Nej tak til europamesterskab i skrald - ja tak til en nemmere hverdag

Der findes ikke mange snuptagsløsninger i politik, hvor vi med ét greb kan reducere Danmarks affaldsmængde og CO2-udledning og samtidig lette hverdagen for alle danskere bestandigt. Helt uden afgifter, støtteordninger eller teknologiske nybrud, skriver Peter Huggler
Brødtekst

Jeg vil dog efter 10 års arbejde med at undersøge konsekvenserne af omdeling af papirreklamer hævde, at en sådan mulighed er inden for Folketingets rækkevidde. I dag er alle husstande automatisk tilmeldt papirreklamer, og de skal sætte et “Nej tak” klistermærke på postkassen for at slippe. 

Hvis vi i stedet vender logikken om og kun omdeler reklamer til de, der har sat et “Ja tak” klistermærke op, kan vi skabe en lang række blivende resultater for miljøet, klimaet og borgerne i Danmark. 

Papirreklamer belaster miljøet og klimaet

Danmark er europamester i at producere skrald på kommuneniveau med 800 kg pr indbygger årligt, ifølge Eurostat, og mængden er kun steget de sidste 15 år. 

Vi er samtidig automatisk skrevet op til at modtage over 48 kg papirreklamer årligt. I en undersøgelse fra 2016 fandt Miljøstyrelsen, at 35% af de danske husstandes pap- og papiraffald stammer fra tilbudsaviser. 

Derudover viser en livscyklusanalyse fra DTU at 1 kilo reklamer producerer cirka 2,3 kg CO2, altså skaber reklamerne i alt cirka 140  kg CO2 per husstand årligt, og det er endda et meget forsigtigt estimat. 

Opfyldningen af vores genbrugspladser og øgningen af vores udledning kører altså på automatpilot år efter år, fordi vi som samfund har besluttet, at alle som udgangspunkt skal modtage husomdelte papirreklamer. 

“Ja Tak” får alle med - ligesom i Holland

Omtrent halvdelen af danskerne har i dag frasagt sig de adresseløse papirreklamer via “Nej Tak”-ordningen. Det kan ses som et udtryk for, at en større andel af danskerne ikke ønsker de trykte reklamer. Det vidner om et stort engagement, når det kommer til at kildesortere for at passe på miljøet. 

Når vi ser os selv i øjnene, så ved de fleste dog godt, at mange ikke har sat klistermærket op og bare smider reklamerne ud uge efter uge uden at adressere problemets rod. Det gælder også mange udlændinge, som flytter til Danmark og tror, at man er tvunget til at modtage fysiske reklamer. 

Endelig skal alle, der har tilmeldt sig “Nej Tak”-ordningen gentilmelde sig, når de flytter. “Nej Tak”-ordningen følger ikke med personen. Kun med en “Ja Tak”-ordning er vi sikre på, at de eneste der modtager papirreklamer, er dem der ønsker det.
 

I Holland har de indført en “Ja Tak” ordning i Amsterdam og flere andre byer. Det har vist sig, at cirka en femtedel af husstandene ønsker at modtage papirreklamerne. Det tyder på, at vi kan høste en stor gevinst i Danmark ved at vende et “Nej Tak” til et “Ja Tak”. 

“Ja Tak” styrker samtykke og privatlivets fred

I mange andre sammenhænge har vi vænnet os til, at man ikke må reklamere uden at få lov først. For eksempel er vi enige om, at email henvendelser sendt til mange mennesker uden eksplicit samtykke er spam. 

I samme ånd har Søren Gade for nylig i Jyllands-Posten slået til lyd for at styrke beskyttelsen mod uønskede telefonhenvendelser, så ældre ikke bliver kimet ned af smarte telefonsælgere. Med en “Ja Tak”-ordning kan vi også rette op i vores fysiske postkasser og sætte kurs mod regelforenkling og større personlig frihed. 

“Ja Tak” sikrer, at alle stadig kan modtage reklamer

Jeg har igennem mit arbejde mødt mange, som er glade for at modtage reklamer med gode tilbud og inspiration til ugens indkøb. Det forstår jeg til fulde, og derfor er et forbud mod husstandsomdelte papirreklamer heller ikke aktuelt. 

Det elegante ved en “Ja tak”-ordning er, at alle, der ønsker papirreklamer fortsat kan modtage dem. Samtidig kan firmaerne, der betaler for at få deres varer præsenteret være sikre på, at de kun når ud til læsere, som rent faktisk kigger i dem. 

Derudover er der i dag allerede en lang række populære digitale alternativer til papirreklamerne, som Tilbudsugen, eTilbudsavis, Minetilbud og supermarkedernes egne apps, som alle er på danske hænder. 

Coronakrisen har kun sat skub på de digitale alternativer, som altså giver den samme ydelse med ekstra muligheder uden den ugentlige tur til postkassen og genbrugsspanden. 

“Ja Tak” kræver ingen investering eller ny teknologi

I dag snakker vi om klimapartnerskaber, CO2-afgifter og behovet for ny teknologi for at komme i mål med den grønne omstilling. Vi taler om cirkulær økonomi og genanvendelse af knappe ressourcer. En “Ja Tak”-ordning skaber resultater uden en eneste af de ting. 

Der er tale om forebyggelse via en simpel spejlvending, hvor Folketinget giver borgerne ret til at sige “Ja Tak”, hvis de gerne vil have reklamerne, frem for at tvinge dem, der ikke ønsker papirreklamerne til at sætte “Nej tak”-klistermærker op. Det kræver simpelthen bare politisk vilje og handling.

“Ja Tak” skaber klimaresultater nu, men har brug for opbakning

Folketingets partier har forpligtet sig på at diskutere en “Ja Tak”-ordning til efteråret. 2020 kan blive året, hvor vi skaber affalds- og klimaresultater, der giver afkast i årtier og samtidig gør hverdagen lettere og grønnere for mange danskere. 

Min erfaring siger mig imidlertid, at politikerne vil bliver udsat for et stort pres fra den reklamebranche, der i dag lukrerer på at have monopol på den automatiske husstandsomdeling

Jeg har i samarbejde med mange andre arbejdet for en “Ja Tak”-ordning i et årti, og ved derfor, at branchen er god til at række ud til politikerne og få deres vilje gennemtrumfet til skade for miljøet, klimaet og forbrugerne. 

Når jeg taler om “Ja tak”-arbejdet, med folk i ind og udland - med undtagelse af reklamebranchen - så bliver de overraskede over, at det skal være så svært, og at Danmark giver særrettigheder til en forurenende og ulogisk ordning. 

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at prioritere en "Reklamer Ja Tak"-ordning højt i efterårets program. Lad os følge i hælene på de hollandske byer, og en gang for alle styrke den grønne omstilling og skabe en nemmere hverdag med en “Reklamer Ja Tak”-ordning.