Fremtidens ølflasker skal laves af træfibre og bioplast

30. august kl. 06:001
fiberflaske Carlsberg
Illustration: Carlsberg.
Det nye bioplastmateriale polyethylenfuranoat (PEF) gør det ifølge bryggerigiganten Carlsberg muligt at producere en genanvendelig fiberflaske, som kan indgå i retursystemet på linje med glasflasker og aludåser men med langt lavere CO2-aftryk under produktionen.

Der er langt mellem emballagerevolutionerne i ølbranchen. Faktisk skal vi helt tilbage til 1970, hvor øldåsen blev introduceret på det danske marked, for at finde den sidste succeshistorie. På tærsklen til det nye årtusinde i 1999 forsøgte Carlsberg sig med et emballagenybrud, da de introducerede den såkaldte PEN-flaske – men plastflasken blev et flop, som efterlod bryggerigiganten med ridser i brandet og en regning på et tocifret millionbeløb.

Det fejlslagne emballageeksperiment betyder dog ikke, at Carlsberg helt har mistet lysten til at eksperimentere. I denne somme er en ny ølflaske fremstillet af træfibre og coatet med en bioplastpolymer nemlig blevet testet i otte europæiske lande – heriblandt Danmark. Det er et led i virksomhedens nye satsning på biobaserede emballager, forklarer Simon Boas Hoffmeyer, chef for bæredygtighed i Carlsberg:

»Helt generelt er øl-industrien forholdsvis konservativ i forhold til de primære emballagetyper, som vi benytter til vores flasker, dåser og fadølsankre. Ideen med fiberflasken startede tilbage i 2015, hvor vi lavede en undersøgelse af vores forbrugere og innovationsledere. Her kunne vi se, at biobaserede produkter var super interessante.«

Ifølge Simon Boas Hoffmeyer appellerer fiberflasken særligt til de 18-25 årige og til kvinder. Fiberflasken er imidlertid ikke udset til direkte at erstatte glasflasken eller alu-dåsen, men skal i første omgang ses som et »komplimenterende produkt« og et vigtigt skridt i Carlsbergs bæredygtighedsstrategi. Fiberflasken skal nemlig mindske afhængigheden af fossile råstoffer – både i materialeforbruget og i produktionsfasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For at blive helt konkret og tale om vores primære emballager, så er glas jo meget energiintensiv i produktionen. Det betyder, at en envejs genanvendelig glasflakse har et forholdsvist stort CO2-aftryk sammenlignet med dåser, PET-flasker eller genbrugsglasflasker,« fortæller Simon Boas Hoffmeyer og fortsætter:

»Målet med fiberflasken er, at vi skal fremstille en emballage af naturligt fornybare ressourcer og samtidig mindske vores CO2-aftryk. Vores undersøgelser viser, at når fiberflasken bliver skaleret, så har den et 80-procent mindre aftryk end envejsglasflasken.«

Et vidundermateriale?

Carlsbergs nye fiberflaske har været igennem flere prototyper siden ideen opstod i 2015, hvoraf den første blot var en demonstration af, at det kan lade sig gøre at lave en fiberskal og coate den. Den blev fremvist i 2019. I dag har Carlsberg udviklet en fiberflaske version 2.0, hvor indersiden er coatet med bioplastpolymeren polyethylenfuranoat (PEF).

»Det er en ret ny og ret vild polymer. Den kommer fra biobaserede kilder, som er fornybare og som har et lavere CO2-aftryk. PEF har nogle helt specifikke tekniske kvaliteter i forhold til øl. Eksempelvis har den en langt bedre oxygen retention barrier end PET, som bevarer kvaliteten af øllen i flasken. Hvis du putter øl i en plastflaske, så kan det kun holde sig ganske kort tid,« fortæller Simon Boas Hoffmeyer og fortsætter:

»Det vilde i vores undersøgelser af PEF er, at den stort set har samme kvalitet som glas. Det var vores videnskabsfolk ret imponerede over.«

PEF er en relativt ny type bioplast udviklet i år 2000, som endnu ikke produceres i kommerciel skala, men som inden for de seneste år oftere og oftere er blevet fremhævet som »fremtidens bæredygtige plastpolymer«. Det skyldes blandt andet, at den har nogle materialemæssige kvaliteter sammenlignet med PET – blandt andet en seks gange bedre iltbarriere, et lavere smeltepunkt og mindre behov for tilsætningsstoffer. 

Til gengæld er materialet stadig dyrt sammenlignet med virgint PET og koster i dag et sted imellem otte og ti gange mere pr. kilo. Før det kommer til en lancering af fiberflaskerne i fuld skala, så skal et par ting derfor falde på plads, fortæller Simon Boas Hoffmeyer:

»For det første skal PEF skaleres. I dag findes der ikke en industriel fabrik, der kan producere PEF i de mængder, men vi har indgået en aftale om at aftage PEF fra hollandske Avantium for at sende et signal om, at vi vil sikre deres investering, ved at aftage en vis procentdel af deres produktion, når deres fabrik åbner i 2024.«

Tiden frem mod 2024 bruges så på at teste og forbedre en ny udgave af fiberflasken, forklarer Simon Boas Hoffmeyer. Målet er at reducere mængden af PEF der bruges pr. flaske så meget som muligt.

