Kasserede lithium-ion-batterier udgør brandfare: »Det kan hurtigt blive ret voldsomt«

Foto : Baloncici/Bigstockphoto

Kasserede lithium-ion-batterier udgør brandfare: »Det kan hurtigt blive ret voldsomt«

Stigende mængder af lithium-ion-batterier afleveret til genanvendelse udgør en voksende brandfare, og i Danmark er Stena Recycling blandt dem, der har mærket problemet. De har oplevet flere små brande forårsaget af selvantændte lithium-ion-batterier på deres sorteringsanlæg.

Siden det første kommercielle lithium-ion-batteri kom på markedet i starten af 1990’erne, har batteriformen oversvømmet markedet og er i dag fast inventar i alt fra mobiltelefoner til e-cigaretter og bilbatterier. Og 2019 blev såmænd også året, hvor opfinderne bag lithium-ion-batteriet endelig blev hædret med Nobelprisen i kemi.

Men den smarte opfindelse er også begyndt at vise sine skyggesider. Med en energitæthed, der er større end i andre batterier, så udgør batteriet en større brandfare, hvis det bliver ustabilt og kortslutter. Og det har fået affaldsbranchen op på dupperne. Blandt andet hos Stena Recycling, der modtager store mængder af affald til genanvendelse fra landets genbrugspladser og fra virksomheder:

»Vi har oplevet lidt forskelligt med de her lithium-ion-batterier. Her på det seneste har vi oplevet, at de kommer ind ad andre veje, end de burde,« fortæller Lise Molander, der er miljø- og arbejdsmiljøchef ved Stena Recycling i Danmark, og fortsætter:

»To gange er det sket, at de er kommet ind fra genbrugspladser enten i pap eller papir, hvor det har resulteret i selvantændte brande, efter vi modtog det. De har været relativt små, og vi har godt kunnet håndtere det, men når det ligger i pap eller papir, så kan det hurtigt blive ret voldsomt.«

Lise Molander fortæller, at der yderligere har været to hændelser inden for den seneste tid i de afdelinger, der normalt håndterer sortering og behandling af batterier til genanvendelse. Medarbejderne i denne afdeling er dog trænede til at håndtere den slags, og har slukningsmaterialer tæt ved, som kan bruges til at kvæle ilden.

Global udfordring

Det er heldigvis ikke sket i Danmark endnu, men i en række europæiske lande har man allerede mærket konsekvenserne, fortæller Jakob Høy, der er produktchef med ansvar for farligt affald ved Stena Recycling:

»Der har været mange brande rundt omkring i Europa, der er forårsaget af lithium-ion-batterier. Det er gået hårdt ud over affaldsindsamlere og genanvendelsesvirksomheder. Det har faktisk resulteret i, at en række anlæg er brændt ned.«

I USA diskuteres problematikken også intenst. I en artikel i mediet WasteDive fortæller Jesse Maxwell, sikkerhedschef ved Solid Waste Association of North America, at »der stenstikkert er en sammenhæng mellem stigningen i denne batteritypes fremkomst i affaldsstrømmen og i forekomsten af disse katastrofale brande«.

Affaldsselskaber Ecomaine fra Portland, Maine, lagde i 2017 en video op på YouTube, hvor man kan se, hvor hurtigt ilden spreder sig, da der går ild i et lithium-ion-batteri, der ved en fejl var endt i dagrenovationen.

Lise Molander mener, at problemet i høj grad skyldes en uvidenhed fra borgerne om, hvor farlige lithium-ion-batterierne egentlig kan være. Samtidig er der i dag batterier i en lang række produkter, som man ikke nødvendigvis regner med – alt fra kondisko til Lego-klodser kan rumme batterier.

Man har set eksempler på nogle voldsomme brande på sorteringsanlæg i udlandet, som har været forårsaget af batterier. Er det noget, som I er opmærksomme på ift. jeres anlæg?

»Ja, det er det. Det er derfor, at vi gør alt, hvad vi kan, for at håndtere det og for at holde mængderne så lave, at vi ikke når op i så store volumener, at det går galt. Det er simpelthen det bedste, vi kan gøre lige nu – det er effektiv lagerstyring.«

Batterier bliver ustabile af stød og slag

Et lithium-ion-batteri er naturligvis ikke farligt i sig selv. De findes i millioner af forbrugerprodukter, der bruges hver dag uden problemer. De bliver først farlige, hvis de bliver ustabile – og det skyldes enten produktionsfejl eller hårdhændet håndtering, fortæller Lise Molander. Det gælder især de ældre generationer af lithium-ion-batterier – hvoraf mange lige nu bliver kasseret og ryger til genanvendelse.

»Det, der sker med de ældre typer, er, at hvis de får et slag eller stød, så sætter det gang i en krystaldannelse, som gør det ustabilt. Til sidst kan det medføre, at batteriet kortslutter sig selv og selvantænder,« siger hun.

