Kan den gordiske affaldsknude bindes op?

Energitårnet Roskilde
Illustration: Argo.
Planen om at lukke ti affaldsforbrændingsanlæg frem mod 2030 efterlader adskillige ubesvarede spørgsmål. Hvem skal samle milliardregningen op, hvad skal erstatte affaldsvarmen – og hvad nu, hvis anlæggene simpelthen nægter at lukke?
Analyse7. januar 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Man behøver ikke kigge dybt i krystalkuglen for at fornemme, hvad årets helt store omdrejningspunkt bliver i affaldssektoren. Kort før jul landede Kommunernes Landsforenings (KL) længe ventede "dødsliste" nemlig, og den vendte tommelfingeren nedad for ti danske forbrændingsanlæg, som skal lukke senest i 2030.

Listen er udarbejdet, efter at en bred forligskreds i Folketinget som led i klimaaftalen fra 16. juni pålagde KL opgaven at afvikle 30 procent af forbrændingskapaciteten for at bringe overkapaciteten på niveau med de forventede affaldsmængder. Men allerede kort efter præsentationen af "dødslisten" blev det klart, at slagsmålet om de danske affaldsforbrændingers fremtid først lige for alvor er begyndt.

KL’s plan efterlader nemlig en række ubesvarede spørgsmål, som der stadig mangler gode svar på – og organisationen selv har da også meldt ud, af de forventer, at det bliver nødvendigt med yderligere politiske drøftelser frem mod sommeren 2021.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. januar 2021 kl. 12:15

Lukning af affaldsforbrændingsanlæg sker med baggrund i ønsket om mere affaldssortering og genanvendelse, som igen har sin baggrund i klimahensyn og ressourcebevarelse. Og det er her problemerne stammer fra. Det er helt fint med mere genanvendelse, men beregningen af gevinsterne herved sker ved at opgøre CO2 indholdet i mængden af materialer, som kan udsorteres, NÅR DE ER INDSAMLET, SORTERET OG KLAR TIL GENANVENDELSE. Dvs. at man ikke har indregnet de øvrige forhold: Indsamling, omlastning, opbalning, transport, forbehandling, sortering og rengøring, som samlet set giver forholdsmæssigt MEGET store CO2 omkostninger. Man har heller ikke medregnet tab af energiproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene og udgifter til anskaffelse af erstatningsbrændsel / energi - og man har ikke mindst undladt at regne på, hvor stor en del af de samlede mængder, som reelt kan genanvendes! CO2 gevinsten opnås jo kun for de mængder, som reelt genanvendes - ikke på de totale mængder. Og så har man set stort på, at de ikke genanvendelige andele af de indsamlede mængder i stort omfang bliver energigenvundet med et betydeligt lavere energiudbytte end det, som de samme mængder ville have givet ved at blive liggende i restaffaldet og anvendt på et danske affaldsforbrændingsanlæg. En sober kalkulation ville have vist, at en væsentlig del af de nye sorteringskrav er klimamæssigt negative og reelt ikke indebærer andet end meromkostninger både økonomisk og klimamæssigt.

Hvordan kan noget sådant ske? Er embedsmændene så svage i forhold til vore politikere - eller politiserer de mere end selv disse?

Og hvor er fagfolkene? At rådgiverne ikke for alvor tør sige fra, er logisk - de lever jo af at lave rapporter, som underbygger de politiske ønsker, men kommunernes embedsmænd, de ansatte i de fælleskommunale selskaber, KL og hvor der ellers sidder nogen med viden om området. Hvor har de været i alle de år, siden Ida Auken og hendes folk i Miljøstyrelsen via massiv lobbyvirksomhed fik vedtaget Folketingets ressourceplan? For det var allerede her, at det gik galt. Da det lykkedes at overbevise om, at vi i Danmark var alt for dårlige til at sortere affald, fordi EU's statistikker blev brugt til direkte sammenligning - og fordi man lukkede øjnene for, at de bedste på listen medregnede energigenvinding som genanvendelse og af den grund fik meget høje genanvendelsesprocenter - og at tallene bag var opgjort vidt forskelligt fra land til land og med meget stor kvalitetsforskel. Den gang man i EU tillod, at affaldsforbrænding i Danmark kun kunne regnes som destruktion og ikke energigenvinding - på trods af anlæggenes meget høje virkningsgrad, og det faktum, at vi i Danmark stort set ikke deponerer nogen form for brændbart affald. Mens man undlod at medregne udledningen af klimaskadelig metangas fra deponierne eller at kræve ophør af deponering af organisk affald.

Der har siden da ikke været plads til almindelig omtanke og sund fornuft i den danske affaldsadministration.

MEN det er nok korrekt, at vi kun nedsætter vores i Danmark enormt høje klimabelastning ved at blive betydeligt begrænset på vores økonomi. Og set med de briller er det måske den rigtige vej at gå? Det er blot ærgerligt, at alle disse tiltag på affalds- og affalds-energiområdet reelt ikke har nogen klimaeffekt.

Privatisering af affaldsforbrænding er det mest tåbelige forslag, som er stillet i mange år. Men måske kan pensionsselskaberne se en forretning på området? For dem vil det være en yderst betænkelig investering, når der ikke længere er garanti for at få leveret affald - medmindre de får mulighed for frit at importere brændbart affald. I så fald ser situationen betydeligt bedre ud! Dog vil det kræve en statslig garanti mod yderligere afgifter på at bruge affald som energikilde. Og hvem tør stole på sådanne løfter fra det danske Folketing? I det mindste ikke vi, der har købt solceller med garanti for 20 års varighed af nogle vilkår, som allerede efter få år blev ændret væsentligt.