Emballageaffald koster samfundet 2,3 milliarder om året

Emballageaffald koster samfundet 2,3 milliarder om året
Illustration: Memoryman / BigStockPhoto. Se større version
En ny rapport fra Miljøstyrelsen har kortlagt mængderne af emballageaffald og omkostningerne med at håndtere dem i det nuværende affaldssystem forud for etableringen af det udvidede producentansvar for emballager.
1. juni kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Hvad kan man egentlig få for 2,3 milliarder kroner? Man kan eksempelvis finansiere en grøn aftale, der sikrer udskiftning af omtrent 200.000 olie- og gasfyr – eller 11 procent af Storebæltsbroen ifølge den bekvemme omregner Journalistenheder.

Ifølge en ny rapport for Miljøstyrelsen som Cowi har udarbejdet, så er 2,3 milliarder kroner også det, som regningen for at håndtere danskernes emballageaffald vil løbe op i årligt i 2025. Et signifikant større beløb end de 1,5 milliarder, som Deloitte i 2019 vurderede emballagebehandlingen til at koste årligt.

Det er relevant at undersøge, hvad håndteringen af emballageaffald koster, fordi 2025 er året, hvor Danmark som bekendt skal indføre et udvidet producentansvar for emballager – et initiativ der forventes at sende regningen for bl.a. affaldshåndteringen videre til de ansvarlige producenter.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
#2
Finn Langgaard
1. juni kl. 23:19

Afsnittet efter tabel 9:

"En interessant konklusion fra Cowi-rapporten er, at ingen indsamlede emballagefraktioner på nogen måde kan levere afsætningspriser, der modsvarer indtægterne til at samle dem ind. Forfatterne bag rapporten skriver blandt andet, at:"

Mon ikke der er tale om udgifter?

#3
verified_user
editor
Simon Freiesleben
2. juni kl. 10:17

Du har helt ret. Fejlen er rettet nu. Mvh Simon Freiesleben

#1
Finn Langgaard
1. juni kl. 23:13

Man regner på udgifterne til indsamling, men glemmer tabene i energisystemerne. De mængder, som med fordel kunne være brændt og energiudnyttet, skal jo erstates af andet brændsel. Så vi skal ikke kun betale dyrt for at sortere affaldet, men vi skal også betale mere for varme og el, fordi der nu skal købes brændsel, hvor affaldsforbrændingsanlæggene før fik betaling for at modtage affald med stort energiindhold.

Det værste er imidlertid, at man helt åbenlyst bilder sig selv ind, at de indsamlede mængder reelt bliver genanvendt. DET GØR KUN EN LILLE DEL, resten bliver alligevel brændt - blot på andre anlæg. Det sker fordi genanvendelsen reelt er en meget dårlig forretning, når vi taler om plast, fødevarekartoner og tekstiler.

Pap og karton er fint at genanvende og kan afsættes, men indsamling ved husstandene er så omkostningstungt, at det fjerner enhver fordel ved genanvendelsen.

Og når vi taler om fraktionen Flasker og glas, giver husstandsindsamling en langt ringere genanvendelse end den traditionelle indsamling via kuber. Teoretisk vinder vi ved husstandsindsamling en lille smule for så vidt angår indsamlede mængder, men kvaliteten heraf er væsentligt ringere og og enhver form for genbrug forsvinder. Samlet set er den ændrede indsamling derfor ringere end den tidligere - uanset hvordan man regner.

Forsiden