Stena Nordic Recycling Center.
Stena Nordic Recycling Center.

Foto : Stena Recycling

Design- og vaneændringer skal hjælpe genanvendelse af besværlig plastfolie på vej

Onlinesupermarkedet nemlig.com og Stena Recycling har indgået et samarbejde om behandling og genanvendelse af 50 ton LDPE-plastfolie fra 2020. Processen starter allerede ved designet af plastposerne, der fremover skal være nemmere at genanvende.

Ved Sveriges sydlige vestkyst ligger byen Halmstad, der er en gammel og idyllisk købstad med knap 60.000 indbyggere, en række velforsynede kunstmuseer og med velbesøgte turiststrande. Og så er byen hjemsted for et af Europas mest moderne anlæg til sortering og behandling af affald til genanvendelse.

Igennem de seneste år har genindvindingsfirmaet Stena Recycling investeret mere end en milliard svenske kroner i Stena Nordic Recycling Center. Det har blandt andet gjort firmaet i stand til at håndtere selv mere besværlige fraktioner såsom blød plast og plastfolie effektivt.

»I Stena Recycling forsøger vi hele tiden at udvide vores forædlingsproces på alle ressourcer, vi har med at gøre. Det er lige fra pap og papir til metal og selvfølgelig plast. Vi udvider hele tiden vores forædlingsproces, således at vi kan lave råvarer ud af det affald, vi indsamler,« fortæller Søren Keller, som er produktchef hos Stena Recycling.

Man hører ellers ofte, at plastfolie er et meget svært produkt at genanvende. Hvad er det, som I gør anderledes?

»Først og fremmest skal man skelne mellem forskellige typer af folie og hvor de kommer fra. Der er kæmpe forskel på business-to-business og på det fra husstandene. Det vi har fokuseret på, det er at gå efter den højeste kvalitet, som vi kan få fat i – og den kommer altså fra industrien og detailhandlen,« svarer Søren Keller.

Søren Keller fortæller, at plastaffaldet fra husstande er mindre attraktivt, fordi det ofte er beskidt, og fordi indsamlingen og sorteringen ude i de danske kommuner er for uensartet. Derfor er virksomheden mere interesseret i partnerskaber med private virksomheder, da det er nemmere at styre, hvad de får ind på den måde.

Et af de nyeste samarbejder, som Stena Recycling har indgået, er med onlinesupermarkedet nemlig.com. Ambitionen er, at nemlig.com skal aflevere 50 ton plastposer til Stena Recycling i 2020. Det vil være en fordobling af den nuværende mængde plast, som nemlig.com indsamler og sender til behandling hos værket i Halmstad.

Men indsamlingsprogrammet er stadig et work in progress og har kun kørt i ét år, fortæller Mikkel Pileman, kommerciel direktør i nemlig.com.

Genanvendeligheden afhænger af kvaliteten

Ifølge Søren Keller gør Stena Recycling ikke noget radikalt anderledes end andre, selvom de selvfølgelig anvender den nyeste og mest moderne teknologi til genanvendelse af ressourcer. Plastfolien kommer igennem en proces, hvor den først inspiceres og sorteres yderligere manuelt.

Herefter bliver den nedbrudt i mindre stykker, sektionsvasket, tørret, filtreret og kørt gennem en extruder. Til sidst kommer det nedbrudte plastgranulat ud og bliver lavet til små perler, der kan indgå som råmateriale i nye produktioner.

Stena råmateriale
Sådan ser slutproduktet ud, når den klare plastfolie er blevet bearbejdet til nyt råmateriale på Stena Nordic Recycling Centre i Halmstad.
Illustration: Stena Recycling

»Det væsentlige – og det, som måske er anderledes end hos andre – er, at vi går virkelig meget op i kvaliteten på de produkter, vi genanvender. Vi holder produkterne indenfor samme familie og holder renhed i fraktionerne. Det vil jeg godt slå et slag for, for det er virkelig vigtigt. Hvis plasten skal kunne bruges igen og igen, så skal den ikke blandes – selv ikke indenfor samme polymertype.«

Det betyder også, at LDPE-folie ikke bare er LDPE-folie hos Stena Recycling. Folien defineres og sorteres yderligere, alt efter hvor klar den er. Det er nemlig især den klare folie, som er interessant at genanvende, da den kan anvendes til alle typer og farver folie. Jo mørkere plastfolien er, desto mere begrænset er dens anvendelsesmuligheder.

