Danske forskere skal kulegrave »den mørkeste form for cirkulær økonomi«
Værdifulde mineraler såsom kobolt, litium og nikkel er helt essentielle i den grønne omstilling, når der skal fremstilles batterier og andre smarte klimaløsninger. Fordi mineralerne er sjældne og udvindingen af dem er så omkostningstung, så giver det også god mening at genanvende dem i så vid udstrækning som muligt.
Men hverken udvindingen eller genanvendelsen foregår altid under ordnede forhold. Derfor skal et nyt dansk forskningsprojekt med titlen »Illegal Ecologies« nu kaste lys over denne del af den grønne omstillings skyggeside.
Med 12 millioner kroner i støtte fra Det Frie Forskningsråd skal projektet over en 5-årig periode kortlægge hvordan værdifulde mineraler strømmer ud af illegale miner i Ghana og bliver en del af lovligt solgte klimavenlige elektronikprodukter inden de igen ender tilbage i Ghana som elektronikaffald på en af verdens største irregulære deponier for elektronikskrot, hvor de samme mineraler igen bliver minet og sendt i cirkulation igen.
Ifølge projektleder Henrik Erdman Vigh, der som professor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet forsker i kriser, konflikt og kriminalitet, er der tale om »den mørkeste form for cirkulær økonomi«, som man kan forestille sig.
WasteTech er målrettet professionelle, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud
