Plastindustrien savner ambitioner i diskussion om central eftersortering

Ivar plastsortering
Illustration: Ivar. Se større version
Der er høj efterspørgsel på genanvendt plast i høj kvalitet, og derfor er det ikke ambitiøst nok at overlade plastaffaldet til centrale eftersorteringsanlæg, lyder det fra Plastindustrien. SDU-professor kalder det for »problematisk fejltænkning« at insistere på, at genanvendt plast skal opfylde de strengeste kvalitetskrav.
Tendens1. juni 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Er tiden moden til at satse på teknologiske løsninger til at tage skraldet, eller giver det bedst mening fortsat at bede borgerne om at kildesortere deres affald i hjemmet? Den uudtømmelige affaldsdiskussion er blusset op igen i forbindelse med en ny Cowi-rapport om plastaffald og fødevarekartoner, som er blevet omtalt tidligere i WasteTech – og har givet anledning til en lederartikel i Ingeniøren.

Der er imidlertid delte holdninger blandt landets førende affaldsforskere til hvorvidt teknologien er moden, og nu stempler brancheforeningen Plastindustrien også ind i diskussionen. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, deler nemlig ikke SDU-professor Henrik Wenzels optimistiske syn på, at sorteringsteknologien er klar til at levere genanvendt plast i høj kvalitet.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Claus Hindsgaul
1. juni 2021 kl. 10:19

Jeg har taget mig tid til at nærlæse lidt i den meget omtalte "COWI-rapport", og det synes jeg desværre ikke at den tåler.

Den starter rigtigt nok med at adoptere en meget fornuftig definition af genanvendelseskvalitet fra JRC, som fokuserer på hvilke produkttyper materialerne rent faktisk kan bruges til. Men den anvendes desværre ikkei resten af rapporten, som fokuserer på polymerrenhed og målinger af vægten af urenheder.

Jeg har læst to af de Hollandske artikler, rapporten et langt stykke ad vejen baserer sig på for de mest opsigtsvækkende resultater. Det viser sig at de citeres i det omfang de kan understøtte et budskab om at kvaliteten er uafhængig af indsamlingen. Artiklernes egne konklusioner er mere nuancerede.

[van Welzen, Brouwer, Keijsers, Pretz, & Jansen, 2013] citeres for at der ikke er konstateret forskel på niveauet af urenheder i plast indsamlet separat eller med anden emballage. Det er sådan set korrekt. Men artiklen forklarer det selv hovedsageligt med at variationerne i oplandendes sorteringsevne varierede så voldsomt at en sådan forskel ikke kunne ses. Dette (målte urenheder) fandt plads i COWI-rapporten, mens artiklens andre observationer som faktisk omhandlede materialernes egentlige egnethed til genanvendelse ikke videreformidles : (1) der hvor plasten blev indsamlet sammen med kartoner, krydskontaminerede disse plasten og sænkede værdien af plasten for recyclerne. (2) sorteringseffektiviteten for vigtige plastemballagetyper blev forringet således at de i højere grad endte i den ubrugelige "mixed plastic" fraktion.

[Maaskant-Reilink, UThoden van Velzen, & Smeding, 2020] citeres for at kunne afkræfte flere oparbejdningsanlægs indtryk af at plast indsamlet med madaffald lugter mere en separat indsamlet plast. De lugter bare forskelligt. Men hvis man læser artiklen, så omhandler den udelukkende plastfolier, som notorisk (grundet den store overflade) optager mere lugt. Artiklen konstaterer ikke overraksende at denne plasttype lugter kraftigt uanset indsamlingsmetode - og at lugten ikke kan fjernes med vask og vakuum-ekstrudering. Artiklens engelske sammenfatning nævner ikke om der var forskel i lugtbelastningen. Men COWI-rapporten formår at konkludere at plast fra de to indsamlingsformer lugtede lige meget - og undlader at nævne at undersøgelsen var begrænset til folier (som i øvrigt generelt er svære at genanvende - bl.a. pga. lugten).

