De fire hemmeligheder der kan få folk til at sortere mere affald

I dette indlæg fortæller Kristoffer Ravnbøls, Naboskab, om ensretning af affaldsadfærd, kognitiv dissonans og vigtigheden af at få aflivet sejlivede affaldsmyter.
Brødtekst

Affaldssorteringen skal ensrettes i hele det danske land.

Det er godt nyt for folk, der arbejder for at få flere til at sortere affald. Jeg vil her forklare, hvorfor ensretningen er godt fra et adfærdsmæssigt synspunkt.

Samtidig vil jeg gennemgå, hvad kognitiv dissonans er og dele fire hemmeligheder, som du kan bruge, når du skal få flere til at sortere affald. 

Ensretning er godt for hjernen 

En ensretning af affaldssortering, piktogrammer og kommunikation kan skabe mindre forvirring og gøre det lettere for borgerne at sortere korrekt.

Menneskehjernen har hurtigere og lettere ved at bearbejde symboler og farver end tekst og forklaringer. Det kræver ganske enkelt mindre energi.

Det er altså godt for dig og sorteringen, hvis borgerne ikke skal bruge hjerneenergi på at sætte sig ind i forskellige kommuners regler, hvis de f.eks. flytter.

Derfor kan kommuner og affaldsselskaber nu fokusere på det samme farver og piktogrammer der lettere guider hjernen til korrekt sortering.

Konsistensprincippet

En ensretning i hjemmet, i sommerhuset, på arbejdspladsen og i det offentlige rum vil styrke sorteringsadfærd, fordi vi får mulighed for at være mere konsistente i vores handlinger.

Konsistensprincippet kommer fra adfærdsteori og beskriver, hvordan mennesker har brug for at være konsistente i handling og holdning. 

Vi kan bedst lide, når der er en sammenhæng mellem, hvad vi siger, og hvad vi gør. Hvis der ikke er det, så oplever vi ”kognitiv dissonans”. Og det er en lidt ubehagelig følelse, som vi helst vil være foruden.

Derfor kan det både opleves som demotiverende og ubehageligt, hvis du affaldssorterer derhjemme, mens at alt affaldet blandes sammen i dit sommerhus, som ligger i en anden kommune.

...og fire måder at bruge det på

Der er flere måder, hvor du som f.eks. affaldsplanlægger, kan bruge konsistensprincippet til din fordel, for at få flere til at sortere affald.

Det handler kort fortalt om at påvirke og påminde din målgruppe om, at de faktisk gerne vil, kan og allerede sorterer affald. Her kommer fire konkrete tilgange, som du kan bruge: 

1. Fortæl dem, hvad de har sagt eller gjort 

De fleste spørgeskemaundersøgelser peger på, at danskerne gerne vil sortere mere. Det tyder på, at mange danskere har en opfattelse af sig selv, som gode miljøbevidste samfundsborgere, der sortere affald.

Men i en travl og hektisk hverdag, kan den ambition hurtigt drukne i arbejde, børn, oprydning og andre forpligtelser. Men ved at du fortæller borgerne, at de selv har sagt, at de vil sortere mere, så spiller du på konsistensprincippet.

Borgere, der identificerer sig som gode affaldssorterende borgere, vil blive draget imod at være konsistente i handling og holdning for at undgå kognitiv dissonans. 

2. Vis dem, at de allerede gør det.

Når du fortæller borgerne, hvor meget de allerede sorterer affald, så bekræfter du dem i, at de allerede gør det.

Dette kan forpligte og medføre mere sortering, fordi borgerne ubevidst vil forsøge at efterleve konsistensprincippet for at undgå ubehag.

Undgå at fortælle dem, at de skal til noget nyt. Hjernen elsker vaner og modarbejder ofte forandringer. I stedet skal du præsentere jeres nye affaldsordning som en naturlig forlængelse af det borgerne allerede gør - ikke noget nyt, bare lidt mere af det gamle.

Ros samtidig borgerne får deres indsats, for det er ofte mere motiverende end ris.

3. dem til at tage det første skridt

Et kendt adfærdstrick er at stille løbeskoene frem aftenen før, hvis du vil ud og løbe næste morgen.

Så er det første skridt taget, og du gør det lettere at vælge løbeturen frem for snooze-knappen. Da københavnerne skulle i gang med at sortere madaffald, fik de tilsendt en biospand. 

Det første skridt var således allerede blevet taget, og det gjorde den nye adfærd lettere. Det kan også være en fordel at få borgerne til at sortere én fraktion først. Hvis først den vane falder på plads, så er det første skridt taget. 

Herfra vil det føles kognitivt mindre tungt for hjernen, når den skal lære at sortere de andre fraktioner også. 

4. dem til at forpligte sig

Hvis du fortæller alle dine venner, at du er begyndt at løbe om morgen, så forpligter det mere, end hvis du kun står til ansvar for dig selv.

Adfærdsforsøg viser, at hvis du forpligter dig til en handling, så er der større chance for, at handlingen udføres. Jo mere offentligt du forpligter dig, des mere øges chancerne.

Men faktisk kan chancerne øges med noget så simpelt som en underskrift på et stykke papir, der intet reelt indeholder, eller det, at man siger det højt.

Så tænk over, hvordan I kan få borgerne til at forpligte sig på deres affaldssortering.

Bagsiden af kognitiv dissonans

En af udfordringerne er, at kognitiv dissonans også kan få flere til ikke at sortere. Hvis du overbeviser dig selv om, at sortering ikke nytter eller at affaldet alligevel blandes sammen, så opstår der ingen dissonans mellem dit selvbillede, som en god miljøbevidst borger, og det faktum, at du ikke sorterer dit affald.

Derfor er det vigtigt, at vi får aflivet de sejlivede affaldsmyter. Hvis ikke, så kan nogle borgere bruge det som en undskyldning for at komme ud af deres kognitive ubehag.

Ensretningen er adfærdsmæssigt et godt skridt i den rigtige vej. Men der er stadig lang vej. Husk på at mennesker oftest er irrationelle væsner.

Derfor kan symboler, farver og piktogrammer også være bedre end tekst og forklaringer. Derudover kan du bruge konsistensprincippets fire hemmeligheder. Så kan du rykke borgers adfærd i den rigtige retning og hjælpe dem med at forløse deres kognitive dissonans ved at affaldssortere fremfor at tro på affaldsmyter.