Kommuner sender mad- og drikkekartoner til genanvendelse i blinde

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at indsamlingen gør en forskel...

Det gør en forskel i besværet i husholdningerne og omkostningerne til indsamlingen. Og så vil hver sorteret mælkekarton reducere mængden i restaffalds-fraktionen, som er den alle måler og stirrer på.

Der hvor vi så ikke ved om det gøren positiv forskel er på klimaet og andre miljøparametre. Den kan være negativ. Men ligesom for plasten er det svært at få beskrevet hvordan det reelt genanvendes. Og så er det jo også langt nemmere at måle og snakke om størrelsen af restfraktionen...

Der er stor forskel på, hvor meget ild, der er i 'platformen'. Nogle materialer giver rigtig god gevinst ved genanvendelse - andre absolut ikke.

Men Folketingets ønske om, at Danmark skal have bedre tal i statistikerne over andelen af genanvendte materialer får i det mindste et løft, når vi sender materialer over grænsen til sortering og videre behandling. Det er nemlig fuldstændig lige meget, hvilken behandlingsform det ender med, så bliver HELE mængden indregnet positivt - altså som genanvendt.

Når man regner CO2 besparelse bliver der kun regnet på forholdene EFTER indsamling og levering til behandlingsanlægget - altså CO2 besparelsen ved at genanvende de totale, indsamlede mængder. Der bliver ikke på nogen måde vurderet på CO2 forbruget til etablering og drift af ordningerne. Hele forbruget fra husstand til behandlingsanlæg bliver altså holdt ude af beregningerne. Så vi ved rent faktisk ikke om de etablerede ordninger vejer positivt eller negativt i klimaregnskabet. Til gengæld ved vi, hvor tungt de vejer rent økonomisk. Det er enorme summer vi på nationalt plan bruger på at indsamle affald med yderst tvivlsom genanvendelsesgevinst.

I forhold til ressourcemanglen bliver en række forhold voldsomt overdrevet. Der skal naturligvis fokuseres på fossile stoffer, men træfibre til papir og pap vil der formentlig være nok af i meget lang fremtid. Der bliver mere skov og større anvendelse af træ til mange formål, men det følger efter en meget lang årrække, hvor der er opsparet meget store mængder træ i skovene, fordi vi har - primært i byggeriet - er gået over til andre materialer, som gips, stål, plast og beton. Dertil kommer, at hele verden er blevet enormt fokuseret på genanvendelse af træfibre via udsortering af papir og pap til genanvendelse. I de seneste år har anvendelsen af brugt træ til spånplader også begrænset behovet for virgint træ, så skovbruget er reelt et erhverv med stor produktion (og opsparing af CO2), men med en alt for lille afsætning.

Men prisen er ikke ligegyldig. Borgernes penge kan kun bruges én gang, så de skal bruges, hvor de giver størst udbytte i forhold til vor tids største problem, som vi vel kan blive enige om er klimaet. Desværre er dette forhold ualmindeligt ringe belyst.