Er det pengene værd at sende hele glasflasker til genbrug? Hovedstadskommunerne er uenige

Er det pengene værd at sende hele glasflasker til genbrug? Hovedstadskommunerne er uenige
Illustration: magann / BigStockPhoto. Se større version
I Københavns Kommune indsamles der stadig hele flasker til genbrug, men i Vestforbrændingskommunerne har man vurderet, at indsatsen og omkostningerne ikke står mål med miljøgevinsten.
16. november kl. 06:00

Derouten for den danske flaskegenbrugsbranche har været både hurtig og nådesløs. I 2009 blev der skyllet og genbrugt cirka 91 millioner hele glasflasker. I dag ligger tallet på blot omkring 10 millioner.

De fleste kommuner har efterhånden droppet indsamling af hele flasker til genbrug og indsamler i stedet de nedknuste skår til genanvendelse. Her skal det påpeges, at Miljøstyrelsen vurderer, at den reelle genanvendelse af glasemballager ligger på 79 procent.

Glasset bliver altså stadig indsamlet og behandlet, men metoderne har ændret sig. Dog ikke alle steder. I Københavns Kommune har man valgt at bevare indsamlingen af hele flasker og kommunen står i dag for leveringen af omkring 60 procent af de flasker, der skylles på Kroghs Flaskegenbrug, som er landets eneste tilbageværende flaskeskylleri.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
#1
Finn Langgaard
16. november kl. 17:38

Det kan være svært at forstå, at det er billigere at levere glasskår end hele flasker. I Fredensborg Kommune er gebyret til ordningen for flasker og glas blevet omtrent 3 doblet efter etablering af husstandsindsamling. Konklusionen er derfor, at det må være billigere at indsamle i kuber og via gebrugspladsen, som vi har gjort i snart 40 år end at indsamle med komprimatorbil fra den enkelte husholdning.

Da de stadig indsamles i kuber fra ca. 60 % af boligerne, men prisen er steget for alle, er den reelle stigning betydeligt større ved individuel opsamling. Det skyldes ikke kun de øgede omkostninger, men også den ændrede afsætningspris. Fra at være beskedent positiv, er den blevet væsentlig negativ via omlastning, øget transport og forsortering med et betydeligt tab af kvalitet og mængde inden anvendelsen.

Hvis man skal vurdere omkostningen, er det ikke nok at regne på dele af operationen - alle dele skal med for at få et sammenligneligt resultat. Og jo flere parcelhuse med egen opsamling, jo dyrere vil det være - såvel økonomisk som klimamæssigt.

Det helt store spørgsmål er jo, hvad det koster pr. sparet CO2. Hvis ikke besparelser på klimabelastningen regnes ind, vil der kun være økonomien i selve ordningen tilbage - og det giver et helt misvisende regnestykke.

Ved den statslige beslutning om husstandsindsamling har der været begrænset viden om de praktiske følger af denne ændring - og beslutningen er truffet på et mildest talt fejlagtigt grundlag. Men naturligvis primært ud fra et ønske om at få større mængder, så genanvendelsesprocenten blev øget - uanset konsekvensen for klimaet.

Forsiden