Opgravning af sejlrender er en nødvendig del af vedligeholdelsen af både industri og lystbådshavne
Opgravning af sejlrender er en nødvendig del af vedligeholdelsen af både industri og lystbådshavne

Foto : Henrik Hansen/WikiMedia Commons

Dumpning spreder »død og ødelæggelse« på havbunden: Minister indkalder til drøftelser

Hvert år dumpes flere millioner kubikmeter bundmateriale fra fjorde og havne direkte i havet. Det er nødvendigt for havnene at komme af med materialet, men fremgangsmåden har store konsekvenser for det lokale havmiljø.
Kolding Kommunes planer om at bygge en helt ny havnebydel kaldet Marina City har gjort byen til en fjende for miljøforkæmperne.
Vil du have fuld adgang til WasteTech?
Sådan forvaltes klapning i Danmark
  • Inden Miljøstyrelsen giver tilladelse til at dumpe opgravet sediment, høres Fiskeristyrelsen, Søfartsstyrelsen og sågar Slots- og kulturstyrelsen for at afklare, om klapningen kan få indflydelse på sejlads, fiskeri eller fortidsminder i havet.

  • Ansøgeren skal selv undersøge klapningens miljøkonsekvenser, men Miljøstyrelsen skal også foretage en vurdering. Her bruger Miljøstyrelsen blandt andet de såkaldte aktionsniveauer. Hvis indholdet af giftige stoffer i sedimenterne ligger over det øvre aktionsniveau, må det ikke klappes, men skal i stedet deponeres på land.

  • Niveauet er fastlagt ud fra viden om farlige stoffer og andre landes grænseværdier. Desuden har man valgt at afveje beskyttelsen af havmiljøet mod havnenes økonomi. Det er altså ikke tale om et rent hensyn til miljøet.

Kilde: Miljøstyrelsen