Klods-Hans’ guide til cirkulær økonomi

»Jeg synes immervæk godt, vi kan konstatere, at der er blevet talt for meget og gjort for lidt,« lyder opsangen fra Ditte Lysgaard Vind i dette synspunkt.
Brødtekst

’Ja tak’ til ressourcer fremfor affald – men hvordan kommer vi fra tanke til handling?

Der er blevet talt og skrevet rigtig meget om cirkulær økonomi. Det gør jeg også selv (indeværende artikel inkluderet). Og for ikke så mange år tilbage, var det eneste produkt, jeg som konsulent og meningsdanner havde leveret, udarbejdet i Microsoft Office-pakken. Altså strategidokumenter, trends-forecasts, foredrag, position papers og meget mere. 

Der er ikke noget galt med hverken Word, PowerPoint eller Excel. Men jeg tror på, at tiden er til, at vi vender tingene lidt på hovedet og prioriterer det fysiske fremfor det teoretiske. Det er trods alt i det fysiske rum, at både udledninger og forbedringer ligger.

At skrive en strategi, der sætter mål for plastgenanvendelse, øger ikke i sig selv genanvendelsen. Det gør det til gengæld, når vi fysisk laver kompositaffald til nye produkter – som vi for eksempel gør i vores opstartsvirksomhed Re-plastic.dk. Eller når vi hver især helt fysisk undlader at købe de plastprodukter, vi som private forbrugere sagtens kan leve uden.

Skal vi så holde op med at lave strategier, mål og milepælsplaner? Nej, måske ikke. Men jeg synes immervæk godt vi kan konstatere, at der er blevet talt for meget, og gjort for lidt.

Derfor bliver vi nødt til at fokusere på og prioritere handlinger. Det kræver mod. Mod til at prøve, og ikke mindst mod til at fejle.

Når vi skriver en strategi eller tilsvarende, kan vi altid bruge et par timer mere på at rette til og skrive nyt. Når det kommer til fysiske materialers udseende, kvaliteter, styrke, brandklasse og så videre, bliver det straks sværere.

Klods-Hans’ guide til handling

De fleste kender til H.C. Andersens eventyr Klods-Hans. Historien om den typiske underdog, der stik imod alles forventninger vinder prinsessen og det halve kongerige ved hjælp af en død krage, en gammel træsko og »pludder af den fineste slags«. Tre – ved første øjekast – helt ubrugelige ting, som Klods-Hans – på trods af sine to brødres store fornøjelse (og senere ærgrelse) – formåede at tilføre nye funktioner og stor værdi.   

Eventyret, der daterer sig tilbage til 1855, er i sin essens indbegrebet af cirkulær økonomi.

Sat lidt på spidsen: Hvis ikke forvandlingen af en død krage til et royalt måltid, en ødelagt træsko til en stegepande, og pludder fra grøften til brun sovs er upcycling af højeste karat, så ved jeg ikke, hvad det skulle være? 

Klods-Hans så værdi og nytte i de ressourcer, alle andre havde dømt ude som affald, og det gjorde ham til en overraskende vinder.

Fortællingen illustrerer ikke blot, at flertallet kan stirre sig blinde på åbenlyse potentialer og endda håne andre for at udfordre den gængse forståelse. Det er også en påmindelse om, at man selv mod veletablerede og ressourcestærke modstandere kan trodse alle odds og løbe med sejren. David mod Goliat-analogien genfortalt.

Visioner er vigtige

På den måde lærer H.C. Andersen os, at opskriften på succes består af tre ting: Du skal have evnen til at se ud over de gængse forhold, magtstrukturer og normer. Du skal besidde en stor portion gå-på-mod og selvtillid og lysten til at gå egne veje. Og sidst men ikke mindst: Du skal have talegaverne i orden og hurtigt kunne sælge din vision og nytænkning til omverdenen.

Visionen er ét og alt: at du har set en vej, som de fleste andre endnu ikke har fået øjnene op for endnu. Har du det, skal du ikke lade dig slå ud af manglen på udstyr, finansiering og så videre. I stedet skal du bruge det faktum, at du indtil nu har turdet stole på din vision og intuition og har haft modet til at gå din egen vej. Det skal du fortsætte med.

