Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) sammen med Arlas landedirektør Helle M. Petersen og miljøminister Lea Wermelin (S).
Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) sammen med Arlas landedirektør Helle M. Petersen og miljøminister Lea Wermelin (S).

Foto : Simon Freiesleben

Forsigtig udrulning af ny affaldsfraktion: Kun 10 kommuner klar til at hente mælkekartoner

Kommuner på stribe har måtte melde pas til kravet om, at der fra denne sommer skulle sorteres mad- og drikkekartoner. På Frederiksberg er man dog i gang, og det blev markeret

På en regnvåd mandag blev udrulningen af en ny affaldsfraktion markeret på Frederiksberg, hvor miljøminister Lea Wermelin (S) sammen med Frederiksbergs borgmester Simon Aggeesen (K) og Arlas landechef Helle M. Petersen fortalte om den sortering af mad- og drikkekartoner, som henover sommeren skulle have været udrullet i hele landet.

Den store nationale sommerudrulning af den nye affaldsfraktion blev imidlertid ikke til nogen decideret solstrålehistorie, da blot 11 kommuner var helt klar med henteordninger for mad- og drikkekartoner forud for tidsfristen den 1. juli. Det drejer sig om Fredericia, Randers, Svendborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted, København og Frederiksberg.

Det skal dog nævnes, at en række kommuner har udført delvise udrulninger af ordningen eller etableret bringeordninger. Eksempelvis meddeler Københavns Kommune, at der er udrullet en henteordning for kartonaffald for op mod 90 procent af boligerne i kommunen, hvilket gør det til den kommunale ordning, der dækker flest borgere. Men ifølge DR viser en aktindsigt, at 72 af landets 98 kommuner har bedt om dispensation til at udskyde sortering af mad- og drikkekartoner.

På trods af den noget forsigtige start på udrulningen af sorteringsordninger for mad- og drikkekartoner, så valgte miljøminister Lea Wermelin at være optimistisk og se glasset som halvt fyldt snarere end halvtomt:

»Vi skal i gang med at sortere i de 10 fraktioner i hele landet. Da vi besluttede det for lidt mere end et år siden, var der kun én kommune, som sorterede kartoner. Vi er ikke nået helt i mål med alle kommuner endnu, men i dag er der mere end en million borgere, der rent faktisk sorterer kartoner. Så på den måde har vi allerede flyttet Danmark langt.«

Hellere en god end en hurtig ordning

Også Arlas danske landechef foretrak at se situationen på den lyse side, da WasteTech fik muligheden for at spørge hende, om hun var skuffet over, at kun 10 kommuner havde nået at overholde tidsfristen for at etablere affaldssortering af de mælkekartoner, som virksomheden sender ud på markedet.

»Vi kunne godt sidde tilbage og være skuffede. Det er der ingen tvivl om. På den anden side tror jeg også, at hvis vi sætter os tilbage og vender mundvigene nedad, så skaber vi ikke incitament til at få flere med. Vi skal hellere se de 10 som foregangskommuner for de andre,« fortalte Helle M. Petersen og fortsatte:

»Man kan også forestille sig, at hvis alle kommuner havde implementeret alle de nye fraktioner på én gang, så kunne det nemt gå i hårdknude. Så ja – det havde været fedt for os, hvis det hele havde været oppe at køre på samme tid, for vi har investeret rigtig meget i at komme hertil. Men på den anden side, så ville det også kræve forandringer ude i husstandene. Og det tager bare tid. Derfor håber jeg på, at vi om fem år vil se, at det er gået rigtig godt med at få det her implementeret, fordi vi har fået testet det godt af.«

Frederiksbergborgmesteren svarede for sin kommunes vedkommende, at han var stolt af, at det var lykkedes at nå at blive klar med den nye affaldsfraktion op til sommerens tidsfrist:

»Der er flere forhold, der gjorde, at vi kunne komme hurtigt i gang. Vi var allerede langt fremme, da de nye nationale affaldsregler kom, fordi vores borgere har et udpræget ønske og en forventning om, at vi går foran som ressourcestærk kommune. Derfor anså vi det også som vores pligt som klimaambitiøs kommune at tage udfordringen op og levere til deadline,«

I har valgt at indsamle kartonerne sammen med plastaffaldet. Hvordan kan det være?

»Der ligger på den ene side et hensyn om at sørge for, at vi får sorteret affaldet og på den anden side sørge for, at vi gør det på en måde, hvor vi pladsmæssigt bruger vores ressourcer korrekt. På Frederiksberg er vi Nordeuropas tættest befolkede kommune og derfor skal vi også tænke over, hvor mange containere vores borgere skal have stående,« lød svaret fra Simon Aggesen.

Affaldspiktogrammer på alle mælkekartoner

Ifølge Arla er potentialet for genanvendelse af mad- og drikkekartoner i Danmark stort. Hvert år sender mejerivirksomheden op mod 167 millioner kartoner på markedet fyldt med yoghurt- og mælkeprodukter, hvilket svarer til en samlet mængde på 37.400 tons om året, som nu kan hives ud af forbrændingsanlæggenes ovne og i stedet anvendes til produktionen af nyt pap eller bølgepap.

For at hjælpe den nye sorteringsordning på vej og gøre det let for forbrugerne, så har Arla annonceret, at de vil begynde at forsyne kartonerne med et piktogram, som markerer, at de tilhører den nye affaldskategori »mad- og drikkekartoner«.

