Rapport bekræfter: MGP-sortering medfører større tab af glas inden genanvendelse

Foto : artursfoto / bigstockphoto

Rapport bekræfter: MGP-sortering medfører større tab af glas inden genanvendelse

En ny rapport fra Rambøll bestilt af Miljøstyrelsen bekræfter, at mere glas går tabt inden genanvendelse, når det kommer fra kildeopdelt indsamling. Der mangler dog data, som kan kvantificere hvad forskellen i kvalitet betyder for miljøet. Rapporten anbefaler derfor yderligere undersøgelser, som ifølge Miljøstyrelsen er undervejs.

I sidste uge beskrev WasteTech den verserende diskussion om hvorvidt de kombinerede metal/glas/plast spande fortsat kan undtages fra EU’s skærpede krav om særskilt indsamling. Dengang lød beskeden fra Miljøstyrelsen, at behandlingen af MGP-spørgsmålet er »i proces« og at man blandt andet afventede en ny rapport fra Rambøll.

Den 9. januar udkom rapporten fra Rambøll så med titlen Analyse af eftersortering af restaffald og kildeopdelt metal, glas og plastik Delrapport 1: Kildeopdelt metal, glas og plastik. Umiddelbart ligner det, at rapporten bakker op om en del af den kritik, som glasgenanvendelsesfirmaet Reiling har ytret – nemlig at mere glas går tabt, når det indsamles via kildeopdeling.

»Glas fra kildeopdelt indsamling bekræftes at medføre større tab inden endelig genanvendelse, idet der undervejs ved indsamling, transport, omlastning og behandling knuses mere glas, hvoraf partikler under 4 mm går tabt til ren genanvendelse til nyt glas,« hedder det blandt andet fra rapportens konklusioner.

På trods af dette er der ingen sort og hvid konklusion på hvorvidt der er nogen miljømæssige eller kvalitetsmæssige konsekvenser ved at anvende MGP-sortering. I rapporten hedder det nemlig yderligere, at de udførte miljøberegninger kun viser en »beskeden forskel« på henholdsvis MGP-sortering og kildesortering.

Helt konkret viser beregningen, at miljøbesparelsen svarer til -16.168 ton CO2-ækvivalenter/opland/år for kildesorteringsscenariet og – 15.801 ton CO2-ækvivalenter/opland/år for kildeopdelingsscenariet. Der er dog ét temmelig stort aber dabei forbundet ved dette udsagn, for som det hedder i rapporten, så skal det bemærkes, at:

»[…] de gennemførte miljøberegninger ikke tager højde for en evt. forskel i kvaliteten af den endelige genanvendelse af materialer fra hhv. kildesorteret og kildeopdelt metal, plastik og glas, eller med andre ord; hvorvidt der er en forskel på hvilke jomfruelige materialer som de genanvendte materialer substituerer afhængig af indsamlingsmetode. Der forudsættes i miljøberegningerne, at materialerne kan sorteres til samme kvalitet.«

I rapporten hedder det sig, at dette sker på trods af, at der i litteraturstudiet og i de gennemførte interviews med aktører har været kvalitative indikationer på, at kvaliteten i genanvendelsen kan være lavere. Der mangler imidlertid specifikke data, der kan bruges til at kvantificere hvor stor forskel i kvalitet der er tale om, samt hvad denne forskel betyder. Derfor anbefaler Rambøll, efter drøftelser med DTU, at der foretages en LCA-vurdering med batch-forsøg, så den reelle miljøeffekt af MGP kan kvantificeres.

Stadig ingen tidslinje for MGP-afgørelse

Eventuelle undtagelser fra EU’s skærpede krav om særskilt indsamling (der i dansk sammenhæng tolkes som kildesortering) skal meldes ud af miljøministeren i den reviderede affaldsbekendtgørelse, som efter planen skal sendes i høring i løbet af januar sammen med den nye nationale affaldsplan. Men selvom vi nærmer os midten af januar, så er Miljøstyrelsen endnu ikke klar til at melde noget ud om deres faglige vurdering af kvaliteten og miljøeffekten af MGP-sortering.

