»Nedsmeltning«: Værdien af pap og papir til genanvendelse nærmer sig nul

Rundt omkring i Europa ophober der sig fyldte lagerhaller med pap og papir, som det er blevet mere og mere svært at afsætte. Prislejet er nemlig ofte tæt på nul, og for de blandede fraktioner er det blevet en decideret udgift at sende materialerne til genanvendelse. Ifølge Gert Wernblad, produktchef hos Stena Recycling for pap og papir, så har det globale pap- og papirmarked oplevet en form for »langsom nedsmeltning« gennem de seneste to år.

»Vi nærmer os med hastige skridt nulpriser eller endda minuspriser på mange kvaliteter,« fortæller han. 

Selvom håndtering af affald i høj grad er en lokal problemstilling, så er genanvendelsen af det indsamlede affald en global affære. Da Kina i 2018 stoppede for al import af plastaffald til genanvendelse startede det en kædeeffekt, som stadig sender chokbølger gennem genanvendelsesmarkedet to år senere.

Når effekten af importforbuddet mod plastaffald viste sig så hurtigt, så skyldes det, at en meget høj andel af verdens samlede plastaffald havnede i Kina til genanvendelse. Men den kinesiske strategi – der blev døbt National Sword – får stadig nye konsekvenser, to år efter den blev implementeret, og nu går det ud over Europas ellers velfungerende industri for pap- og papirgenanvendelse. Vi har nemlig en overkapacitet, som vi ikke kan komme af med, efter at Kina lukkede for importen.

Ifølge EPRC’s (European Paper Recycling Council) seneste årsrapport blev der I 2018 indsamlet 58,7 millioner ton pap og papir til genanvendelse i Europa, svarende til 71,6 pct. af materialerne på markedet. Men ud af disse blev 8,1 millioner ton (13,8 pct.) eksporteret til lande uden for EU-EØS, fordi der ikke var efterspørgsel nok i Europa, selvom det europæiske marked aftog 364.000 ton mere end året før.

»Vi er ikke er blevet ramt lige så hårdt af manglende eksportmuligheder, for langt størstedelen bliver genanvendt i Europa i modsætning til plasten. Samtidig var det stadig muligt i et vist omfang at eksportere pap og aviser til Kina, hvis man kunne dokumentere, at de er rene nok,« forklarer Gert Wernblad og fortsætter:

»Det er egentlig gået fint i et år til halvandet. Men når interessen for at importere fra Europa falder yderligere, så efterlader det et overskud på de her cirka 8 millioner ton på markedet. Og det er dem, der laver ballade nu.«

Priserne rasler ned

Tendensen bekræftes af Niels Søgaard, der er administrerende direktør ved Dan-Fiber, som siden 1989 har slået sig op på miljømæssig og etisk korrekt afsætning af pap- og papirfraktioner.

»Vi er en del af det store overflødighedshorn, og når du trykker på ballonen i Kina, så påvirker det også os Danmark. Sådan er det, og vi står i et virkelig svært marked lige nu. Priserne rasler ned, og det er virkelig gået stærkt på det seneste. Som det ser ud lige nu, fortsætter udviklingen et godt stykke ind i 2020,« fortæller Niels Søgaard og fortsætter:

»Det bliver meget værre i næste måned – og endnu værre i marts. Vi, der arbejder med pap- og papirfibre, ved, hvad vi laver, og vi er gode til at finde på løsninger. Men det kan vi jo ikke blive ved med, hvis markedet er så presset. Og det kan godt være, at vi i Danmark kan holde stand længere end andre, men vi kan ikke blive ved. På et tidspunkt kommer bølgen og rammer os.«

Når Niels Søgaard vurderer, at det ikke er Danmark, der bliver hårdest ramt i første omgang, så skyldes det, at det er de fraktioner med dårligst kvalitet, som hurtigst bliver presset ud af markedet. Og det har ifølge Niels Søgaard især ramt Storbritannien, Frankrig og Italien, som alle har indsamlet pap og papir i en »meget blandet kvalitet« og derefter brugt store MRF-anlæg (Materials Recovery Facility) til at adskille fraktionerne.

»Denne fraktion er i stort omfang blevet eksporteret til Asien. Og når jeg siger Asien, så mener jeg i rigtig stort omfang Kina,« forklarer Niels Søgaard.

I 2017 modtog Kina i omegnen af 28 millioner ton pap- og papir til genanvendelse, men markedsanalyser peger på, at i 2050 blot vil importere cirka 11 millioner ton pap og papir. Samtidig forudser markedsanalysen, at prisen for pap til genanvendelse vil falde fra 185 pund pr. ton til 50 pund.

Det flugter nogenlunde med en udmelding fra den amerikanske genanvendelsesvirksomheden Berg Mill i sommeren 2019 om, at prisniveauet for pap til genanvendelse er på sit laveste siden 1993 – og at værdien var faldet med 62 pct. alene fra juni 2018 til maj 2019.