Der findes en række branchestandarder, når man taler man om, hvor klar LDPE-folie er. Den reneste fraktion er 100 procent klar, og så hedder det ellers 98/2, 95/5, 90/10, 80/20 og nedefter.

Søren Keller fortæller, at værket i Halmstad lige nu leverer cirka 10.000 ton genindvundet råmateriale fra klar plastfolie årligt med et tab på ganske få procent, fordi de har minimeret spild i processen ved at fjerne alle fraktioner, der ikke 98/2 eller 100 procent klar folie.

Hvad gør I så med den farvede folie, som I sorterer fra?

»Jamen, den bliver også genanvendt, den bliver bare lavet til farvet folie hos en anden fabrik, der laver mørk folie. Det er ikke, fordi den blandede folie er af dårlig kvalitet nødvendigvis, men den er bare farvet og lever ikke op til vores standarder. Hvis du kun går ned på 90/10 eller 80/20, så bliver resultatet mere gråligt. Der har du stadig flere muligheder, bare ikke helt så mange som med den klare.«

To måder at sikre kvalitet på

Stena Recycling arbejder ifølge Søren Keller med en tosporet strategi for at sikre, at de får affald til genanvendelse af høj nok kvalitet. Først og fremmest handler det om at sikre, at de har de rette medarbejdere til at tage imod plasten, når den ankommer til anlægget i Halmstad:

»Det er vigtigt for os, at vi har medarbejdere, der gennemgår og kvalitetstjekker plasten, inden den bliver sendt ind på vores anlæg. Det er deres opgave at fjerne det, hvis de finder nogle urenheder i plasten, så vi ikke ender med at blande vores LDP-folie med PP-folie eller laminat. Det ødelægger nemlig kvaliteten i sidste ende. Men det er klart, at det kræver træning at vurdere, om det er LDPE-, PE- eller laminatfolie – eller om der ligger nogle andre elementer i, der ikke skal være der.«

Stena plastfolie
Grundig sortering helt ned til polymertypens kvalitet er vigtigt, hvis man vil kunne genanvende plasten flere gange, fortæller Søren Keller fra Stena Recycling.
Illustration: Stena Recycling

Men derudover er Stena Recycling afhængige af, at deres private samarbejdspartnere leverer plastaffald i så høj kvalitet som muligt. Og her vi tilbage ved nemlig.com. For selvom de 50 ton plastposer, som firmaet vil levere i 2020, ikke er nogen kæmpe fraktion i det samlede billede, så fremhæver Søren Keller virksomheden som en god samarbejdspartner

»Nemlig.com er lidt en fanebærer ift., hvordan vi kan samarbejde om at gøre detailhandlen mere bæredygtig,« fortæller Søren Keller og fortsætter:

»Vi tager ud og taler med dem om, hvordan vi håndterer de her materialer – og om, hvad vi kan gøre for skabe incitamenter til at adskille den klare folie, allerede før vi modtager den.«

Nyt design med fokus på genanvendelse

Når en kunde modtager sine varer fra nemlig.com, så vil en typisk levering være inddelt i 5-6 forskellige poser. Det skyldes, at kunderne ofte får varer fra forskellige pakkezoner med henholdsvis tør- og kølevarer. Før eksisterede der ingen plan for, hvad der skulle ske med poserne efter levering, og ifølge Mikkel Pileman blev poserne brugt til en lang række forskellige formål:

»Nogle bruger dem som skraldeposer eller til at have vasketøj i. Det er sådan set fint, for så erstatter det noget plast, de alligevel skulle have brugt. Og så er der en del, der sorterer dem, når de afleverer affald. Og endelig er der nogle, der bare smider dem ud i restaffaldet.«

I dag har virksomhedens kunder fået mulighed for at samle poserne sammen og give dem retur til vognmændene, der leverer varer for nemlig.com. Når chaufføren så kommer tilbage til virksomhedens matrikel fra deres rute, så stopper de og indleverer den indsamlede mængde plastposer i de designerede plastcontainere.

