Rapport gøder jorden for effektiviseringsslagsmål i affaldssektoren

Rapport gøder jorden for effektiviseringsslagsmål i affaldssektoren
Illustration: Simol1407 / BigStock. Se større version
Deloitte har undersøgt kommunernes affaldsgebyrer og fundet, at der kan effektiviseres for op mod 600 millioner kroner på landsplan. Dansk Affaldsforening afviser imidlertid rapportens konklusion og advarer mod »uhensigtsmæssige« forringelser af serviceniveauet.
15. juni kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

For omtrent er år siden blev klimaaftalen for affaldsområdet indgået, hvor landets kommuner blev forpligtet til at indføre affaldssortering i 10 standardiserede fraktioner. Samtidig gav aftalepartierne håndslag på, at det ikke måtte blive dyrere for den almindelige borger at komme af med sit affald.

Derfor blev der indledt en jagt på omkostningsreduktioner, der »som minimum« udligner den samlede stigning i affaldsgebyret, som den strømlinede sortering ved husstandene medfører. Konsulenthuset Deloitte vandt opgaven og Energistyrelsen har sent fredag eftermiddag i sidste uge udgivet Deloittes rapport om omkostninger til kommunal affaldshåndtering og effektiviseringspotentialer.

Rapporten er baseret på en kortlægning af kommunale affaldspraksisser, affaldsgebyrer og en analyse af de faktorer, der driver omkostningerne på affaldsområdet. Den centrale konklusion i rapporten er, at der kan effektiviseres for mellem 4 og 10 procent i den kommunale affaldssektor svarende til et sted mellem 225 og 600 millioner kroner årligt. Omregnet til husstande giver det en årlig besparelse på et sted mellem 80 og 220 kroner.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
#1
Finn Langgaard
15. juni kl. 23:25

Rapporten fra Deloitte rummer flere gode idéer - bl.a. mere transperens i gebyrberegningen og mindre mulighed for krydssubsidiering.

Desværre er mange kommuners gebyrer mere eller mindre politisk besluttet - og ikke beregnet eller tilstrækkeligt redegjort for. Problemet er imidlertid, at man vurderer gebyret udfra betalingen for et parcelhus - det er jo herfra eventuelle klager kommer, fordi den enkelte husejer ud fra opkrævningen nemt kan se, hvor der er stigninger.

Den mulighed har boliger med fælles opkrævning ikke, da opkrævningen sendes til boligselskabet / andelsboligforeningen eller ejerforeningen, som indregner gebyret i huslejen.

Altså vil det politisk set være hensigtsmæssigt at lade parcelhusejerne slippe billigst muligt, hvorfor det er fristende at opkræve for meget fra boliger med fælles opsamling. Den løsning vil man formentlig se i mange kommuner.

Dertil kommer, at en række kommuner har hjemtaget renovationsopgaven, fordi man har beregnet, at det kan / vil give store besparelser. Det er ofte direkte forkert. Forsyningsselskabernes bestyrelser har ikke levet op til deres ansvar og fastlagt fordelingen af de fælles administrative ydelser på de enkelte selskaber under holdingselskabet - og har derfor ladet renovationsselskabet slippe nærmest gratis for at benytte de fælles faciliteter. Dvs. at der er krydssubsidieret mellem vand, spildevand mv. og affald.

Det kan være ganske store beløb, som kunderne i de øvrige selskaber burde have via en rimelig og korrekt fordeling af de administrative omkostninger. Da de forskellige selskaber har forskellige kundekredse, vil det i praksis betyde, at en række virksomheder og kommunale instistutioner betaler for meget for vand og spildevand og derfor er med til at finansiere et for lavt renovationsgebyr.

Det er f.eks. helt sikkert tilfældet i Fredensborg og Helsingør kommuner, hvilket klart fremgår af, at etablering af egen renovationsvirksomhed ikke har givet besparelser for de øvrige virksomheder i forsyningsselskabet, som jo rettelig burde have haft del i den rationaliseringsgevinst, som en stor, ekstra aktivitet burde medføre.

For renovationen i sig selv er fordelingen af udgifter mellem husstande med individuel og med fælles opsamling også værd at kigge på. Hvordan er belastningen beregnet i forhold til gebyrerne? Er der rimelig balance mellem den nødvendige egenbetaling, den service der tilbydes og gebyrerne?

Det er ikke let at gennemskue, men boliger med fælles opsamling bliver i Fredensborg Kommune straffet hårdt i form af et væsentligt misforhold mellem opkrævede gebyrer og de ydelser der stilles til rådighed. Hver husstand med fælles opsamling opkræves årligt efter min vurdering mellem 4 og 500 kr. for meget, mens husstande med individuel opsamling mindst opkræves tilsvarende for lidt (afhænger lidt af, hvor mange af hver, der ender med at blive).

Myten om, at de ekstra fraktioner ikke kommer til at koste ekstra er helt uden bund i virkeligheden - medmindre man sælger plast, tekstil og fødevarekartoner direkte til energigenvinding - uden yderligere sortering og uden separat indsamling, men stadig kildesorteret, så der opnås "en ren fraktion" til industriel energiforsyning. Industriel sortering er ganske overflødig, når der er gennemført en rimelig kildesortering!

Forsiden