Ifølge Niels Søgaard er Storbritannien, Frankrig og Italien nu begyndt at dobbeltsortere deres indsamlede pap og papir, så det opnår en kvalitet, der bedre kan afsættes i Europa. Og det er blandt andet det, der har været med til at forværre problematikken med overkapacitet.

»For så oversvømmer man et marked, der tidligere var i balance. I forvejen var der et meget stort overskud af pap i Europa på adskillige millioner ton, som blev eksporteret til Asien.«

Ingen kvalitet, ingen interesse

Der bliver stadig eksporteret store mængder pap til asiatiske lande, men flere lande såsom Indien, Indonesien og Vietnam arbejder med deres egne initiativer til at skærpe krav til de materialer, der importeres, og derved lægge en dæmper på uhindret import af pap og papir af dårlig kvalitet.

»Det synes jeg i øvrigt er meget rigtigt af dem at gøre, for jeg synes ikke, at vi som europæere kan være bekendt at eksportere en så ringe kvalitet til dem. Der er jo blevet sendt aviser, pap og blandet papir ud af EU, som var blandet med en masse skidt, og det er ikke okay,« siger Niels Søgaard.

Her bakkes han op af Gert Wernblad, som også oplever, at det er de dårligste fraktioner, der bliver presset ud af markedet. Især det britiske MRF-behandlede pap og papir har klaret sig skidt:

»Der er ingen tvivl om, at det er den salgs fraktioner, der har fremskyndet det her stop ovre i Kina. Der er også store handelsfirmaer, der decideret har svinet med kvaliteten og blandet affald i deres eksport. Det går der massere af historier om.«

Ifølge Gert Wernblad er det blevet en nødvendighed at have materialer til genanvendelse af en høj kvalitet, hvis man vil være interessant på markedet.

»Det er altid de ringeste kvaliteter, der bliver udsat først. I dag kan de jo få den høje kvalitet pap for den samme pris, som det billige bras kostede for et år siden. De vil jo altid vælge den høje kvalitet i den situation,« siger han og tilføjer:

»For to år siden havde vi vanvittigt høje priser på returmarkedet. Priserne var så høje, at de fabrikker, der laver emballage af nye råvarer, klagede over det. De kunne lige så godt lave pap af ny skov, fordi prisen for pap til genanvendelse var så høj.«

Gert Wernblad mener dog, at vi kan se frem til en normalisering af markedet, fordi det er i alles interesse – selvom det er svært at forudse, hvornår den indtræffer.

»Hvis vi kigger i krystalkuglen, så kan man spørge, om det kommer til at vare i lang tid. Og hvis du ser på papemballage, så er svaret formentlig ja. Der tegner 2020 til at blive et rigtig skidt år. Men jeg tror på, at markedet for aviser og andre tryksager såsom reklamer vil rette sig op hurtigere og finde et mere stabilt leje – men med priser, der er 20-30 pct. lavere end før.«

Dansk pap og papir under pres

Selvom vi i Danmark har en af de højeste genanvendelsesprocenter for pap og papir i verden, så er vi ikke immune over for disse ændringer i det globale genanvendelsesmarked. I første omgang får det kun økonomiske konsekvenser, men på sigt kan vi ende med en masse materialer, som vi ikke kan afsætte, advarer Niels Søgaard.

»I Danmark har vi traditionsmæssigt haft en meget høj kvalitet i vores indsamlede pap og papir, fordi vi holder det adskilt ved indsamlingen. Men over de seneste 6-7 år, så har vi I Danmark set en tendens til, at man desværre har fulgt det engelske eksempel med at gøre alting så billigt som muligt. Og da indsamling er den største økonomiske faktor ved affaldshåndtering, så begynder man at kombinere forskellige fraktioner,« siger han og fortsætter:

»En af mine kæpheste på det her område er, at man simpelthen skal passe på med at gå væk fra sortering. Vi har i Danmark været enormt gode til at kildesortere gennem mange år, men det er man ved at gøre totalt op med, fordi man kun kigger på omkostningen. Og det mener jeg ikke er den rette vej, for vi ødelægger materialerne, og uanset hvor meget du eftersorterer, ender du med en fraktion, der stadig er blandet.«

Ifølge Gert Wernblad er det ikke blot økonomien, men også de nationale målsætninger om høje genanvendelsesprocenter, der gør det attraktivt for kommunerne at lege med tanken om at blande flere forskellige fraktioner sammen i indsamlingen.

»I Danmark står vi lige nu med et interessant skisma. Der har i en årrække været interesse for at indsamle TetraPak og lignende produkter, fordi kommunerne skal øge genanvendelsesprocenterne på det husstandsindsamlede affald. Og der ligger en forholdsvis stor volumen i det, som kommunerne enormt gerne vil blande i en eksisterende fraktion. Men hvis de gør det, så kan vi ikke komme af med det.«