Efter eksplosion: Pyrolysefirma lukker fabrik

eksplosion
Illustration: Morten Munk Andersen. Se større version
De rigtige fabrikker er alligevel snart klar. Så der er ingen grund til at genstarte prototypen, der nedbrændte efter en eksplosion.
28. oktober 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Waste Plastic Upcyclings (WPU), der gennem pyrolyse omdanner plastaffald til olie, kommer ikke til at genoptage arbejdet på sin fabrik i Egebjerg i Odsherred Kommune efter en eksplosion i begyndelsen af oktober.

Det har ledelsen besluttet, oplyser bestyrelsesformand Niels Stielund.

Store dele af fabrikken brændte ned for små tre uger siden efter en eksplosion, der ifølge undersøgelser var forårsaget af forkert betjening af en roterovn, der blev anvendt til pyrolyse.

WPU brugte fabrikken som prototype for tre større fabrikker, der skal opføres forskellige steder i landet de kommende år. Og arbejdet med at etablere en af de nye fabrikker er så fremskreden, at det ikke økonomisk kan svare sig at genopbygge pilotfabrikken i Egebjerg.

»Det har hele tiden været planen, at når vores nye fabrik i Fårevejle stod klar, skulle fabrikken i Egebjerg tages ud af drift. Nu tager vi den så ud af drift tidligere, fordi det ikke kommercielt hænger sammen at skulle starte op igen,« siger Niels Stielund.

Med lukningen af fabrikken i Egebjerg imødekommer WPU et ønske fra bekymrede borgere og byrådet, der ellers kunne blive svært at få opfyldt.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Freya Grossmann
29. oktober 2021 kl. 12:55

Hej Wastetech

Kunne I undersøge mere om denne type virksomheder, og hvordan de kan indgå i den grønne omstilling.

Fx hvor grøn er processen egentlig? Der kræves et meget højt energiforbrug til pyrolysen. Så hvordan ser miljøregnskabet ud? Både når olien bruges til ny plast - eller som brændstof. Det er jo ikke cirkulær - men lineær - økonomi, når det bruges som brændstof. Og der sker jo en downcycling, når 2 kg olie bliver til 1 kg plast - som så bliver til endnu mindre olie.

Hvilke typer plast kan/vil de modtage? Det mest interessante er jo at afsætte dét til dem, som ingen andre vil have:

  • plast fra husholdninger, hvor der kan være fejlsorteringer
  • Beskidt plast, fx folier (ensillageplast fx)
  • skumgummi med polstring, fx havehynder og skummadrasser
  • chipsposer og andre kompositter
  • blandet plast - og plast blandet med andre materialer, fx reject fra sortering af anden plast, plastfolier fra mad- og drikkekartoner eller elektronikskrot.

Hilsen Freya

#2
verified_user
editor
Simon Freiesleben
1. november 2021 kl. 09:38

Hej Freya

Ja, det er helt klart på tegnebrættet, at vi skal kigge nærmere på de her pyrolyseanlæg og kemisk genanvendelse lidt mere generelt. Det bliver der fulgt op på :-)

KH Simon Freiesleben, redaktør på WasteTech