Danskudviklet metode kan 'trække' friske råmaterialer ud af vindmøllevinger i én proces

27. april kl. 06:0025
Danskudviklet metode kan 'trække' friske råmaterialer ud af vindmøllevinger i én proces
Her ses en vindmøllevinge fra Vestas Technology på Isle of Wight. Illustration: Rick Tomlinson.
En ny kemisk proces som forskere fra AU og Teknologisk Institut står bag kan nedbryde epoxy, der dækker glasfibre ud af brugte vindmøllevinger i så god kvalitet, at de kan genanvendes til produktion af nye vinger.
Daniel Dan Jørgensen
Daniel Dan Jørgensen

En ny kemisk proces kan bruges til at 'trække' glasfibre ud af brugte vindmøllevinger i så god kvalitet, at de kan genanvendes til produktion af nye vinger.

Når det kommer til den grønne omstilling, skal der bygges vindmøller og masser af dem.

Derfor er det et stort problem, at et af hovedkomponenterne i en vindmøllevinge er såkaldte fiberforstærkede epoxykompositter, der er meget svært nedbrydelige.

Læs hele artiklen

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Få prøveabonnementLog ind
IDA-medlemmer og PLUS-abonnenter kan gratis læse op til 6 artikler om måneden. Maks. 1 artikel pr. PRO-medie.
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
25 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
Vermund Rust Christensen
27. april kl. 23:06

Som tidligere udviklingsingeniør i Rockwool med ansvar for smelte-råmaterialer ser jeg ikke nogen principielle problemer med at gensmelte fibrene eller hele kompositten og fremstille nye fibre deraf. Forudsætningen er, at sammensætningen af gløderesten ligger tilstrækkelig tæt på den ønskede nye fiberkemi og ikke indeholder ikke-smeltelige fragmenter, som vil ødelægge spinne anlægget. Resinen og kulfibre vil bidrage med energi til smeltningen og glasset i fibrene er uden glødetab og det nedsætter behovet for kalk og soda, som bruger meget energi når carbonaten skal dekomponeres. At bruge genbrugsglas i smelteprocessen er primært et spørgsmål om overblik og gode analyser af råvare blandingen, så man kan opretholde den ønskede smeltekemi. Glasuld nu Isover i Vamdrup omsmelter store mængder vinduesglas i deres proces og sparer derved meget store mængder energi, samt øger smeltehastigheden i ovnen fordi mængden af kvartssand kan reduceres betydeligt ved tilsætning af affaldsglas. Det samme må gælde for de glas fibre, som bruges til armering af møllevinger og lystbåde.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
22
Peter Nielsen
28. april kl. 14:52

ser jeg ikke nogen principielle problemer med at gensmelte fibrene eller hele kompositten og fremstille nye fibre deraf.

Tak for denne afklaring! 😊 Tilbage står så spørgsmålet; Hvorfor sker dette ikke i dag? For dyrt? Jeg ser ingen problemer i at brugt glasfiber findeles til sand og kommer tilbage i naturen hvis det er rent. Resinen er tilsyneladende også ganske ufarlig at håndtere.

At nedgrave vindmøllevinger virker vanvittigt, lige som i øvrigt al anden deponering, af ikke-naturligt forekommende råmaterialer i jorden.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
23
Jan Heisterberg
28. april kl. 18:49

Nu har dette udartet til en lang debat, og jeg forholder mig ikke til spørgsmålet om hetz eller ikke-hetz.

Det konkrete svar på dit spørgsmål er vist, at NÅR disse vinger bortskaffes, så eksisterer der ikke en udbredt metode - bortset fra deponering. Ifølge det oplyste er forbrænding vist ikke en mulighed (hvis det er en misforståelse, så er jeg sikker på der vil kommen en byge af kommentarer). Glasfiber er meget durabelt og vingerne er enormt store >< f.eks. lystbåde og andet. Derfor vil en proces som erstatter deponering være fordelagtig - uanset om nedbrydningskomponenterne kan genbruges eller ej.