Jakob Høy fortæller yderligere, at Stena Recycling indimellem oplever, at de modtager sendinger af blandede småbatterier fra danske kommuner, hvor beholderne viser tegn på høj varmeudvikling eller små brande indeni, når de bliver åbnet. Det lader dog til, at de andre typer batterier fungerer som pakkemateriale og er med til at kvæle ilden, inden den breder sig.

Netop korrekt pakning er en anden metode til at undgå batteribrande i forbindelse med transport.

»Vi sorterer ud i forskellige typer batterier, og der pakker vi lithium-ion batterierne med sand efter et lagkage-princip. Vi lukker dem hele tiden inde med pakkemateriale, og vi er meget opmærksomme på at have oplagring udendørs i skibscontainere – væk fra vores haller. Det er måden, vi gør det på – og det er sådan vores samarbejdspartnere gerne vil modtage dem,« fortæller Jakob Høy og tilføjer:

»Vi føler os forholdsvist trygge og sikre, når vi har haft dem i hænderne. Men vi får også batterier ind imellem elektronikskrotten, og det er lidt en anden sag. Det ryger videre til vores anlæg i Halmstad, hvor de manuelt piller alle batterierne ud af elektronikken.«

Jakob Høy er mere bekymret for brandfaren ved bilbatterier. Endnu er der et begrænset antal elbiler i omløb i Danmark, men det vil kræve langt større sikkerhedstiltag, når batterierne derfra en dag skal kasseres til genanvendelse. Men Jakob Høy fortæller, at de modtager flere og flere startbatterier, der er af lithium-ion-typen:

»Noget af det, som vi er meget opmærksomme på, er startbatterier til biler. Mange af de gammeldags batterier med blyakkumulatorer er efterhånden også blevet skiftet ud til lithium-ion. Og den måde man ved autoophuggere og mekanikere har håndteret gammeldags bilbatterier på har tidligere været lidt hårdhændet. Men hvis du gør det med et lithium-ion-batteri, så har du altså en stor brandrisiko.«

Stena Recycling har udarbejdet informationsmateriale om, hvordan man ser forskel på de to batterityper, og hvordan man håndterer dem korrekt, som er blevet uddelt til deres egne filialer og til en række autoophuggere.

ARC har ændret sikkerhedsprocedure efter hændelse

Det er ikke kun Stena Recycling, der har oplevet problemer med brandfare forbundet med indleverede batterier. Også Amager Ressource Center har haft en hændelse fornylig, fortæller driftskoordinator Tanja Marie Nybo Kofoed:

»Vi havde en hændelse ved Genbrugsplads Bispeengen den 13. september, hvor de ansatte blev opmærksomme på en mindre brand i batterierne, som de dog hurtigt fik slukket.«

Det blev senere slået fast, at branden skyldtes et kortsluttet lithium-ion-batteri. Selvom episoden ikke førte til nogle ødelæggelser, så har den alligevel fået affaldsselskabet til at ændre sikkerhedsprocedurer for at mindske brandfaren fra batterier fremover.

»Vores sikkerhedsrådgiver og vores batteriansvarlige har udarbejdet en række forslag til, hvad vi fremover kan gøre. Et af dem er at opbevare dem uden for huset, der huser farligt affald – og så har vi oprettet en ny ”mellemfraktion”, hvor de her lithium-ion-batterier opbevares separat fra de andre batterier,« fortæller Tanja Marie Nybo Kofoed.

Det er især ved omlastninger, at ARC er opmærksomme på en brandrisiko. Derfor er det blevet besluttet at holde lithium-ion-batterierne helt ude af elektronikhuset, mens det foregår, så man ikke risikerer, at der går ild i nogle bygninger. Derudover sørger de ansatte for at håndtere batterierne i overskuelige små mængder.

Tanja Marie Nybo Kofoed har aldrig oplevet, at batterier er blevet fejlsorteret til pap og papir, som Stena Recycling beretter om. Men hun oplever ofte, at borgerne afleverer metal- og restaffald, hvor der kan findes batterier i mængden.

Håber på mere regulering

Mange af batterierne finder deres vej til Stena Recycling, der har måttet vænne sig til at håndtere den medfølgende brandfare. Blandt andet opbevares de sorterede batterier separat fra resten af lageret i skibscontainere, hvor man let kan opsamle vand fra en eventuel brandslukning. Men hvis man spørger Lise Molander, så kunne hun godt tænke sig bedre regulering fra politikernes side på batteriområdet:

»Der tænker jeg både ift. forbrugerbeskyttelse, og ift. genanvendelse og hvordan vi som virksomheder skal håndtere det.«

Og hendes kollega Jakob Høy opfordrer til, at man overholder de gældende regler på området, når man sender større batterier videre til genanvendelse – det sker nemlig ikke altid:

»I lovgivningen står der, at man skal tage en række af de her lithium-ion-batterier fra og sende dem separat – det afhænger af størrelse og spænding. Der er helt klare regler for, hvornår batteriet skal pilles fra og sendes adskilt, men det er de færreste, der gør det. Jeg ville kun blive glad, hvis flere begyndte at følge reglerne på området. Det mindsker risikoen, hvis vi får det pakket korrekt fra starten.«