Dansk virksomhed har i årevis gået enegang med kompostering af bionedbrydelig plast

kompost muld
Illustration: Solum.
Virksomheden Solum fra Roskilde er en af de eneste i Danmark, der ikke behøver sortere bionedbrydelig plast fra, når de producerer biogas fra madaffald. De anvender nemlig en tør og flerstrenget proces.
Interview19. marts 2020 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Bionedbrydelige plastposer til madaffald er blevet indført i mange kommuner – men langt de fleste biogasanlæg kan slet ikke håndtere de nedbrydelige poser. Derfor bliver de i vid udstrækning sorteret fra, før processen sættes i gang – og ender ofte med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Hos Solum i Roskilde griber de tingene anderledes an. Mens langt hovedparten af de konventionelle biogasanlæg i Danmark er bygget op omkring brug af gylle fra landbruget, så gik Solum for knap 17 år siden i en anden retning med et tørt biogasanlæg.

Deres anlæg hedder Aikan og er i bund og grund et kombineret biogas- og komposteringsanlæg. Først bioforgasses affaldet, og derefter komposteres det – i samme anlæg.

»Det særlige ved vores anlæg er, at vi ikke nedknuser affaldet for at gøre det pumpbart. Det er et såkaldt tørbiogasanlæg. Det har den fordel, at vi ikke får knust plasten ned i små stykker, og at vi på den måde nemmere kan sortere det fra til sidst,« fortæller Morten Brøgger Kristensen, der er CTO ved Solum.

Få fuld adgang til WasteTech

WasteTech er målrettet private og offentlige aktører, der arbejder indenfor affalds- og genbrugsområdet. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til WasteTech
Alt indhold på WasteTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. marts 2020 kl. 14:43

Måske er denne anlægstype reelt ikke konkurrencedygtig i forhold til at få gas ud af affaldet? Selvfølgelig spiller det også ind, at de fleste biogasanlæg etableres til behandling af gødning og gylle - og så tager man madaffaldet med. Det giver jo et godt tilskud til økonomien i anlægget. Når kommunerne pålægget indsamling, skal de jo også af med affaldet - og helst uden at køre alt for langt med det. Og så bruger man den energiafgift, som man slipper for at betale ved aflevering på forbrændingsanlægget til at betale den merpris, som madaffaldet medfører.

Men hvor godt er et tørkomposteringsanlæg i forhold til at få gas ud af affaldet. Og får man gassen opsamlet og anvendt. Så lad os få nogle tal: Hvor meget affald behandler Aikan-anlægget årligt, hvor meget gas produceres og opsamles - og hvor meget energi produceres ud fra gassen?

Jeg er meget spændt - særligt på sammenligningen med de gyllebaserede anlæg og deres udbytte af at behandle madaffald.

3
22. marts 2020 kl. 20:31

Hej Finn, Også dette så jeg på engang. Du kan finde tal fra et måleprogram på AIKAN i DTU's LCA fra 2012 [1]

Metanproduktionen på AIKAN blev målt til 56 m3 metan ud af et ton kildesorteret affald efter maskinel eftersortering plus ca. 200 kg parkaffald, som bruges som strukturmateriale i processen. Ud fra tal i rapporten kan man beregne at den producerede biogas svarer til ca. 36% af det eftersorterede organiske affalds nedre brændværdi, hvis parkaffaldets energibidrag ikke medregnes. Hvis parkaffaldet medregnes som energiinput var metan-udbyttet ca. 28% af inputtets nedre brændværdi. Omsætning i en motor med en antaget virkningsgrad på 40% giver derfor en brutto elvirkningsgrad på 11-14%

Så AIKAN's fordele skal nok snarere søges i værdien af komposten end som et energiproducerende klimatiltag - idet man kan producere langt mere energi ud af samme input andre steder (især ved forbrænding, men endda også ved konventionel bioforgasning).

[1] https://orbit.dtu.dk/en/publications/lca-af-biov%C3%A6kst