Ny rapport: Så meget CO2 sparer genbrug af elektronik
Det kommer næppe bag på nogen, der har kastet et blik på affaldshierarkiet, at genbrug er bedre end genanvendelse. Og at genanvendelse er at foretrække fremfor forbrænding eller at deponi er den miljømæssigt dårligste affaldsløsning. Således er det også konklusionerne i en ny klimarapport om miljøeffekterne for affaldsbehandling af elektronikaffald, som Cowi har udarbejdet.
Men det er nu alligevel godt at få syn for sagen, lyder det fra Morten Harboe-Jepsen, direktør i Elretur, der varetager producentansvaret for elektronikaffald og som har bestilt rapporten:
»Man er jo altid nysgerrig for at se, hvad det egentlig batter. Og det vigtigste er nok, at vi nu kan begynde at kommunikere det ud til folk, hvad det egentlig nytter at genbruge. Hvis man bare ser på mængden af indsamlede tons, så er det jo blot en vægtangivelse. Der forholder man sig ikke til transportudledninger og behandlingstyper – men det kan vi nu med den her rapport.«
WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud
