Klimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor

Foto : Klimaministeriet

Klimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor

Regeringen har indgået den første klimaaftale efter flere ugers forhandlinger med Folketingets partier.

Kommunerne skal om senest fem år omdanne deres anlæg, der håndterer husholdningsaffald, til selskaber og sende husholdningsaffaldet i udbud.

Det fremgår af en ny klimaaftale om en grøn affaldssektor som er præsenteret af miljøminister Lea Wermelin (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) ved et pressemøde i Klimaministeriet her tirsdag formiddag.

Ifølge aftalepapirerne, som WasteTech har fået udleveret, skal kommunale anlæg til behandling og sortering af husholdningsaffald "konkurrere på markedsvilkår og byde på husholdningsafffaldet på lige vilkår med andre private og selskabsgjorte anlæg."

Målet er "at sikre økonomisk gennemsigtighed om selskabernes aktiviteter og adskillelse af kommunale myndidheds- og driftsopgaver," som det hedder i aftalen.

Selvom planerne om at liberalisere og selskabsgøre forbrændingsanlæggene delvist er blevet droppet, så har Folketingets partier og regeringen stadig indgået en vidtgående aftale om liberalisering af affaldssektoren ved at tage et opgør med det kommunale monopol på behandling af genanvendeligt affald i første led. Noget der blev hilst velkommen af Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh (LA) ved præsentationen af aftalen:

»Aftalen lægger op til en grønnere affaldssektor gennem mere udbud, mere liberalisering og mere konkurrenceudsættelse – det er jo kolde ord, der går lige ind i det liberalistiske hjerte.«

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen (EL), var positiv over for aftalen, da WasteTech mødte hende ved Klimaministeriet til præsentationen af aftalen.

»Det har været rigtig nervepirrende, men jeg er meget glad for, at vi har fået den hovedløse liberalisering af forbrændingsanlæggene fejet af bordet og derved sikret, at lige meget hvordan det her ender, så forbliver anlæggene på fællesskabets hænder. Nu giver vi kommunerne en reel chance for at levere på en nedlukningsplan.«

Jeg kan se, at aftalen stadig indebærer, at kommunernes anlæg til eftersortering og behandling af affald stadig skal selskabsgøres. Hvordan har I det med det?

»Stod det til os i Enhedslisten alene, så havde det ikke været en del af aftalen. Men det er sådan med en aftale, at man både må give lidt og tage lidt. Vi havde ønsket, at den første grovsortering stadig blev på kommunale hænder, men omvendt må vi også sige, at det her er en klima- og miljøaftale, og det er dem, der leverer bedst på klimadelen, der vinder.«

KL skal levere plan for nedlukning - ellers liberaliseres der

I den endelige aftale kritiserer regeringen også landets kommuner og virksomheder for ikke at klare opgaven med grønnere affaldshåndtering godt nok:

»I dag findes der en lang række forskellige affaldssorteringsordninger på tværs af kommunerne. Det er ikke optimalt i forhold til at skabe skala og markedsfordele. Dertil lever virksomhederne ikke i tilstrækkelig omfang op til gældende regler til sortering af affald. Aftalepartierne er enige om, at en øget og mere strømlinet affaldssortering skal indføres på en måde, hvor omkostningerne ikke øges, og hvor EU-mål for genanvendelse efterleves mest omkostningseffektivt,« skriver regeringen i aftalen.

Regeringen dropper umiddelbart at omdanne kommunale forbrændingsanlæg til selskaber. Der er fundet en ny model i den endelige aftale, hvor Kommunernes Landsforening (KL) på et halvt år skal udpege de anlæg, der skal lukkes ned, så kapaciteten kan blive tilpasset de mængder affald, samfundet venter at stå med i fremtiden.

Hvis ikke KL leverer en plan, der lever op til politikernes krav indenfor fristen på seks måneder, så har aftalepartnerne forpligtet sig på at stemme for en ny model, der læner sig meget tæt op af regeringens foreslåede privatisering af de kommunale forbrændingsanlæg.

