Overblik: Her skal der lægges arm om producentansvaret for emballage

At overlade det fulde ansvar til producenterne vil kræve en dybtgående offentlig kontrol, så man sikrer, at materialerne reelt bliver genanvendt. Eksakt viden om den efterfølgende slutbehandling er jo hele grundlaget for vurdering af ordningernes reelle effekt.

At få en positiv afregning for materialerne vil kræve høje afgifter på de virgine råvarer for de fraktioner, hvor der ikke allerede er positive priser.
Der betales i dag ca. kr. 3.000 pr. ton for at levere sorteret plast til sortering - uden reel garanti for en rimelig genanvendelse og uden mulighed for kontrol af den reelle afsætning. Hvis denne fraktion skal opnå en positiv afsætningspris, skal der meget høje afgifter på virgin plast.
Kun at regne med afsætningspriser er betænkeligt. Udgifterne til indsamling, omlastning, forbehandling og transport til modtageanlæg er enorme for de fraktioner, hvor der hentes små mængder - i særlig grad hvis de indsamles flere ad gangen i to- eller firekammerspande.

Det er vigtigt hele tiden at holde sig formålet for øje: At opnå en positiv miljø- og klimagevinst! Jo større gevinst, jo større udgift kan man forsvare - og tilsvarende jo mindre gevinst jo mindre udgift kan man forsvare at betale.

Hvis ikke der for en specifik fraktion kan opnås et positivt resultat på klimaregnskabet, bør den ikke indsamles til genanvendelse, da hele operationen ellers vil være spildt.
Og ingen separat indsamling af materialer bør igangsættes før muligheden for genanvendelse af den specifikke fraktion foreligger!

Hvis man ønsker borgernes aktive medvirken til genanvendelse, må der ikke være tvivl om den positive effekt!