»Det er nødvendigt af to årsager. For det første for at reducere CO2-aftrykket så meget som muligt og dernæst for at øge genanvendeligheden af fibrene i flasken. Det er heldigvis langt nemmere, når man har et retursystem. Den første barriere for genanvendelse er jo at have et så rent flow som muligt,«

Genanvendelig men ikke cirkulær

Det er Carlsbergs målsætning, at den nye fiberflaske skal kunne genanvendes i de samme systemer, hvor virksomhedens produkter allerede indgår. I Danmark vil det eksempelvis betyde, at fiberflasken skal kunne indgå i Dansk Retursystems pantsystem, som naturligvis skal involveres før lanceringen.  

Når fiberflasken kommer ind i retursystemet, så vil den skulle afleveres på lige fod med dåser og glasflasker. Herefter vil den skulle udsorteres i sin egen strøm og sendes til et separat genanvendelsesspor. Det indebærer at adskille fiberflasken i to hovedfraktioner – en fiberfraktion og en PEF-fraktion.

»PEF kan indgå i en PET-genanvendelse uden at kontaminere den. Det er noget af det, der er så fantastisk ved PEF. Vi har endda nogle studier der viser, at PEF forbedrer strukturerne i den genanvendte PET og dermed bidrager positivt til den bredere plastgenanvendelse,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Det er blandt andet den Europæiske PET-flaske Platform (EPBP) – en samarbejdsorganisation mellem producenter og genanvendere af PET-flasker – som sammen med en uafhængig tredjepart har undersøgt, hvad der sker, når PEF og PET indgår i samme genanvendelsesflow. I undersøgelsen er 5 procent PEF blevet blandet med almindelig PET uden at det har haft nogen negativ indvirkning og derfor har EPBP givet en midlertidig tilladelse til at blande de to materialetyper i genanvendelsen frem til 2025.

Så PEF-fraktionen kan indgå i et plastflow, men hvad så med fiberfraktionen? Det er vel den største fraktion, men hvad sker der med den?

»Den indgår i samme fibergenanvendelse, som vi ser i dag for pap og papir. Vi skal sørge for, at der ikke er nogle kontaminanter, som forhindrer det. Men der er jo det med fibre, at de bliver kortere og kortere jo mere man genanvender dem. Det starter altså i høj kvalitet og ender sit liv som nogle fibre af mindre værdi.« 

I må jo have lavet nogle LCA’er på det her. Det kan jo godt være, at CO2-aftrykket er højere ved produktionen af glasflasker og alu-dåser, men de kan trods alt indgå i et cirkulært loop. Hvis fibrene degraderer, stopper det så ikke det cirkulære materialeflow for fiberflasker?

»Som sagt så bliver fibre degraderet og vores mål er klart på sigt at finde en metode til at bruge genanvendte fibre til nye fiberflasker. Men i dag er vi nødt til at bruge virgine fibre, fordi vores impulse drying technology er ret sensitiv over for kvaliteten af de fibre, du anvender. Teknologien er ikke moden nok til at vi kan rode med flere parametre endnu,« svarer Simon Boas Hoffmeyer og tilføjer:

»Over tid ser vi også på at bruge andre fibre end træfibre på at lave flaskerne. Der er flere kandidater, men når vi laver noget, der er så nyt og svært, så starter vi med den mest simple løsning.«

En indbygget stopklods 

Fordi PEF kan indgå i et regulært genanvendelsesflow, så giver det materialet en fordel i forhold til mange andre bioplastpolymerer. De bionedbrydelige plastpolymerer har nemlig den markante ulempe, at de kontaminerer plastgenanvendelsesflowet. Det gør PEF ikke, men faktisk kan den i en vis udstrækning kaldes for bionedbrydelig alligevel, fortæller Simon Boas Hoffmeyer:

»Vi kommer ikke til at gå ud og råbe højt om det, men der er faktisk endnu en fordel ved PEF. Hvis nu en fiberflaske – ved et uheld – havner ude i naturen, så kan den rent faktisk godt nedbrydes over tid uden at blive til mikroplast. Grunden til at vi ikke går ud og siger den er bionedbrydelig, det er, at man hurtigt løber ind i problematikken med certificeringer.«

En anden årsag til, at Carlsberg ikke kommer til at signalere det bionedbrydelige aspekt over for forbrugerne er, at fiberflasken skal indsamles og genanvendes. Hvis forbrugerne får indtrykket af, at det er harmløst at efterlade den i naturen, så ville det kunne spænde ben for genanvendelsesaspektet. Derfor skal denne egenskab snarere ses som en »fail safe«. Desuden viser Avantiums egne undersøgelser, at selvom PEF degraderer langt hurtigere end PET, så tager det stadig mellem 250 og 400 dage ved 58 grader for materialet at degradere fuldkommen.

I er jo en stor spiller i Bryggeriforeningen og deraf også Dansk Retursystem, som I vil have de her fiberflasker til at indgå i. Men hvordan kommer det til at øge kompleksiteten i systemet? Det er jo en helt ny materialetype, som I taler om at introducere.

»Det er klart, at Dansk Retursystem bliver en af vores kernesamarbejdspartnere i det her. Vi kommer ikke til at lancere noget i stor skala, før vi har klappet det af med alle de vigtige spillere, der er – herunder de forskellige retursystemer,« svarer Simon Boas Hoffmeyer og fortsætter:

»I sidste ende udgøres afgifterne for retursystemerne jo af hvor komplekse emballagerne er – og hvis vi så ender med at skulle betale en anden pris for fiberflaskerne, fordi skalaen er en anden end for dåserne, så må vi jo tage det med i vores overvejelser.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
31. august kl. 00:07

PEF er lige så lidt nedbrydelig som PET og løser altså overhovedet ikke problemerne som brugen af PET og andre former af plast har skabt: plastsuppen og mikroplast. Det er lige meget at det er en bioplast.