Klimarådet: Der er behov for »håndfaste virkemidler« i affaldssektoren

Første bemærkning: Det egentlige problem med import af affald til brug som energikilde er, at brugen belaster det danske klimaregnskab. At brænde affald skader ikke mere end at deponere det - blot går udledningen lidt hurtigere.

Så det vigtige bør være, at der arbejdes på at opgøre udledningerne på en anden måde.

Forslag: Hver deponeret ton organisk affald beregnes som klimabelastende i deponilandet. Derfor vil eksport af affaldet gavne dette lands klimaregnskab. Den beregnede klimabelastning ved deponering bør følge affaldet til det land, hvor det bliver behandlet, så der her både bliver en klimabelastning i form af CO2 via udnyttelsen og en besparelse svarende til den mindre belastning, som eksporten giver i produktionslandet. På den måde vil importlandets klimabelastning fra importen stort set gå i nul.

Anden bemærkning: Concito betegner afbrænding af plast som betænkeligt, fordi det har fossil oprindelse. Men hvordan kan man så hensigtsmæssigt behandle plast, som IKKE kan genanvendes? I de retningslinjer som husholdningerne har fået om sortering, er der en lang række plastprodukter, som ikke skal udsorteres som plast - fordi de angiveligt ikke kan genanvendes: Skumplast, plast belagt med metallag (kaffeposer, chipsposer oma.), emner af melamin, nylon, fiberforstærket plast mv. Disse emner skal altså sorteres som restaffald, som energiudnyttes, hvilket vel er absolut hensigtsmæssigt. Så længe sådanne produkter fremstilles og anvendes, er der vel ingen anden hensigtsmæssig måde at udnytte dem på?

Altså må det rent faktisk være forkert at betragte energiudnyttelse negativt. I det mindste for alle andre end politikere. Tager jeg fejl, vil jeg gerne korrigeres, tak.

Den rigtige vej at gå synes klart at være øget brug af (ikke genanvendeligt) affald til energiformål - og naturligvis med opsamling af den herfra udledte CO2, som kan omdannes til andre nyttige stoffer inden brug og udledning til atmosfæren. Vi undgår jo ikke at udlede CO2, men ved at udnytte stoffet 2, 3 eller flere gange, vil vi begrænse udledningen ganske betydeligt - og det er jo der, vi skal hen.