Handling fremfor snak

Nok har virksomheder og politikere på det seneste fået øjnene op for potentialet i at skabe bæredygtig forretning til gavn for både virksomhed, samfund og klima gennem cirkulær økonomi. Men alt for tit er afstanden fra den spirende idé til reel handling for stor en mundfuld for selv de mest ambitiøse virksomheder.

Men der er en vej.

Det handler om at designe nye løsninger, prøve sig frem og ikke være bange for at begå fejl. Og så handler det om at fejre sin forskellighed og se sin agilitet og vision som styrker. At se muligheder frem for barrierer og tage ét skridt ad gangen for at nå succes.

Hvis du er vores tids svar på Klods-Hans, betyder det, at du er villig til at udfordre normerne og bryde de eksisterende rammer.

Skal det lykkes, kræver det, at du er opmærksom på risici og barrierer, men at du ikke ser dem som stopklodser. Tværtimod. De skal ses som fundamentet for, at din forretningsidé får succes. Du skal forstå de eksisterende strukturer, normer og reguleringer for at kunne ændre dem.

Kun sådan kan du skabe bæredygtig forandring og forretning og positionere dig og din virksomhed som en vigtigt aktør, der skaber fremtidens samfund.

Accepterer du de nuværende spilleregler, der er med til at opretholde den eksisterende sociale orden, har du med stor sandsynlighed tabt på forhånd.

I stedet for at prøve at være mere som sine storebrødre, vælger Klods-Hans jo netop at spille på sin forskellighed og stole på, at prinsessen kan se igennem de andre bejleres tomme ord og fagter.

Der er brug for Klods-Hans’er

Verden, som vi kender den, er under forandring, og der er brug for radikal nytænkning. Digitalisering, globalisering og urbanisering er blot et par af de megatrends, der i øjeblikket revolutionerer vores samfund. Samtidig vokser den globale befolkning, og flere og flere går fra fattigdom til at blive en del af middelklassen.

Det betyder, at efterspørgslen på mad, elektricitet og boliger stiger. Vores klima er også under forandring. Stigninger i temperatur og vandstand er blot et par eksempler herpå. Lige nu påvirker disse tendenser hinanden negativt. Øget forbrug medfører øgede klimaforandringer, og de øgede klimaforandringer skaber nye problemer og tendenser, som vi har svært ved at tilpasse os.

Men sådan behøver det ikke at være.

Problemer kan gøres til løsninger ved hjælp af den cirkulære økonomi, men det kræver, at vi tør tro på transformationen og tør sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende. Også når vi måske er de første, der gør det.

Som den store amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald tilbage i 1936 så rammende beskrev det i novellen »The Crack-Up«:

»The test of a first-rate intelligence is the ability to hold two opposed ideas in the mind at the same time, and still retain the ability to function. One should, for example, be able to see that things are hopeless and yet be determined to make them otherwise.«

I et samfund under forandring, hvor traditionelle segmenter og markeder ikke er, som de var engang, hvor grænser konstant brydes, og hvor teknologien når nye højder med hidtil uset hastighed, er det netop essentielt at kunne se ud over normerne og sætte spørgsmålstegn ved det, alle andre tager for givet, og stole på egen intuition.

Når mit team og jeg hjælper andre virksomheder med recirkulation – at gøre deres affaldsstrømme til nye produkter, som vi for eksempel har gjort med Re-plastic, hvor vi via design af både produkter, værdikæde og forretningsmodel har sikret, at plast får et nyt liv og bliver til konkrete produkter – ja, så ser vi det som en fordel, at vi er en lille, men visionær spiller.

Vigtigst af alt giver vi ikke op. Vores udgangspunkt er, at det altid kan lykkes, indtil det modsatte er bevist. Ikke omvendt, som det desværre alt for ofte er tilfældet. En tendens og et mindset, der virker ualmindeligt hæmmende for udviklingen i dag.

Derfor skal vi i Danmark hjælpe dem, der netop gerne vil og tør. Vil og tør innovere og skabe nye, danske løsninger, som både vi og det store udland kan få glæde af.