Det er da et godt spørgsmål her i debatten.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
24
Kristian Glejbøl
29. april kl. 13:20

Ifølge det oplyste er forbrænding vist ikke en mulighed (hvis det er en misforståelse, så er jeg sikker på der vil kommen en byge af kommentarer)

Ikke en byge, men en enkelt dråbe:https://www.google.com/amp/s/www.cnbc.com/amp/2020/12/09/cement-production-to-use-old-wind-turbine-blades-after-ge-inks-deal-.html

I virkeligheden er det en nobrainer at brænde vingerne, hvilket jeg har gentaget til hudløshed i disse spalter. Men... de er bøvlede at håndtere og mængderne er ikke så store at man gider at makke med det. Som forslået før: gør det til en pligt for Ålborg portland at brænde disse. Det vil være et passende aflad for noget den miljøbelastning de i øvrigt påfører miljøet ( og vi andre kan få fred for VE-luddisternes møllehad og påtagede fiberbekymring)

Aalborg P's undskyldning er at Na i glasset ødelægger deres cement. Et eller andet sted i tidernes formiddag opstillede jeg et regneeksempel der viste, at dette ikke er et problem de ikke kan fortynde sig ud af (hvis de gad).

Pointen er netop dette: man gider ikke, det er bøvlet og økonomien hænger ikke sammen for, gas og andet affald er nemmere og billigere .

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
25
Niels Abildgaard
29. april kl. 14:52

Pointen er netop dette: man gider ikke, det er bøvlet og økonomien hænger ikke sammen for, gas og andet affald er nemmere og billigere .

Der indbetales løbende 2 øre per kWh for glasfiber vinger og 10 for kulfiber ditto i lighed med den øre KK værker er pålagt?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
26
Nicolai Hanssing
29. april kl. 15:30

Der indbetales løbende 2 øre per kWh for glasfiber vinger og 10 for kulfiber ditto i lighed med den øre KK værker er pålagt?

Nej nedtagelse er så billigt da materialerne har genbrugsværdi at det ikke er nødvendigt. Der er ikke nogen reel risiko for at hele Danmark går konkurs, eller mølle-ejeren ditto grundet nedtagning.

Vidste du ikke det? - du har ellers stillet spørgsmålet før og fået samme svar - gentagene gange.

Er det hukommelsen eller forståelsen der mangler?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
20
Kristian Glejbøl
27. april kl. 23:43

Som tidligere udviklingsingeniør i Rockwool.............

Super kommentar +1 😄

En stor forskel på Rockwool og armeringsfibre er spinnemetoden. Armeringsfibre trækkes enkeltvis, det er en ret tung og dyr proces i forhold til meltspinning. Jeg ved ikke hvorledes glasisolering spinnes.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
4
Niels Abildgaard
27. april kl. 11:20

Hvad skal ske med affald fra vinger ,som indeholder kulfibre? Det er vistnok et andet problem end glasfiberrester.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
8
Kristian Glejbøl
27. april kl. 11:56

Hvad skal ske med affald fra vinger ,som indeholder kulfibre? Det er vistnok et andet problem end glasfiberrester.

Nej - hele fiberdebatten er optænkt af vindmøllehadere, den har ikke hold i virkeligheden. De største mængder mineralfibre der skal håndteres ligger i isoleringsmaterialer - efterfulgt af gamle lystbåde.

Det er i virkeligheden det jeg har mest imod dette genbrugscirkus - nemlig at det taler ind i VE-luddisternes talepapirer.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
2
Kristian Glejbøl
27. april kl. 10:49

(næsten) Ubrugelige fibre....

Som skrevet mange gange før i disse spalter kan fibrene ikke genbruges fornuftigt i en ny vinge, simplethen fordi resterne fra en vindmøllevinge ligger i en stor bunke.

I fiberarmerede materialer udnyttes netop materialets anisotropi, således at man bytter stor styrke i en retning med lav styrke i en anden retning.