Forslaget om at privatisere de danske affaldsforbrændingsanlæg har under forhandlingerne været genstand for intens debat og kritik fra en lang række af kommunalpolitikere og Enhedslisten. Også affaldseksperter har kritiseret en privatisering og peger på, at den øgede konkurrence vil føre til uoverskuelige meromkostninger for danske borgere.

Borgerne må ikke betale mere

Derudover er det besluttet, at danskerne fremover skal sortere deres affald i 10 fraktioner, som er en del af de oprindelige affaldudspil. Et almindeligt paracelhus skal have maks 2-4 spande med flere rum, lyder aftalen på.

Brancheforeningen Dansk Affaldsforening har tidligere kritiseret regeringens udspil for at bygge på forældede priser, der undervurderer de øgede omkostninger for affaldsbehandling, som den øgede kildesortering vil medføre. 

I aftalen står der dog yderligere, at aftalepartierne er enige om, at der parallelt med strømliningen af det danske affaldssystem skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret, så borgerne ikke oplever prisstigninger. Der skal udarbejdes en analyse af hvordan og med hvilke virkemidler dette kan sikres. Analysen skal forelægges medio 2021.

Begrænsede tiltag til affaldsreduktion

Klimaaftalen har tre hovedmål. Først og fremmest skal affaldssektoren være klimaneutral i 2030, derudover skal 80 procent af den danske plast udsorteres fra forbrændingsanlæggene i 2030 og endelig er der en ambition om, at affaldskurven skal knækkes, så Danmark fremover får mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

Listen over tiltag til reduktion af affaldsmængderne er dog ikke lige så lang som listen over tiltag, der skal øge udsorteringen og forbedre vilkårene for den private genanvendelsessektor.

Blandt tiltagene i aftalen er der blandt andet lagt op til, at det skal være muligt at aflevere mere affald direkte til virksomheder, der kan forberede det til genbrug eller genanvendelse, ligesom der skal være mere direkte genbrug på genbrugspladserne. Derudover skal der indføres krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav, der skal sikre, at mere byggeaffald kan genanvendes. Endelig har partierne besluttet at ændre "Nej tak til reklamer"-ordningen til "Ja tak"-ordning for at reducere mængden af papiraffald.

Det sidste punkt, der skal bidrage til at "knække affaldskurven" er ifølge aftalen, at Danmark i EU skal arbejde for at fremme Europa-Kommissionens forventede forslag til kvantitative affaldsreduktionsmål. 

Radikale Venstres klimaordfører Ruben Kidde (RV) fortæller, at der i 2021 skal arbejdes yderligere for flere tiltag til affaldsreduktion.

»Lige nu og her handler det meget om den motor, der ligger i affaldssektoren i form af infrastruktur. Men det er vigtigt, at vi også til næste år kommer ind og diskuterer mere konkret, hvordan vi får affaldsmængderne ned. Derfor er vi glade for, at vi har fået skrevet ind i teksten, at Danmark skal have et kvantitativ mål for affaldsreduktion, som stemmer overens med det, der kommer fra EU.«

WasteTech spurgte ved pressemødet miljøminister Lea Wermelin (S) om, hvordan aftalen er med til at "knække affaldskurven" i Danmark:

»Det er en rigtig stor opgave at sikre, at vores klimaaftryk bliver mindre – og det er der, hvor den her aftale skal sikre, at vi får knækket affaldskurven. Jeg tror ikke, at man kan pege på én ting og sige, at det er det, der skal til. Derfor er det vigtigt at sige højt, at vi har en Europa-rekord i at producere affald – for så peger pilen på os selv og på, at vi skal ændre noget,« svarede ministeren og fortsatte:

»Vi har i aftalen peget på en række sektorer, hvor vi kan se, at der er et potentiale for at reducere mængden af affald. Det gælder eksempelvis take-away branchen, byggesektoren og landbruget, hvor der bruges for meget plastik.«

Artiklen opdateres løbende.