»Vi kan endnu ikke sige noget om, hvad vej det bærer med MGP. Vores faglige vurdering er stadigvæk i proces,« siger Charlotte Moosdorf, der er funktionsleder ved Miljøstyrelsens kontor for Cirkulær Økonomi og Affald.

Charlotte Moosdorf fortæller yderligere, at Miljøstyrelsen har sat gang i en ny rapport, der skal følge op på Rambølls rapportens spørgsmål vedrørende kvaliteten ved MGP-sortering:

»Det er korrekt, at vi er i gang med en ny rapport om kvaliteten af affald fra MGP-sortering. Vi arbejder på højtryk med den, og vi er faktisk i gang med nogle forsøg.«

Der er endnu ingen tidslinje for hvornår denne rapport udkommer. Først og fremmest handler det om at vurdere om resultaterne af disse forsøg er af en karakter, så de kan bruges til en meningsfuld vurdering.

Af hensyn til tidsrammen for den nye affaldsbekendtgørelse bliver der dog ikke udført fuldbyrdede livscyklusanalyser på baggrund af batch-forsøg, som Rambøll ellers anbefaler i rapporten. Der er således tale om mindre forsøg, som har til formål at give en mere kvalificeret viden om kvaliteten af MGP-sorteret materiale.

Ifølge Reiling, der er en af Danmarks førende virksomheder på områder og som årligt modtager omkring 150.000 tons glasaffald fra kommuner og industri, så er kvaliteten af det sorterede glas altafgørende for deres evne til at sortere det og efterfølgende afsætte det til glasindustrien.

»Et glasværk accepterer et maksindhold af urenheder på 20 gram pr. ton. Det er næsten hysteri, men det er nu en gang vores verden – og det er vi nødt til at efterleve. Det kan vi også sagtens, når vi modtager glas som en ren fraktion,« sagde driftsleder Kim Lykke i sidste uge til WasteTech, hvor han fortalte, at anvendelsen af MGP-glas er gået fra at være »mulig til umulig« i takt med at flere og flere sorterer på den måde.

KL: Ensretning skal give mening

Der er 22 kommuner og cirka halvanden million borgere, som anvender kombinerede spande til sortering af metal, glas og plast. Derfor kan beslutningen om hvorvidt MGP-sortering skal godkendes eller ej ift. de nye EU-krav få stor betydning for de kommuner, der har investeret i at udrulle ordningen til deres borgere. Kommunernes Landsforening følger derfor med i Miljøstyrelsens undersøgelser af ordningen, fortæller chefkonsulent Anders Christiansen.

»Det er da lidt specielt, at der ikke meldes noget ud endnu. Men det viser bare, at affald er mere kompleks end som så, når Miljøstyrelsen via flere konsulenter har undersøgt en række forhold, uden der er fundet signifikante forskelle« siger Anders Christiansen og fortsætter:

»Det er svært at have en entydig mening om MGP, når konsulentrapporterne ikke har det. Vi er med på at ensarte affaldssystemet, men samtidig bør man spørge sig selv: Hvor meget skal man gå end og detailstyre på de enkelte systemer? Når fagkundskaben er så splittet, som den er, så synes jeg, at det er svært at argumentere for det.«

I foråret 2019 gik KL og Dansk Affaldsforening sammen ud med et fælles udspil til at harmonisere og ensarte den danske affaldssektor. Her lægger aktørerne blandt andet vægt på, at der bør være en balance mellem ensretning og lokal frihed til valg af metode og teknologier, så det ikke udvikler sig til en detailstyring fra statens side. Selvom der nu er kommet nye informationer frem, så ændrer Rambølls rapport ikke grundlæggende på Anders Christiansens syn på MGP-sagen:

»Det er klart, at der er nogle nuancer, når man taler om det her. Men når man taler om nuancer i forbindelse med livscyklusanalyser, så handler det altid om hvem der har lavet analysen og hvad de har puttet ind i den – og så en lille smule om hvem der råber højest,« siger han.