Fremtidens bæredygtige plastemballage – hvad betyder det?

Kan emballage genbruges igen til samme formål ved at udvikle en infrastruktur og designe den til dette? Eller giver det bedre mening at genanvende de plastressourcer, som emballagen består af? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som aktører i branchen bør forholde sig til, skriver Christina Busk fra Plastindustrien.
Brødtekst

Den 29. september skulle vi have afholdt konferencen Fremtidens bæredygtige plastemballage i forbindelse FoodTech-messen i Herning, men som desværre nu er blevet aflyst pga. den stigende coronasmitte.

På talerlisten var bl.a. Arla Foods, Faerch, Sky-Light, AVL A/S, Københavns Kommune og BEWi Synbra, som alle har aktuel og konkret erfaring med at gøre plastemballage mere bæredygtig.

Men selvom coronasituationen foreløbigt er kommet i vejen for konferencen, så skader det ikke at stille spørgsmålet, hvad betyder bæredygtig plastemballage i praksis?

Det betyder i bund og grund, at alle som har med emballage at gøre, skal have det samme formål: at få nye emballager ud af de gamle.

Der må ikke sås tvivl om, at en emballage først og fremmest skal bevare dens primære funktion. Hvis emballagen fx er pakket om et kilo gulerødder, så er det essentielt, at emballagen sørger for, at gulerødderne ikke bliver bløde og dårlige alt for hurtigt.

Samtidig skal emballagen selvfølgelig være fremstillet, så den ikke udsætter forbrugerne for nogle sundhedsmæssige risici. Når det er sagt, så er det vigtigt at have fokus på genbrug og genanvendelse.

Design til genbrug og genanvendelse

Hvis det skal lykkes at genanvende vores emballager til nye emballager, så kræver det en indsats fra os alle – og det gælder lige fra designfasen til genanvendelsen.

Når emballagen designes, er der mange forskellige beslutninger at træffe ikke mindst ift. valg af farve, materiale, mærkning og lim, som alle har stor betydning for genanvendelsesmulighederne.

For at gøre den proces nemmere og mere gennemskuelig har Plastindustrien – i tæt samarbejde med flere af konferencens oplægsholdere – taget initiativ til at udvikle: Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere.

Det er vigtigt for mig at understrege, at emballage ikke skal ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande. Derfor er det afgørende, at emballage i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et kredsløb.

Grønt design kan ikke stå alene

Et bæredygtigt produktdesign får os dog ikke alene i mål med ambitionen om, at emballager skal blive til nye emballager – her spiller sorteringsfasen nemlig en stor rolle.

Når der bliver brugt genanvendt plast til at fremstille nye emballage, så spares der store mængder CO2 samtidig med, at der bliver skabt nye grønne arbejdspladser. 40% af det europæiske plastforbrug går til netop plastemballage og det er derfor vigtigt, at vi får plasten fra husholdningsaffaldet ind i nye emballager.

Men, det kræver, at der kommer fokus på at få en høj kvalitet ud af genanvendelsen. Det er både i sorteringen hos forbrugerne, på sorteringsanlæggene og hos genanvendelsesvirksomheden. Vi skal med andre ord væk fra tankegangen om at indsamle store mængder blandet plast mikset med alt muligt andet og i stedet have fokus på slutproduktet: kvalitetsråvarer.

Vores tankegang skal vendes om, så vi starter med at finde ud af, hvordan vi får en god genanvendt råvare ud af emballagen igen. En råvare som efterspørges af emballageproducenterne.

Jeg vil vove den påstand, at det også vil give mere forståelse og incitament til sortering hos borgerne, hvis de bliver bevidste om, at deres sorterede affald finder vej til supermarkedernes kølediske i form af nye emballager. Men borgerne hverken kan eller skal klare det alene.

Der findes heldigvis også sorteringsteknologier, som langt hen ad vejen kan medvirke til at øge kvaliteten. De eksisterende teknologier har deres begrænsninger – derfor er der behov for at supplere med nye teknologier.

Heldigvis er der også lovende nyt i form af fx digitale vandmærker og robotgenkendelses-teknologier. Det er to af de sorteringsteknologier, som vil kunne sortere fødevareemballager fra, så de kan anvendes til fødevareemballager igen.

Endelig har genanvendelsesvirksomhederne også arbejdet intenst på at få kvalitetsplastråvarer, som kan sælges til nye emballager ud af husholdningsaffaldet igen. Et stærkt eksempel er hos Aage Vestergaard Larsen, som har udviklet en teknologi til at løse netop denne knude.

Vigtigt med et ambitiøst producentansvar

Vejen til fremtidens bæredygtige plastemballage går også via et ambitiøst producentansvar for emballage, der træder i kraft 2025.

Hvis det kommende producentansvar ikke kun skal være en pengemaskine på 1,5 mia. om året, så skal vi tænke os om, når det bliver politisk implementeret.

Jo bedre vi designer emballagen, jo højere værdi får plasten i genanvendelsesøjemed. Det skal afgifterne til producentansvaret selvfølgelig afspejle, så det skaber incitament til design til genanvendelse. Samtidig er det vigtigt at anvende genanvendt plast i emballagerne, og det skal producentansvaret også præmiere.

Hvis både virksomheder, forbrugere og politikere trækker i samme retning, så er jeg ikke i tvivl om, at fremtidens plastemballage bliver langt mere bæredygtig. Vi er i hvert fald godt på vej.