Efter dette "genbrug" står man i bedste fald med noget recycled resin og en gigantisk pose choppede fibre der kan bruges som fyld i asfalt, beton eller sprøjtestøbte emner.

Genbrug er godt, men cirkulær økonomi bliver det squ aldrig når man downcycler et high-performance materiale til fyldstof. Intentionerne er fine nok, men jeg ville ønske at man lod være med at oversælge på den måde. Hvad gør man den dag der kommer en metode til reelt at genbruge materialet og alle støttekronerne er brugt?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
5
Jan Heisterberg
27. april kl. 11:26

Jeg forstår ikke på hvilken måde du har belæg for at modsige artiklen som omtalwr endog to metoder til at frigive og genbruge glasfibrene.

Hvis du har belæg for synspunktet (påstanden?), så må du have referencer til publicerede dorsøg og undersøgelser.

Ellers synes jeg jeg det er et uunderbygget debat-indlæg.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
7
Kristian Glejbøl
27. april kl. 11:51

Jeg forstår ikke på hvilken måde du har belæg for at modsige artiklen som omtalwr endog to metoder til at frigive og genbruge glasfibrene.

Det handler ikke om at adskille resin fra fibre, Det handler om hvad man gør med fibrene bagefter.

Hvis du nu forstiller dig, at du står med en vinge og med et trylleslag fjerner al resin - hvad står du så med? En bunke fibre der ligger hulter til bulter og er umulig at bruge i et nyt high performance produkt.

Jeg syntes i øvrigt at hele diskussionen omkring brugte vindmøllevinger er fuldkommen overflødig, mængderne er fuldkommen ligegyldige i det store billede.

Og ja - jeg har brugt ca 10 år af min karriere på high performance kompositter. Jeg har ingen referencer på ovenstående, men jeg har heller ingen referencer der beviser at julemanden ikke eksisterer.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
17
Rasmus Vendelboe
27. april kl. 21:21

Det handler ikke om at adskille resin fra fibre, Det handler om hvad man gør med fibrene bagefter.

Du fokuserer meget på fibrene, men hvis du ser Natures video* om artiklen, så fremgår det, at det er genbruget af bisphenol A der er relevant (pga. prisen - koster vidst omkring $3/kg). Set fra et miljøhensyn kan man vel også bare deponere de rene fibre, mens man burde overveje nedbrydningsprodukterne af polymerne (som nu kan fjernes) i det samlede produkt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
18
Kristian Glejbøl
27. april kl. 21:36

Du fokuserer meget på fibrene,

jeps, måske pga følgende sætning sakset ovenfra En ny kemisk proces kan bruges til at 'trække' glasfibre ud af brugte vindmøllevinger i så god kvalitet, at de kan genanvendes til produktion af nye vinger. 🙄

I øvrigt tvivler jeg på at fiber-seizing er intakt...

Klipper man resinen op til bis-A er jeg da ikke i tvivl om at den kan genanvendes som råvare til ny resin...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
10
Baldur Norddahl
27. april kl. 12:28

Hvis du nu forstiller dig, at du står med en vinge og med et trylleslag fjerner al resin - hvad står du så med? En bunke fibre der ligger hulter til bulter og er umulig at bruge i et nyt high performance produkt.

Kan man omsmelte fibrene?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
11
Kristian Glejbøl
27. april kl. 12:52

Kan man omsmelte fibrene?

Ja, men fordelen er meget, meget lille. Den primære råvare der indgår i glasfibre er energi, masser af energi. Når/hvis man endelig har fibrene kan man lige så godt bruge dem til noget (marginalt) fornuftigt, da en omsmeltning vil være næsten lige så ressourceforbrugende som nye fibre ........og måske endda mere når man regner transport, vask, separering af kernemateriale usw ind i calculen.

Men som #1 også skriver, så er problemet rimeligt fortænkt og i mine øjne et forsøg på at blackwashe vindmøllerne. At der så ryger lidt bevillingskroner på TI's bankkonto sikrer i samme ombæring at de ikke råber op om det håbløse i projektet.