Nemlig.com plast
Nemlig.com har ændret deres design af plastposer, så de ikke længere blander polymertyper og laver farvetryk på poserne. Det øger genanvendelsesværdien af poserne.
Illustration: Nemlig.com

»Vi vil gerne sikre, at der bliver taget ansvar for, hvad der sker med plasticposerne. I dag ser man jo, at der er nogle kommuner, hvor det alligevel ryger til forbrænding, selvom borgerne sorterer det og afleverer det korrekt. Der vil vi gerne tage ansvar for at tage det med tilbage, for så har vi kontrol over, at det bliver genanvendt fornuftigt,« fortæller Mikkel Pilemand fra nemlig.com.

Han fremhæver samtidig, at samarbejdet med Stena Recycling har vist virksomheden, at det er vigtigt at få feedback tidligt i processen. De fik nemlig at vide, at de helst ikke måtte blande folietyper eller lave farvetryk på plasten, og det har de taget til sig:

»I princippet ville det være bedre for os at kommunikere noget på vores poser – men for at øge genanvendeligheden har vi nu valgt ikke at trykke noget på poserne, som vi sender ud til vores kunder.«

Stena: Vi vil skabe økonomiske incitamenter til at sortere

Hos Stena Recycling fortæller Søren Keller, at virksomheden nyder godt af den stigende opmærksomhed omkring nødvendigheden af at behandle plast ordentligt. Det har gjort, at det er lettere at overbevise kunderne om selv at sortere og tage ansvar for deres affald, inden det havner hos virksomheden.

»Men hvis vi samtidig kan give dem et økonomisk incitament for at indsamle den klare folie separat, fordi den har højere værdi for os, så begynder det at rykke,« fortæller Søren Keller og uddyber:

»Det, vi har sagt, er eksempelvis, at de skal lade være med at blande den blå og den klare folie. For hvis de allerede ude i virksomheden kan levere den klare folie adskilt, så kan de tjene nogle flere penge på at gøre det. Så det handler om at lave et system, der bedst muligt kan få partnerne aktiveret i forhold til at indsamle og sortere plasten allerede fra første skridt.«

Ifølge Søren Keller ligger markedsprisen på råstoffer til folieproduktion i Europa lige nu på omkring 270 euro pr. ton. Det vil sige cirka 2.000 kroner pr. ton og 2 kroner kiloet.

»Det er jo en positiv værdi, når alternativet – afhængig af hvilken kommune du bor i – er at betale et sted mellem 400 og 650 kroner i forbrændingsafgift. Så er spørgsmålet lige nu, om man hellere vil have to kroner, eller om man vil betale 50 øre? I den sammenligning er to kroner jo en god forretning – især når man taler om at genanvende materialet fra et produkt,« argumenterer Søren Keller og fortsætter:

»Det er jo ikke, fordi vi taler om summer, der kan betale for en herregård. Men det er stadig penge, når man gør det op i mængder på adskillige ton om året. Og det her er jo blot én affaldsfraktion. Hvis man begynder at tænke sådan her med alle ens materialer, der kan genanvendes, så er det jo pludselig rigtig mange penge potentielt.«

Nemlig.com: Det er en udgift for os – men det gør ikke noget

Hos samarbejdspartneren nemlig.com ser man lidt anderledes på regnestykket. Selvom der er en værdi i den sorterede og indsamlede plast, der sendes videre til Stena Recycling, så dækker den ikke udgifterne, der er forbundet med den øgede sorteringsindsats.

»For at sige det diplomatisk så er det en meget begrænset indtægt, som vi får for den plast. Og det er sådan set fint nok, for vi mener stadig, at det er vigtigt at gøre – og vi får god feedback fra vores kunder for at gøre det,« fortæller Mikkel Pileman og fremhæver, at deres opslag på sociale medier med fokus på genanvendelse og bæredygtighed er blandt dem, der skaber allerstørst positivt engagement hos kunderne.

Derfor er han og resten af ledelsen i nemlig.com ikke i tvivl om, at det er den rette strategi at vælge – selvom det altså ikke direkte bidrager positivt til bundlinjen:

»Det er ingen tvivl om, at det her udgør en økonomisk udgift for os. Vi betaler chaufførerne ekstra for den tid, de bruger på det her, og det samme med de plastfolk, vi har måttet ansætte for at varetage indsamlingen og sorteringen ude hos os. Men det er noget, vi har valgt at gøre, fordi vi i direktionen har diskuteret, hvordan vi kan tage mere ansvar, hvilket vi har valgt at gøre.«