Interesseorganisation om regeringens affaldsudspil: »Der er noget, der er helt skævt«

Foto : DAKOFA

Interesseorganisation om regeringens affaldsudspil: »Der er noget, der er helt skævt«

Dansk Affaldsforening retter stor kritik mod regeringen for at tage udgangspunkt i beregninger, der rammer helt forkert på prisen for affaldsudspillet.

Efter både regeringen og Dansk Affaldsforening (DAF) har fremlagt deres bud på, hvad det nye affaldsudspil kommer til at koste danskerne, så fortsætter kampen om beregningerne nu med en stærk kritik fra interesseorganisationen.

Ingeniøren har nemlig fået indsigt i det notat, der ligger til grund for miljøministers udmelding om meromkostninger på 55 kr. for danske husstande. Det blev udarbejdet efter DAFs beregninger kom på dagsordenen ved forhandlingerne, hvor man begyndte at spørge ind til baggrunden for regeringens bud på en gebyrstigning.

I notatet præsenterer Miljø- og Fødevareministeriet de priser, som beregningen for meromkostninger er baseret på, og så præsenterer de også en sammenligning mellem DAFs undersøgelse og deres egen.

Ingeniøren har fremlagt notatet for Mette Godiksen, specialkonsulent hos Dansk Affaldsforening med en kandidatgrad i matematik-økonomi, der peger på især fire kritikpunkter ved notatet:

1. Gebyrstigningen for danske husstande vil være forskellig, og det tager regeringens beregninger ikke højde for.

2. Enhedspriserne, beregningerne bygger på, er forældet.

3. Tømningsfrekvensen for affaldsspandene er undervurderet.

4. Det er svært at gennemskue, hvor nogle af de tal, der er fremlagt i notatet, kommer fra.

»Jeg synes der er rigtig meget, der er galt med beregningerne.«

»Der er noget, der er helt skævt, når man siger, at det kommer til at koste 55 kr. pr. husstand. Det er ikke dét man vil opleve ude hos borgerne.«

Gebyrstigninger vil være forskellige for kommuner

I notatet har regeringen præsenteret en tabel, der viser omkostninger af forskellige initiativer ved affaldsudspillet, som derefter er fordelt på 2,7 millioner husstande, skriver de.

Notat affald
Tabel fra notatet, som viser initiativer og økonomiske omkostninger, der vil komme af affaldsudspillet.
Illustration: Miljø- og Fødevareministeriet

Hvis danskerne skal have et ordentligt overblik over omkostningerne, så er det vigtigt at politikerne tager højde for flere faktorer, end blot at beregne de samlede omkostninger for affaldsudspillet og så dividere med antallet af husstande i Danmark, fortæller Mette Godiksen:

»De har sådan set taget hovedet under armen og delt de samlede omkostninger for en række udspil med 2,7 millioner husstande i Danmark. Man har ikke været inde og se på: hvad koster det for etageboliger? Hvad koster det for sommerhusområder? Hvad koster det for én-familieboliger.«

Nogle kommuner sorterer mere end andre kommuner i dag, og det betyder forskellige gebyrstigninger for husstande - derfor vil nogle borgere opleve meget større meromkostninger end andre, uddyber hun.

»Det kan godt være, at man synes det er fornuftigt at gøre under nogle politiske forhandlinger, men hvis man vil gå i medierne og fortælle hr. og fru Danmark, hvad det koster, så giver det absolut ingen mening at gå ud med det tal. Det er en af de store fejl, de begår.«

Priserne er forældede

Ikke nok med, at regeringen har fremlagt en forkert pris for gebyrstigningen, så er tallene i notatets beregninger for enhedspriser også langt fra virkelighedens verden, mener Mette Godisken:

»De har i mange tilfælde taget udgangspunkt i nogle rapporter, der er blevet udarbejdet enten for ministeriet eller for styrelsen. De her rapporter, hvor tømningspriserne f.eks. indgår, er jo håbløst forældet. Det er markedspriser, fra 6-7 år siden, og sådan er priserne  slet ikke mere.«

Ifølge notatet regner regeringen med, at det koster 14 kroner at tømme en affaldsspand én gang.

Specialkonsulenten fortæller, at interesseorganisationen har spurgt kommunerne og de renovationsselskaber, som kommunerne laver aftaler med, om nuværende priser i forbindelse med udarbejdningen af deres egne beregninger.

»Det koster omkring 20 kr. at hente en spand, og de priser, som ministeriet regner med er jo 6 kr. billigere pr. tømning – altså hver gang en spand skal tømmes én gang. Det løber jo op, når man begynder at lægge sammen,« forklarer hun.

Tømningsfrekvensen for affaldsspande er undervurderet

Noget andet, der kan gøre omkostningerne større er regeringen antagelse om, at kommunerne vil bruge fire-kammer-beholdere - spande med fire rum i -  til at indsamle affald, ifølge konsulenten.

I notatet skrives det, at regeringen regner med, at spandene skal tømmes 6-8 gange om året, men ifølge Dansk Affaldsforening er det slet ikke nok - de erfarer, at spandene skal tømmes omkring 13 gange årligt, da der ikke kan være særlig meget affald i beholderne.

»Den er implementeret i omkring 3 kommuner rundt om i Danmark, og den er ikke særlig populær, fordi den er rigtig, rigtig svær at håndtere i bilerne og i indsamlingen generelt. Vi tror ikke på, at den bliver særlig udbredt, selvom det er det, man har regnet med hos ministeriet,« forklarer Mette Godiksen og uddyber, at flere tømninger ville betyde endnu større omkostninger for borgeren.

Dog erkender hun, at regeringen medtager mange faktorer i deres beregninger, hvilket egentlig skulle føre til et velunderbygget grundlag for forhandlingerne:

»Regeringen siger, at de har indregnet det hele, og det viser deres beregninger egentlig også, men alle priserne er bare totalt underestimeret.«

Tal kommer ud af den blå luft

Ifølge Mette Godiksen har de hos Dansk Affaldsforening i bund og grund svært ved at gennemskue, hvor tallene fra beregningerne kommer fra.

Hun peger på et konkret eksempel i beregningerne, hvor det antages, at hvis vi allesammen begynder at indsamle mere over hele landet, så er der nogle synergieffekter, som vil gøre at mere affald indsamles til genanvendelse:

»Vi forstår ikke, hvor de er 2 procent yderligere genanvendelse som resultat af synergieffekterne kommer fra. Det vil der være omkostninger ved, da der altid er omkostninger ved genanvendelse – det er de der 2 procent, vi ikke forstår, hvordan de er landet på.«

Hun peger også på de årlige omkostninger ved at storskraldet kommer ud af forbrændingsanlæggene, hvor regeringen regner med, at det vi koster omkring 9 millioner kroner.

»Vi får det altså til over 100 millioner om året, fordi det handler om, at der er noget affald, der skal transporteres yderligere og sorteres, og det er altså ikke billigt. Så vi ved heller ikke, hvor de 9 millioner til håndteringen af storskraldet kommer fra, for det bliver altså ti gange så dyrt,« forklarer specialkonsulenten.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar på kritikken fra miljøminister Lea Wermelin (S), men ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ønsker ministeren ikke at kommentere på beregningerne, imens politikerne stadig forhandler.