Sidstnævnte artikel citeres også for at den ikke kunne konstatere forskel i urenhederne på plast fra indsamling med restaffald eller separat. Det er strengt taget korrekt; Undersøgelsen, som har anvendt en GC-MS-analysemetode, kunne ikke se forskel. Men det er da væsentligt at bemærke at metoden viste sig kun at kunne identificere nedbrydningsprodukter fra plasten (NIAS), plast-tilsætningsstoffer, blæk og lim. Komponenter som med stor sandsynlighed stammer fra selve plastproduktet. Når de ikke kan detektere andre end disse stoffer, er det vel ikke så overraskende (eller relevant) at de ikke kunne se forskel på de to indsamlingsmetoder.

Jeg synes ikke at rapportens argumentation er særligt overbevisende - i hver tilfælde ikke hvor jeg har fulgt den til kilden. Jeg forudser et forstærket behov for upcycling ved kemisk genanvendelse samt forbrænding af mixed plast hvis vi på baggrund af denne går dirty MRF-vejen.

#5
Peter Lukas Falcher Petersen
4. juni 2021 kl. 09:02

Hej Claus, Ift. det du skriver om [Maaskant-Reilink, UThoden van Velzen, & Smeding, 2020] bliver vi nødt til at tilføje at produktrester også kunne identificeres med den benyttede GC-MS metode og at der blev identificeret stoffer fra produkter som solcreme, maling, oliven olie, muskel smerte creme, mm. Det er muligt dette ikke fremgår af det engelske referat. Dette gør det noget mere interessant at der ikke kunne ses forskel på de to indsamlingsmetoder.

Derudover er jeg, sammen med en anden, i gang med at skrive speciale om netop materialekvaliteten af plast fra de to indsamlingsmetoder og i forbindelse med dette projekt har vi også undersøgt lugten, af både hård plast og folier. Vi er kommet frem til samme konklusion, om at det generelt lugter forskelligt afhængigt af indsamlingsmetode, men at lugtbelastningen er ens. Vi fremsender naturligvis gerne projektet når vi har afleveret det om 4 dage.

I de videnskabelige artikler på området vi har fundet, kan der generelt ikke påvises en forskel på kontamineringen, uanset om der er tale om metal, BFR eller generel molekylær kontamination. Hvis forskellen var så stor som nogen mener, skulle man tro den kunne dokumenteres. Det der tilgengæld står helt klart fra vores litteraturstudie er, at uanset indsamlingsmetoden er plasten markant mere kontamineret end virgint plast.

Mvh. Peter og Malte

#6
Claus Hindsgaul
6. juni 2021 kl. 23:45

Hej Peter og Malte, Tak for jeres modspil. Jeg troede jeg kunne undgå at gå índ i den Hollandske del af teksten, men nej :-). Det er rigtigt som I skriver at der blev fundet store koncentrationer i enkeltprøver af indkøbsposer af stoffer der blev identificeret som maling, solcreme m.m. Forfatterne anså dog netop disse "spild i poserne" for at gøre det mindre interessant at der ikke kunne ses forskel på indsamlingsmetoderne, og resulterede i dette korte svar på et af hovedspørgsmålene i den hollandske konklusion (Google-oversat):

What effect does separation behavior have on the quality of the recyclate? This question cannot be properly answered on the basis of this study. A recommendation for further research is to work with larger samples so that accidental contaminants have less influence on the results

Men jeg fandt en anden oplysning i den hollandske del, som understøtter en af jeres observationer: lugtanalyse-diagrammer, der for mit utrænede øje godt kan se ud som om at lugtbelastningen (ikke kun "noten") er på næsten samme niveau for kilde- og eftersortering, når bare plasten er vasket grundigt i varmt vand med lud. De siger det dog ikke direkte.

Det er dog interessant at de måtte fjerne partikelfiltrene i deres ekstruder, fordi den blokkede til i partikelurenheder fra deres vaskede prøver. Umiddelbart fik de nok ikke et særligt lovende produkt ud i sidste ende.

Jeg vil meget gerne se jeres projektrapport - og de kilder I har fundet til at understøtte en ikke-forskel. Kan I ikke poste et link herinde når den er klar, så andre også kan se med?