Ifølge Helle M. Petersen tjener det et dobbelt formål – det skal både gøre det lettere for borgerne at lære den nye fraktion at kende, men samtidig kan det også lægge et »positivt pres« på kommunerne for hurtigt at komme med på ordningen.

»Når vi går ud og sætter affaldspiktogrammer på vores emballager, så kommer det automatisk til at sætte pres på kommunerne. Nu kommer forbrugerne hver eneste morgen til at kigge på deres kartoner, hvor de kan se, at de kan affaldssorteres – og så skaber det forhåbentlig også en forventning hos borgerne om, at de skal have et sted og aflevere dem,« fortæller landechefen og tilføjer:

»Det kommer vi jo også til at kigge på, når vi bor i kommuner, som ikke er i gang endnu. Og forhåbentlig kan det hjælpe med, at forbrugerne er klar til hurtigt at gå i gang, når deres kommune også tilbyder sortering.«

Det er imidlertid ikke kun mad- og drikkekartonerne, som Arla vil give piktogrammer. Ifølge virksomheden vil alle emballager fra 2022 være forsynet med piktogrammer, der angiver hvilken affaldstype, de skal sorteres som.

Dansk papirfabrik trækker i land: Sætter investering i bero

Der findes i dag intet anlæg i Danmark, der har kapaciteten til at modtage de indsamlede mad- og drikkekartoner med henblik på genanvendelse. I et tidligere interview med WasteTech lød det fra Skjern Paper, at de var interesserede i at bygge et sådan anlæg – men nu har papirfabrikken trukket i land igen.

I et interview med DR fortæller Nikolaj Bjerre Thybo, administrerende direktør ved Skjern Paper, at de mange forsinkelser hos kommunerne i forhold til at udrulle den nye affaldsfraktion betyder, at det på den korte bane vil være en yderst usikker investering at anlægge en ny fabrik til genanvendelse af mad- og drikkekarton:

»Vi har sat det lidt i bero. Langt de fleste kommuner har jo fået sat sortering og indsamling af karton i bero, fordi der er blevet givet så mange dispensationer.«

Derfor er den eneste løsning i dag at sende det indsamlede kartonaffald til genanvendelse i udlandet. På Frederiksberg Kommune ryger kartonaffaldet simpelthen sammen med plastaffaldet til yderligere sortering i Tyskland, hvor de to fraktioner bliver adskilt fra hinanden og kartonen sendt til videre bearbejdelse på tyske papirfabrikker. På sigt håber Simon Aggesen dog, at der også opstår muligheder for genanvendelse i Danmark.

»Det er rigtig vigtigt, at man løbende har fokus på hvad der sker med det affald, som vi samler ind og sikrer sig, at det rent faktisk bliver genanvendt og at man ikke transporterer det forgæves rundt. En af de største begmænd for den enkelte borger er, hvis man gør en stor indsats og man så ser, at det ikke bærer frugt,« fortæller borgmesteren og fortsætter:

»Men der er ingen tvivl om, at det her er den rette retning at gå i, så jeg er sikker på, at vi inden længe vil se, at alle 98 kommuner kommer med på ordningen.«

Også Helle M. Petersen glæder sig til den dag, hvor alle landets kommuner kommer i gang med at sortere mad- og drikkekartoner. Det kan endda være, at det til den tid vil være muligt at droppe den kombinerede indsamling sammen med plastaffaldet, lyder forhåbningen fra Arlas landedirektør:

»Der er ingen tvivl om, at det vigtigste for os er, at det bliver let for forbrugerne. Uden dem bliver det ikke en succes. Når først alle forbrugerne er med, så er jeg sikker på, at det kan brydes op i to fraktioner, for så er affaldsmængden stor nok til at det kan betale sig.«

Nu hvor vi allerede kigger lidt ud i fremtiden, så lurer der jo et udvidet producentansvar i 2025. Hvordan tænker du, at det kan få indflydelse på d en her nye affaldsfraktion i form af mad- og drikkekartoner? Kunne I hos Arla eksempelvis finde på at tage produkterne direkte tilbage til jer selv uden om det kommunale system?

»Det er et rigtig godt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kæmpestort ansvar – også økonomisk. Jeg tror, at det absolut vigtigste i hele den sag er, at der bliver skabt alliancer. Det her er et område, hvor vi simpelthen ikke kan stå alene,« svarer Helle M. Petersen og fortsætter:

»Derfor er udgangspunktet for Arla at få skabt procedurer og systemer i fællesskab med de andre producenter. Hvis det bliver til en kamp om affaldet og om penge, så er jeg ikke sikker på, at det kommer miljøet og forbrugerne til gavn. Derfor er vi gået sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og DagSam (Dagligvarebranchens Samarbejdsudvalg) om forhåbentligt at blive enige om nogle principper om hvordan det praktisk skal håndteres.«

Landedirektøren understreger samtidig, at hun arbejder målrettet på at præge de igangværende forhandlinger i forhold til producentansvaret i en retning af brede samarbejder, som hun mener både vil komme borgerne, virksomhederne og miljøet mest til gavn i sidste ende:

»Når det kommer til bæredygtighed og miljø, så kan vi ikke gå ind og suboptimere på vores egne områder – for så kommer det ikke nogen til gavn. Men der er rigtig mange, der har interesser på området og jeg kan godt blive bekymret for, at alle de mange interesser kommer til at gøre systemet unødigt kompliceret. Så jeg arbejder selv rigtig meget for at skabe brede alliancer og undgå, at arbejdet drukner i papir og rapporter.«

Prøv WasteTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her