Europa flyder over i tekstilrester, hvis ikke vi udvikler teknologier til genanvendelse

Vi er nødt til at gribe fat i roden af problemet – nemlig den absurde mængde af nyproducerede tekstiler lavet med virgine fibre, skriver tænketanken Tekstilrevolutionen i dette synspunkt.
Brødtekst

I 2025 skal alle EU-lande indsamle tekstiler separat – i Danmark har vi vedtaget at det allerede gælder fra 2022.

Det kommer til at betyde, at vi indenfor EU’s grænser kommer til at svømme i aflagte tekstiler. Tekstiler, som ingen endnu har en skalerbar og økonomisk rentabel løsning til at håndtere.

Gevinst for kreative tænkere

Direktivet fra EU er i vores optik en rigtig god ting.

For det første er der brugt mange ressourcer på at skabe disse fibre, og der er et større udbytte i dem, end den effekt man kan få af at brænde dem eller smide dem på lossepladser som for eksempel i Pakistan.

For det andet opfordrer det til innovation og kreativt virke, da der ligger en økonomisk gevinst for dem, der kan finde og skabe skalerbare løsninger.

Hundetæpper og klude

Ressourcemæssigt giver det mest mening at beholde tøjet som tøj og bruge det igen og igen og igen. Det er uden sammenligning det bedste, vi kan gøre. Derfor er genbrug selvsagt stadig den bedste løsning.

Vi ser, at der løbende kommer flere og flere genbrugskoncepter til verden, hvilket er en god udvikling, som gerne må og skal fortsætte. Jo flere der bruger disse initiativer, jo mere legitimt bliver det at bruge genbrugstøj, og jo mindre tøj skal genanvendes.

På et tidspunkt kan tøjet dog ikke bruges mere, og der er brug for løsninger – nye løsninger. I dag er der allerede nogle systemer og produkter: Der laves klude af lagner, isolering af optrævlede tekstiler, hattehylder til biler af opkradsede og sammenpressede tekstiler – og så må vi ikke glemme hundetæppet.

Problemet er bare, at vi ikke har brug for flere hundetæpper, hattehylder, isoleringsmaterialer og klude. Markederne er mættede eller bedre tjent med andre løsninger.

Vi er i højere grad nødt til at kigge ind i, hvordan tekstilindustrien kan genanvende egne aflagte ressourcer som nye ressourcer, så Jorden kan få en pause fra at lægge ressourcer til produktionen af virgine fibre.

Ensartede fibre

Belgiske Valvan har udviklet Fibersort. En maskine, der kan sortere tekstiler baseret på fiberkomposition. Den kan med infrarødt lys og en optisk scanner aflæse, hvilke fibertyper et stykke tøj er sammensat af, og på baggrund af det sortere det.

Det betyder, at man i stedet for en stor bunke af ukendte og miksede fibre kan få store mængder af samme fiberkompositioner, hvilket ofte vil være et bedre udgangspunkt for innovation og udvikling.

Løsninger findes – i teorien

Der findes allerede systemer og teknologier til at genanvende rene strømme af for eksempel bomuld. Her kan svenske Re:newcell nævnes. De kræver, at inputmaterialet er 97 procent ren bomuld.

Genanvendelse af ren polyester er også mulig, men processen er mere kompliceret end at bruge flasker, som ellers er det, der vinder frem i øjeblikket.

Udfordringen ved at genanvende polyesterfibre er, at de kan være farvet på flere forskellige måder, og at nogle indfarvningsmetoder komplicerer genanvendeligheden yderligere. Sveriges forskningsinstitut Rise er en af dem, der forsker i, hvordan dette kan lade sig gøre.

De stykker tøj, der er lavet af blandede materialer – for eksempel en sweatshirt lavet af 20 procent polyester og 80 procent bomuld, kan i teorien også løses. Danske Textilechange er en blandt flere, der har knækket koden i laboratoriet. De kan dele de to fibre fra hinanden, så de kan genanvendes på hver deres måde efterfølgende. Det store her er at komme fra laboratorium til industriel skala.

Problemet, genanvendelse ikke løser

Der er altså spændende løsninger derude og flere på vej, men det bliver hverken i dag eller i morgen, at det hele er klar i den skala, der er nødvendig for at vi undgår oversvømmelsen af sure sokker, dårligt produceret polyestertøj og oprigtigt udtjente tekstiler.

At blive gode til at rydde op og genanvende er heller ikke løsningen på EU’s kommende syndflod af tekstilaffald.

Vi er nødt til at gå til roden af problemet: Den absurde mængde af nyproducerede tekstiler lavet med virgine fibre. Vi er nødt til at se på, hvordan vi undgå at skaber disse store bjerge af affald i første omgang.

Løsningerne skal skabes i synergien mellem forbrugere, brands og lovgivere. Alle har et ansvar hver især:

Forbrugerne

  • Skal lære at finde tøj, som de ønsker at bruge, til det er slidt op.
     
  • Skal stille krav til brands omkring de fibre, de bruger, og hvordan de er anskaffet.
     
  • Skal bruge mere genbrugstøj. 

Brands

  • Skal tage medansvar i udviklingen af genanvendelsesteknologier.
     
  • Skal producere tøj, der kan holde længere, både teknisk, fysisk og emotionelt.
     
  • Skal benytte forretningsmodeller, der ikke er en forlængelse af producér-forbrug-smid-væk-modellen.

Lovgivere

  • Skal give bedre forhold for brands, der producerer fra post-consumer tekstiler.
     
  • Skal implementere udvidet producentansvar med Frankrig som inspiration.
     
  • Skal skabe puljer til genanvendelsesprojekter.
Tekstilrevolutionens impact-guide til anskaffelse af nyt tøj
Illustration: Tekstilrevolutionen