#7
Peter Lukas Falcher Petersen
16. juni 2021 kl. 16:31

Hej Claus, Selv tak, det er altid godt med diskussion om affald :-)

Fra google translate:

"Several plastic additives are used in plastic films as antioxidants and, for example, anti-slip agents. In almost all gas chromatograms antioxidant Irgafos 168, oxidized Irgafos 168 and sometimes even degradation products thereof are observed. An anti-slip agent such as calcium stearate is not found because such a salt is not volatile enough for gas chromatography. Possible derived substances such as hexadecanoic acid (stearic acid) are found. Such additives are of course found in both source and post-separated samples. As far as is known, the antioxidant has no odor. The hexadecanoic acid may smell slightly soapy. Print and label additives were frequently identified and found in samples from both source and post separation. Thus, plasticizers such as DEHA, DEHP, ATBC, DEHT and DINCH could be identified in different samples. As far as we know, these molecules are not or hardly odor-active and will therefore not or hardly contribute to the odor. Incidental contamination with product residues occurred in both source and post-separated film samples. This is an extremely diverse group of contaminants that can suddenly be clearly present in a sample. During this study incidental contaminants were found that can be well associated with product residues such as sunscreen, muscle pain cream, paint, olive oil, etc. On the basis of this study, no difference can be demonstrated in the incidence between source and after separation samples. These contaminants are likely to occur regularly in both material flows. Many of the incidental contaminants are odor-active and will therefore also contribute to the odor of the foil sample. The occurrence or non-occurrence of these incidental contaminants is probably the largest source of dispersion in the odor analyzes of foil samples." Jeg tolker dette som at de ikke kan kende forskel på kildesorteret og eftersorteret plast (i dette ene del-forsøg) på lugten, da denne "incidental contamination" betyder for meget på lugtprofilen - ikke at de mener det er uinteressant at disse kontaminanter var tilstede.

Uanset er jo kun 1 af 4 hovedspørgsmål. De andre hovedspørgsmål finder generelt heller ikke en forskel med den overordnede konklusion: "It can be concluded, based on the results of this exploratory study, that there is no significant difference in the molecular contamination in recycled material originating from separate collection or mechanical recovery. Both recycled materials have an odour, but the main attributes differ."

Denne konklusion er ikke kun baseret på del-forsøget med indkøbsposer, men er også baseret på foilie prøver fra kildesortering og eftersortering, samt rent folie der har haft opholdt sig i "carrier waste" der enten var restaffald eller kildesorteret plast. Heruder kan jeg også referere til den rapport som Plast Center Danmark kom ud med der sammenligner forureningen af plast fra kildesoretering, eftersortering og pantsystemet og generelt finder ligenende kontaminering og b.la. konkluderer at "...Alle flaskerne med læskedrikke indeholdte en lang række smags-og aromastoffer".

Generelt når man læser artikler om lugt (og anden kontaminatering) af plast til genanvendelse lades man tilbage med det indtryk at plast fra begge systemer er kontamineret nogenlunde ligeligt og at begge er signifikant mere kontamineret end virgin plast eller industrispild. Se gerne literaturstudiet i vores rapport for et fuldt overblik over hvad vi har kunne finde om emnet.

Ift. det du siger om et brugbart produkt kan jeg referere til den nye FORCE rapport der er kommet ud hvor Københavns Kommune har fået testet eftersorteret plast fra IVAR mod kildesorteret plast i sammarbejde med AVL. Denne rapport konkluderer: "The raw materials obtained through mechanical recycling of plastic waste from the residual waste stream show similar material properties to raw materials from separate collection, which have undergone the same procedure for washing and recycling. The quality of the produced test item using injection moulding is also comparable. Further the purity of produced pellets and the recovery of rigid plastics are comparable."

Jeg kan fremsende vores rapport nu, da den er afleveret, til dig og alle andre der er intersseret i den ved en forespørgsel på min studiemail: pepet14@student.sdu.dk.

#2
verified_user
editor
Simon Freiesleben
1. juni 2021 kl. 10:25

Hej Claus

Tak for din grundige og interessante kommentar. Jeg videresender den gerne til de relevante aktører, som indgår i dækningen af rapporten. Så kan det være, at de vil kommentere herinde.

Mvh Simon Freiesleben, redaktør for WasteTech

#3
Claus Hindsgaul
1. juni 2021 kl. 12:11

Helt fint... og så ville det í øvrigt være rigtigt rart hvis I kan få kommentarsystemet til at vise linjeskift igen. Det bliver sådan lidt tungt at læse de ubrudte kæder af tekst.

#4
verified_user
editor
Simon Freiesleben
1. juni 2021 kl. 12:33

Jeg sender den videre til vores it-folk.