National Affaldsplan 2020: Husstandsindsamling af mindst syv fraktioner på tegnebrættet

Foto : Dansk Affaldsforening

National Affaldsplan 2020: Husstandsindsamling af mindst syv fraktioner på tegnebrættet

Den nye nationale affaldsplan ventes i starten 2020, og på en konference i København løftede Miljøstyrelsen sløret for nogle af de nye elementer. Blandt andet overvejes det, at kommunerne skal sørge for husstandsnær indsamling af mindst syv fraktioner i gåafstand fra alle boliger.

Miljøstyrelsen er i disse dage og uger ved at lægge sidste hånd på et stort forberedelsesarbejde til den nye nationale affaldsplan, der forventes klar primo 2020. På en konference arrangeret af Dakofa i København kunne Miljøstyrelsen tirsdag den 10. december løfte sløret for en række af de nye tiltag og elementer, der lige nu er i spil til at blive en del af affaldsplanen.

»Det princip, vi har arbejdet efter, er at strømline det, som borgerne møder ved husstanden. Det betyder ikke nødvendigvis lige ude foran døren, men i nærheden af husstanden. Der ser vi det største potentiale for strømlining og standardisering,« fortalte Anne Stine Henriksen, projektleder ved afdelingen for Cirkulær Økonomi og Affald, til forsamlingen.

Hun fortsatte med at forklare, at Miljøstyrelsen lige nu lægger op til, at der skal være en strømlinet national husstandsindsamling af madaffald, plast (med blød og hård plast samlet i én fraktion for at opnå større volumen), glas, metal, pap, papir og restaffald. Derudover er der fortsat tre fraktioner i spil, hvis status endnu ikke er afklarede, nemlig farligt affald, batterier og småt elektronik. Der arbejdes lige nu på forskellige scenarier for indsamling af disse fraktioner, som beskrevet i en tidligere artikel.

»Hvad mener vi så med det? Det prøver vi at skrive ind i de standarder, som skal sendes til høring primo 2020. Det betyder, at vi har meget travlt med at lave vores definitioner færdige. Men det, vi mener, er, at borgerne så vidt muligt skal kunne sortere der, hvor de bor. Så vidt muligt skal det kunne gøres på matriklen,« fortalte Anne Stine Henriksen og fortsatte:

»Men det er selvfølgelig ikke alle steder, hvor det er muligt. Derfor arbejder vi også med en definition, der hedder husstandsnær indsamling. Det betyder, at det skal være tættere på end en genbrugsplads. Vi er også ved at kigge på konkrete afstandskrav, og det er noget, der kommer til at stå i de her standarder. Det er ikke helt på plads endnu.«

Hvad betyder husstandsnær?

Fra salen blev Anne Stine Henriksen mødt af et spørgsmål om, hvorvidt hun kunne komme nærmere ind på, hvad der lige nu er i spil som afstandskrav for, hvad der kan tælle som husstandsnær indsamling.

»Det er klart, at når vi vejleder om, hvad der er husstandsnært, så er der behov for en udmelding om, hvad der forstås ved husstandsnært. Vi arbejder lige nu med et afstandskrav på ca. 100 meter. Det er den afstand, vi kan se, at folk stadig har lyst til at gå for at sortere. Men det er endnu på tegnebrættet, så intet er på plads endnu,« lød svaret.

Det blev dog understreget, at 100 meter stadig blot er et arbejdstal, og at der ikke er taget nogen endelig beslutning. Det er dog vigtigt, at det bliver væsentligt tættere på borgerne end en genbrugsplads. Samtidig fortalte Anne Stine Henriksen, at Miljøstyrelsen tager højde for de store forskelle mellem alt fra etageejendomme til sommerhusområder.

Blandt andet er der lagt op til at give sommerhusområder mere råderum ift., hvordan de løser husstandsnær indsamling, så længe det er væsentligt tættere på end en genbrugsplads. Samtidig er det planen, at de ikke-brofaste øer undtages for de nationale regler om husstandsnær indsamling.

Dertil kommer en række standardiseringer i de definitioner, der anvendes om affald. Blandt andet lægger Miljøstyrelsen op til at erstatte udtrykket »dagrenovation« med »restaffald«, ligesom »kildesortering« erstattes med »særskilt indsamling«, hvilket er det begreb, som EU blandt andet stiller krav om.

Særskilt indsamling af de fraktioner, som fremgår af listen ovenfor, betyder dermed som udgangspunkt kildesortering i egne beholdere. Miljøstyrelsen planlægger dog at indføre en række undtagelser for kombineret indsamlinger af fraktioner, der beviseligt kan blandes uden miljø- eller kvalitetsmæssige udfordringer.

Dansk Affaldsforening ser positivt på metodefrihed

Mette Godiksen, der er specialkonsulent i Dansk Affaldsforening og specifikt arbejder med ensartning af affaldssortering, fortæller, at hun blev overrasket over at høre, at Miljøstyrelsen lige nu arbejder med en idé om et afstandskrav på ned til 100 meter for husstandsnær sortering.

Hun fortæller at det konkrete tal er en nyoplysning, og at hun derfor ikke kan vurdere, hvilke konsekvenser et sådant krav kan have. Det er dog tydeligt, at der er steder i Danmark, hvor sådan et krav vil give udfordringer:

»Tag eksempelvis Helsingør Kommune – der har man en masse gader i centrum, der er så små, at lastbiler ikke kan komme ind. Og der kan man ikke sætte affaldsbeholdere op på gaden, for så er der slet ingenting, der kan køre. Det er det klart, at man må kigge på, om det overhovedet kan lade sig gøre at stille krav om sorteringsbeholdere indenfor 100 meter af alle boliger.«

Mette Godiksen fortæller dog, at hun har tillid til, at Miljøstyrelsen vil tage hensyn og være pragmatiske nok til at tage højde for den slags.

»Overordnet set er vi rigtig glade for, hvor strategien for ensretning og strømlining er landet – forstået på den måde, at der er givet plads til ret stor metodefrihed,« fortæller Mette Godiksen og fortsætter:

»Vi er sådan set helt enige i ambitionerne i den nye affaldsplan, for man kan se, at jo tættere man får sorteringen på husstanden, desto mere får man samlet ind. Og hvis vi skal have nogle chancer for at nå målet om 65 procent genanvendelse i 2035, så skal vi være til stede endnu tættere på borgerne end i dag.«

Der er dog ingen tvivl om, at det vil være en stor omvæltning at indføre husstandsindsamling for mindst syv forskellige fraktioner i alle landets kommuner. For nogle, såsom Københavns Kommune, vil det ikke ændre meget, mens andre vil opleve det som en stor omvæltning. Mette Godiksen fortæller, at det nok også vil blive en del dyrere, når den nye affaldsplan skal implementeres:

»Det koster jo noget at sende skraldebiler ud på gaden, men det er jo en del af, at vi har et andet fokus i dag, hvor vi skal leve op til målene om genanvendelse.«