Fakta: Sådan vil regeringen privatisere affaldssektoren

Private selskaber skal - uanset at de er 100 % kommunalet ejede - først og fremmest varetage selskabernes interesser.
Importeret affald giver væsentlig højere indtægter end danske affald, som i dag behandles til kostprisen. Ved privatisering vil der skulle sikres overskud.
Det vil i praksis betyde, at man kan risikere ikke at kunne brænde det danske affald, når der er behov for det - fordi der er indgået kontrakter på udenlandsk affald, som naturligvis skal overholdes.
Vi har før set meget store nedbrud på danske forbrændingsanlæg, hvor en stribe andre anlæg så måtte omdirigere brændbart affald til midlertidig deponering for at kunne behandle dagrenovationen løbende.
Hvis nogen tror, at der vil blive etableret private affaldsforbrændingsanlæg, er de godt nok naive. Investeringen er enorm og usikkerheden ved såvel affaldslevering som afsætning af den producerede energi tilsvarende.
Kan man tildele private selskaber fortrinsret til at levere energi, som det idag sker for de kommunale / fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg?
Skal de fælleskommunale anlæg konkurrere med hinanden om affaldet, så nogle af dem kommer til at mangle og andre til at få for meget?
Hvordan vil man tage hånd om spidslastsituationerne, hvor ingen anlæg har overskudskapacitet?
Hvordan vil man håndtere den situation, at de anlæg, som importerer mest affald, rent faktisk vil få større økonomiske muskler til at konkurrere om det danske affald.
De selskaber som i dag har den største overskudskapacitet, vil formentlig blive de rigeste - og ingen interesse have i at hjælpe andre anlæg med deres danske affald, hvis de kommer i knibe.

Og det vigtigste spørgsmål: Hvem tror på, at de påtænkte ændringer har nogen som helst positiv klima- eller miljøeffekt?
Det eneste der sker er følgende: Store udgifter til omlægning, stor usikkerhed om fremtiden og i sidste ende væsentlig større udgifter for de danske husstande, som jo i sidste ende skal betale gildet.