. At planen samtidig skal være på plads i løbet af 6 måneder, skal pege på de anlæg, der skal lukke og ikke holder enkeltkommuner skadesfrie, gør vejen frem meget svær. Der er stadig stor risiko for, at det ender med regeringens oprindelige liberaliseringsforslag,« mener

Derudover kritiserer Dansk Affaldsforening, at behandlingen af husholdningsaffaldet ifølge aftalen skal tvangsudbydes af kommunerne. Det betyder, at kommunerne ikke må bruge deres egne sorterings- eller komposteringsanlæg.

»Folketinget placerer stadig ansvaret for danskernes affald hos kommunerne, men fratager os alle redskaber til at arbejde med genanvendelse af affaldet eller drive anlæg. Det er uhørt, at vi afskæres mulighederne for at sikre borgernes tillid til miljø og økonomi. Intet sted i EU er man gået så vidt. Det kan se fint ud på papir, men i virkelighedens verden bliver det meget svært at sikre miljøgevinsterne og styre omkostningerne. Aftalen er et grundlæggende opgør med ret og pligt, hvor man har overhørt de risici for miljø og klima, som vi har peget på,« siger Mads Jakobsen i pressemeddelelsen.

Cepos: Skuffende aftale

Den liberale tænketank Cepos ærgrer sig i sin pressemeddelelse over, at sektoren ikke liberaliseres fuldkommen.

»Det er en skuffende aftale. Forbrændingsanlæggene er i dag så ineffektivt drevet, at der kan spares over en halv mia. kr. om året, hvis kommunerne effektiviserer. Aftalen er ikke tilstrækkelig til at høste dén potentielle gevinst,« skriver analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

»Det er trist, at et politisk flertal vil fastholde kommunernes dominans. Men det er godt, der bliver taget et opgør med affaldsforbrændingens fortrinsstilling, så vi i højere grad kan genanvende.«

Cepos mener desuden, at aftalen er meget kortsigtet og kritiserer, at Folketinget stadig ikke er blevet enige om en generel CO2-afgift, der kunne bruges til at regulere flere sektorer. 

IDA: Positivt kursskifte

Også Ingeniørforeningen IDA har fundet den store buket med roser frem, når aftalen skal kommenteres.

»Den aktuelle aftale om en grønnere affaldssektor varsler et nyt og positivt kursskifte på affaldsområdet i retning af mere cirkulær økonomi,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen IDA i en pressemeddelelse, der fortsætter:

»For os i IDA er det mere diskussionen om hvad der sker med affaldet, som er interessant, i forhold til den debat om ejerskabet til affaldet, som har fyldt meget i tiden op til aftalen. Vi skal have en langt grønnere affaldssektor, og her åbner aftalen op for et nybrud på område.«

Han finder det desuden positivt, at KL med aftalen nu skal lave en udfasningsplan for at få udfaset de ældste og miljømæssigt dårligste affaldsforbrændingsanlæg:

»Der er helt sikkert potentiale for et teknologisk serviceeftersyn af området, som både kan resultere i udfasning af de dårligste anlæg, og samtidig bane vej for ny teknologi til fx bedre sortering af affaldet, så vi får øget graden af genanvendelse. Hele øvelsen bør jo gå ud på, at vi får minimeret affald mindst muligt. Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal brænde langt færre ressourcer af, så vi kommer længere i retning af en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne forbliver i materialekredsløbet,« siger Thomas Damkjær Petersen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
17. juni 2020 kl. 17:59

Denne beslutning er baseret på følelser og fejlagtige oplysninger. Privatisering af affaldssektoren kan kun føre til to ting: Større udgifter for borgerne og mindre miljø og klimahensyn. De private firmaer vil ALTID have deres egen økonomi som ledetråd, alt andet kommer i anden række. At betragte drifte af affaldsforbrændingsanlæggene som Cepos gør det - som urationelt drevet med alt for store udgifter - er rent galimatias. På anlæggene udføres store opgaver for interessentkommunerne, som ved privatisering nødvendigvis skal lægges tilbage i kommunerne, der netop har valgt den fælles løsning for at være rationelle og økonomisk fornuftige. Så det kan godt være, at man kan drive selve forbrændingsanlæggene billigere, men der kommer efterfølgende en ekstra regning, når kommunerne enten skal løse opgaverne hver for sig eller i et nyt fællesskab.

At udbyde behandling af restaffald er rent galimatias. Transportudgifterne ved at sende affaldet til et andet anlæg end det nærmeste vil fjerne enhver økonomisk fordel - og tilmed give ekstra CO2 udledning.

Har man for alvor undersøgt, om de mange nye fraktioner, der nu skal sorteres ud og genanvendes reelt kan genanvendes? Og hvordan og til hvilke formål? Hvor hurtigt vender materialerne tilbage til affaldssystemet - og kan de så efterfølgende indgå i genanvendelsen eller skal de nødvendigvis energiudnyttes? Det nytter jo heller ikke noget at spare CO2 udledning fra forbrændingsanlæggene, hvis det så til gengæld øger CO2 udledningen fra indsamling og transport. Hvor der indsamles små mængder vil det meget hurtigt blive tilfældet.

Hele baggrunden for disse - rent ud sagt tåbelige - beslutninger er forkerte antagelser om Danmarks genanvendelsesandel og helt forkerte sammenligninger med andre lande, hvor man regner sine tal ud på helt andre måder end vi gør i Danmark - og i de fleste tilfælde har langt mindre viden om de reelle affaldsmængder og deres behandling end vi har i DK.

At begrænse energiudnyttelsen i de bedste anlæg i EU for i stedet at sende brændbart affald via genanvendelsesindustrien til energigenvinding (dvs. forbrænding) i andre typer anlæg med langt mindre energiudnyttelse, end vi har op vores egne forbrændingsanlæg - eller i værste fald til deponering, er ingen løsning. Der vil intet være sparet på CO2 udledningen - den vil blot blive flyttet til andre energianlæg og til trafiksektoren. Nettogevinsten er meget langt fra de 700.000 tons, som vi bliver lovet. Reelt vil den formentlig være negativ!

Klimaet ændrer sig ikke, fordi vi i stedet for at brænde affald i stedet brænder træflis - uanset at man sætter udledningen fra brug af træ til nul. Og den fossile udledning fra den øgede affaldsindsamling vil stort set æde hele gevinsten.

Hvor er den objektivt kritiske journalistik? Der må da være nogen, som ikke blot taler regeringen efter munden i denne sag, hvor enhver objektivitet er fravalgt i beslutningsprocessen. Kom nu på banen!