Man har forsøgt at genanvende GFRP (primært baseret på termoplaster) de sidste 30 år uden synderlig succes. Jeg tror stadig jeg har en gammel Risø rapport fra'90erne liggende i en flyttekasse et sted.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
13
Kristian Glejbøl
27. april kl. 13:26

Hvad med kulfibre

Ingenting - eller brænd dem, de er god brændværdi i både epoxy og kulfibre.

Vi har haft denne diskussion før. Sidste gang påstod du 1/at de røg i lungerne på folk (og jeg efterviste af de var alt for store til at være et problem) 2/ at de ikke kunne brænde (og jeg efterviste at det ikke var rigtigt og at de brænder udemærket under de rette omstændigheder, feks i en cementovn)

Ingen grund til at fornærme vores meddebattørers hukommelse med unødvendige gentagelser...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
14
Niels Abildgaard
27. april kl. 13:54

Store, sikre og uskadelig kul fibre kan blive små mobbydelige,spidse og med modhager ved savning,slibning,heftig opvarmning og er skarpe meget længe.

Cementovns-varme sønderdeler yderligere men er ikke varmt nok til gøre stadset til CO2.

Har jeg læst

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
15
Kristian Glejbøl
27. april kl. 14:32

Store, sikre og uskadelig kul fibre kan blive små mobbydelige,spidse og med modhager ved savning,slibning,heftig opvarmning og er skarpe meget længe.

Ja, på samme måde som flintesten og glasskår. Man kan sågu definere visse mineraler i lerjord som asbestmineraler uden det giver reelle problemer.

Ta' nu dit talepapir fra atju-partiet og lad det gå samme vej som jeg anbefaler for kompositterne (forbrænding) På den måde får vi da lidt nyttevarme ud af processen.

Hvis fibre reelt er en af dine bekymringer, så kast dig over lystbåde og golfkøller der kasseres udenfor kontrol. Der er lige så megen styr på møllevinger som der er styr på brugt brændsel fra Forsmark, så det bliver aldrig et miljøproblem ligegyldigt hvordan du forsøger at spinne sandheden.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
16
Niels Abildgaard
27. april kl. 15:54

Vi, der har levet under asbestfri Eternit ,vil nok være mere rolig hvis mølleriet blev idømt en på forhånd-dummebøde a la den øre Forsmark afkræves per kWh.

Med lidt held bliver brugt KK brændsel en en værdiful råvare og måske kan der laves børnelegetøj af vindmølle kulfibre. Hvis ikke vil der så være penge til deponering.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
9
Jan Heisterberg
27. april kl. 12:16

Jeg forstår hvad du skriver, og anerkender naturligvis din ekspertise. Jeg hæftede mig ved afsnittet "Ud fra præliminære analyser ......".

Hvis denne udtalelse er diskutabel, i den forstand at den videre genanvendelse IKKE er undersøg (som du antyder), så er det jo DETTE som skal gøres til genstand for kritisk undren ? Og DET kunne ske ved at skrive til journalisten med henvisning til afsnittet. Eller her i debatten "Efter mkn opfattelse, med 10 års erfaring, er den egentlige genanvendelse af fibrene ikke dokumenteret .......".

Mit indlæg tager udgangspunkt i mange andre indlæg, som efter min opfattelse uden dokumenteret belæg, kritiserer publicerede resultater og andre velfunderede oplysninger. Det nedgør andres professionelle arbejder.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing
1
Søren Okkels Uhrskov
27. april kl. 10:43

Der er meget skriveri om de her møllevinger og deres genanvendelse. Men hvor stort er problemet reelt. Fx så deponerer vi i danmark årligt knap 10.000 tons mineral uld, uden det et noget vi sådan går facebook grassat over. Er vindmøllevinger primært et politisk problem snarer end det er et reelt problem? (sammenlignet med de øvrige affaldsproblmer vi slås med)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
Skrevet på Ing